Den 23. juni havde Line Barfod fra Enhedslisten indkaldt til åbent samråd i Det Politisk-Økonomiske Udvalg i Folketinget. På dagsorden var sagen om Oprørs dokument, som er blevet fjernet fra Arbejderens hjemmeside, samt sager om andre hjemmesider, hvor politiet har fået fjernet dokumenter

Dagbladet Arbejderen og ytringsfriheden Vi bringer i dag uddrag af den del af samrådet, som vedrører Arbejderen. Hele referatet kan findes på Folketingets hjemmeside (PØU alm. del - bilag 141).

---

Ordstyrer (Frank Aaen (EL), formand for Det Politisk-Økonomiske Udvalg):
Line Barfod vil starte med at begrunde samrådet.
Line Barfod (EL):
Tak. Vi har jo i den senere tid diskuteret ytringsfrihed meget i Danmark, og når jeg har indkaldt til det her samråd, så er det, fordi jeg er meget enig i de udtalelser, statsministeren er kommet med, om, at ytringsfriheden er utrolig vigtig, og at det er afgørende i et demokrati, at vi har ytringsfrihed.
Og derfor har det jo undret mig en del, at statsministeren ikke har været ude og sige, at det er et problem, når man indskrænker ytringsfriheden for andre end Jyllands-Posten. I forhold til Muhammedtegningerne var statsministeren jo meget hurtigt ude og har mange gange meget klart meldt ud, at det var afgørende ikke at begrænse Jyllands-Postens ytringsfrihed......

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
.....De væsentligste sager, der er henvist til i samrådsspørgsmål N, udspringer af en sag om mulig økonomisk støtte fra foreningen Oprør til bl.a. den colombianske organisation FARC, som Københavns Politi i øjeblikket efterforsker. Jeg har i øvrigt i mit svar på et folketingsspørgsmål, S 2900, nærmere redegjort for forløbet af den pågældende sag.
.....Justitsministeriet har oplyst, at efter at Københavns Politi fik rettens tilladelse til at beslaglægge de pågældende dokumenter på foreningen Oprørs hjemmeside, så viste det sig, at de beslaglagte dokumenter blev lagt ind på andre hjemmesider på internettet. I de tilfælde, hvor indehaverne ikke selv fjernede materialet, rettede Københavns Politi henvendelse til de pågældende udbydere med en opfordring til at fjerne dokumenterne fra hjemmesiderne.
Som jeg har forstået sagerne, så er der altså ikke tale om, at politiet - uden en dommerkendelse - har lukket hjemmesider på internettet. Der er tale om, at politiet har opfordret til at fjerne dokumenter, som både Københavns Byret og Østre Landsret har fastslået kunne beslaglægges på foreningen Oprørs hjemmeside, simpelt hen fordi de kunne indebære en overtrædelse af straffelovens bestemmelse om terrorfinansiering.
Nu er det, som jeg sagde, sådan, at spørgsmålet om beslaglæggelse af de her dokumenter i øjeblikket bliver behandlet af Højesteret, og derfor finder jeg af principielle grunde, at jeg som statsminister bør afholde mig fra at udtale mig nærmere om, hvorvidt den pågældende beslaglæggelse af en række dokumenter er velbegrundet eller ej. Det er nu op til domstolene at fastslå. Så vi må vente på, hvad Højesteret kommer frem til i sagen.
Så nogle bemærkninger om de mere politiske spørgsmål, der er rejst af udvalget.
De samrådsspørgsmål, der er stillet, de vedrører alle det principielle spørgsmål om begrænsninger i ytringsfriheden. Og som bekendt, så er det min og regeringens opfattelse, at ytringsfriheden er et helt fundamentalt princip i et demokratisk samfund, og det tror jeg vil være den almindelige opfattelse her.
Som vi alle ved, så fastslår § 77 i grundloven, at enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, men hvad vi også alle ved, det er jo, at grundlovens § 77 ikke betyder, at man så er uden ansvar for de ytringer, man kommer med. Grundloven er ikke til hinder for, at man efterfølgende kan straffes for visse ytringer.
Det er således almindeligt antaget, at der kan gøres begrænsninger i ytringsfriheden, og lovgivningen indeholder i overensstemmelse med det en række bestemmelser om efterfølgende ansvar for indholdet af fremsatte ytringer. Det kender vi også alle sammen.
Sådanne bestemmelser om begrænsninger i ytringsfriheden omfatter enhver.
Og derfor må jeg også tage afstand fra det synspunkt, som redaktøren af dagbladet Arbejderen, Birthe Sørensen, giver udtryk for i kronikken i Politiken, fordi der bliver der givet udtryk for det synspunkt, at sagen ville have stillet sig anderledes, hvis dagbladet Arbejderen havde givet udtryk for en anden politisk observans. Altså, den fremstilling må jeg klart afvise......

Justitsministeren (Lene Espersen):
.....Den første sag drejer sig om mulig økonomisk støtte fra personer med tilknytning til foreningen Oprør til bl.a. den colombianske organisation FARC.
Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. 292 fra Folketingets Retsudvalg, blev Københavns Politi i forbindelse med efterforskningen af sagen opmærksom på, at der på foreningen Oprørs hjemmeside på internettet fandtes nogle dokumenter, der kunne indeholde oplysninger ... nej, indeholde opfordringer til at yde økonomisk støtte til bl.a. FARC, hvilket efter politiets opfattelse kunne indebære en overtrædelse af straffelovens bestemmelser om terrorfinansiering.
Københavns Politi anmodede på den baggrund Københavns Byret om tilladelse til at beslaglægge de pågældende dokumenter. Byretten afsagde herefter den 12. august sidst år kendelse om, at dokumenterne skulle beslaglægges, og denne kendelse blev efterfølgende - den 14. oktober sidste år - stadfæstet af Østre Landsret.
Efterfølgende viste det sig, at dokumenterne efter beslaglæggelsen blev gjort tilgængelige på andre hjemmesider på internettet, herunder på dagbladet Arbejderens hjemmeside.
Politiet henvendte sig derfor til indehaveren af de pågældende hjemmesider med en opfordring om at fjerne dokumenterne fra hjemmesiderne.
For dagbladet Arbejderens vedkommende førte henvendelsen imidlertid ikke til, at de pågældende dokumenter blev fjernet fra hjemmesiden. Københavns Politi henvendte sig derfor til Arbejderens internetudbyder og gjorde opmærksom på, at udbyderen efter Københavns Politis opfattelse kunne gøres strafferetligt ansvarlig for medvirken til den handling, der efter politiets opfattelse opfordres til i de pågældende dokumenter, nemlig økonomisk støtte til en terrororganisation.
Politidirektøren i København har over for mig oplyst, at Københavns Politi efterfølgende ved en søgning på internettet har kunnet konstatere, at de pågældende dokumenter ikke længere ses at være tilgængelige på Arbejderens hjemmeside.
.....
I kronikken fra den 23. marts i år har dagbladet Arbejderens redaktør, Birthe Sørensen, rejst spørgsmålet om, hvorvidt medieansvarsloven skulle være til hinder for at gøre et strafferetligt ansvar gældende mod internetudbydere i anledning af ytringer, der bringes i internetaviser, på hjemmesider hos den pågældende internetudbyder.
Som jeg forstår Birthe Sørensen, er det hendes opfattelse, at et sådan strafferetligt ansvar alene kan gøres gældende over for den personkreds, der efter medieansvarsloven er strafansvarlig for mediernes indhold, det vil sige forfatteren til en artikel, redaktøren eller eventuelle udgivere.
Jeg vil ikke gå i enkeltheder med medieansvarslovens ansvarssystem, men hvis udvalget er interesseret, vil jeg være indstillet på skriftligt over for udvalget at redegøre nærmere for retsstillingen på området.
Jeg kan dog oplyse, at det følger af medieansvarslovens § 25, at det er lovgivningens almindelige ansvarsregler, der finder anvendelse i forhold til strafbare forhold, der kan medføre straf af fængsel i 6 år eller derover. I denne situation er det således ikke medieansvarslovens særlige ansvarssystem, der finder anvendelse.
Den foreliggende sag drejer sig om mistanke om overtrædelse af straffelovens § 114 a om terrorfinansiering. Denne bestemmelse har en strafferamme på indtil 10 års fængsel......

Line Barfod (EL):
Tak for besvarelserne.
Først til statsministeren så synes jeg ikke rigtig, statsministeren svarede på spørgsmålet om: Hvad er forskellen i, at statsministeren melder så klart ud i forhold til Jyllands-Posten - der var jo også i forhold til Jyllands-Postens, det, at man bragte Muhammedtegningerne, tvivl om, hvorvidt det kunne være en overtrædelse af blasfemiparagraffen og dermed være strafbart, men alligevel gik statsministeren meget klart ud i et forsvar for ytringsfriheden - men statsministeren går ikke ud i noget forsvar for ytringsfriheden i forhold til Arbejderen? Og jeg taler ikke her om, hvorvidt at Højesteret har truffet nogen afgørelser, eller hvad der sker med sagen i forhold til foreningen Oprør; jeg taler om spørgsmålet i forhold til dagbladet Arbejderen.
Der er jo mange medier, der har bragt Oprørs appel. Den er jo blevet gengivet masser af steder i forbindelse med omtale af sagen, og det er kun mig bekendt dagbladet Arbejderen, hvis internetudbyder er blevet kontaktet af politiet og anmodet om at fjerne den.
Derfor vil jeg gerne høre, om det er udtryk for dobbeltstandard, når statsministeren forsvarer Jyllands-Postens ytringsfrihed, men ikke forsvarer dagbladet Arbejderens ytringsfrihed. Det synes jeg er ret vigtigt at få afklaret.
Så i forhold til justitsministeren skal jeg bare høre, om justitsministerens gennemgang af medieansvarsloven betyder, at på grund af de nye terrorbestemmelser så gælder medieansvarsloven ikke længere ved alt det, der vedrører mulige overtrædelser af terrorlovgivningen, og det vil sige, at medierne i Danmark fremover skal indrette sig efter, at de vil kunne få stoppet trykningen af deres aviser og vil kunne få lukket deres hjemmesider, hvis de bringer noget, der muligvis kan være en overtrædelse af de meget vidtgående bestemmelser, der er omkring terror i dag.

Magnus Heunicke (S):
..... Er det de vilkår, pressen skal finde sig i at arbejde under fremover, altså at politiet uden at spørge dommere og andre, men politiet går ind og blander sig i, hvad det er, der står, og man trykker i sin avis eller på hjemmesider?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Ja, jeg tror, jeg kan svare meget kort ved at sige: Der gælder nøjagtig samme ytringsfrihed for Jyllands-Posten og for Arbejderen og for alle andre. Ytringsfriheden er begrænset af nogle lovgivningsfastsatte bestemmelser, og det er jo ikke os, der som politikere så skal afgøre, om de bestemmelser er overtrådt eller ikke overtrådt; det er netop et spørgsmål i sidste instans for domstolene. Det er jo det, der kendetegner en retsstat......

Justitsministeren (Lene Espersen):
Jamen jeg kan starte med at sige til Line: Altså, det er muligt, og det mener jeg i hvert fald også selv at erindre, at der er medier, der har givet en redaktionel omtale af den her sag. Det, der selvfølgelig er det afgørende forskellige, hvis man ser på Arbejderens hjemmeside, det er jo, at et beslaglagt dokument, der har kendelse fra både byretten og fra Østre Landsret, et beslaglagt dokument bliver fuldstændig identisk gengivet på hjemmesiden. Og der er der altså en forskel.
Jeg er ikke bekendt med, at der skulle være andre hjemmesider, der har en sådan identisk, en identisk fremstilling af sagen fra medierne. Men jeg ved ikke, om jeg misforstod dit spørgsmål, men det er i hvert fald det, der er at sige til det indholdsmæssige i det.
Omkring medieansvarslovens § 25, så kan man sige, at det er en generel paragraf, og det er alle strafbare forhold, der medfører straf af fængsel i 6 år eller derover. Det vil sige, det er ikke kun på terrorområdet, men det er generelt i forhold til straffelovgivningen, at der træder de bestemmelser i anvendelse......

Line Barfod (EL):
Jeg har ikke bedt statsministeren om at gå ind og forholde sig til i den konkrete sag, der verserer ved retten, hvorvidt at nogle organisationer er terrororganisationer eller befrielsesbevægelser. Det er ikke det, jeg beder statsministeren om at forholde sig til og dermed ikke til, hvorvidt lovgivningen er overtrådt eller ej.
Jeg beder statsministeren forklare, hvorfor statsministeren så markant var ude at forsvare Jyllands-Postens ytringsfrihed, men ikke på et eneste tidspunkt har forsvaret dagbladet Arbejderens ytringsfrihed......

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
.....Og når Line Barfod derfor spørger, om ikke jeg har samme holdning til ytringsfriheden, når det er Jyllands-Posten, eller om det er Arbejderen, så er svaret: Jo, hvis bladet Arbejderen havde trykt 12 karikaturtegninger, så ville jeg have forsvaret Arbejderens ret til at gøre det lige så fuldt som Jyllands-Postens ret til at gøre det. Der gælder fuldstændig de samme regler. Hvis Jyllands-Posten optrykte dokumenter af den karakter, som vi taler om her, så går jeg ud fra, at politiet ville opføre sig på samme måde i forhold til Jyllands-Posten som i forhold til alle andre. Så altså, det er min kommentar til det, at reglerne er de samme.
Men jeg blander mig ikke i politiets dispositioner, og jeg blander mig naturligvis heller ikke i domstolenes arbejde.
Og jeg vil gerne gøre opmærksom på, at der er jo en klar substansforskel på de to sager, der nu rejses her og blandes sammen. Der er da klar substansforskel på en diskussion om, hvorvidt man nu må bringe 12 karikaturtegninger eller der er tale om offentliggørelse af et dokument, som to retsinstanser har sagt kan beslaglægges. Altså, der er da altså en meget klar substansforskel under alle omstændigheder.
Men rent principielt, så gælder der selvfølgelig de samme regler for alle medier, når det gælder ytringsfrihed......

Justitsministeren (Lene Espersen):
Jamen også blot den kommentar til Line Barfod, der i hvert fald i spørgsmålene godt kunne efterlade det indtryk, at politiet bare er ligeglade med, hvem der har det redaktionelle ansvar og går direkte til internetudbyderen, at det er jo ikke en rigtig fremstilling af sagen.
Hvis vi tager sagen, der vedrørte Arbejderen, så var der jo tale om, at politiet der henvendte sig til indehaveren af de pågældende hjemmesider med opfordring til at fjerne den. Men det førte ikke, den henvendelse førte ikke til, at de pågældende dokumenter blev fjernet fra hjemmesiden, og derfor rettede man henvendelse til internetudbyderen. Og det var jo altså på grundlag af, at både byretten og Østre Landsret ved kendelse afsagt havde beslaglagt dokumenter, der nu blev fremført igen på en ny hjemmeside......

Frank Aaen (EL, ordstyrer):
Ja tak. Jeg har skrevet mig selv på......
Synes regeringen, at ytringsfriheden er så vigtig, at enhver begrænsning fra myndighedernes side af ytringsfriheden kræver en forudgående dommerkendelse?

Line Barfod (EL):
.....Det sidste er så det fremadrettede. Jeg kan forstå på justitsministeren, at vi i forbindelse med behandlingen af terrorpakken både i 2002 og i år burde have været opmærksomme på, at det ville få store konsekvenser for medieansvarsloven. Det har ikke mig bekendt på noget tidspunkt været fremme - hverken i 2002 eller i år. Derfor vil jeg gerne høre, om ikke ministeren synes, det kunne være fornuftigt at få udredet: Hvad er egentlig konsekvenserne af terrorlovgivningen i forhold til medieansvarsloven? Hvad betyder det for, hvad medierne fremover kan bringe? Hvilken risiko er der fremover for trykkerier, for internetudbydere, for kioskejere, for avisbude osv. for at blive straffet, fordi man omtaler f.eks. forskellige terrorhandlinger, man omtaler demonstrationer, hvor diplomatbiler bliver indespærret, og hvad der ellers kan være, der nu er omfattet af terrorlovgivningen? For den er meget, meget vidtgående.
Og det kan jo f.eks. også have stor betydning for fagbevægelsen, som vi fik afklaret i forbindelse med terrorpakken, hvor f.eks. hvis vi forestiller os, at nogle af de store forbund som 3F eller andre laver indsamling til LO i Palæstina, så kan de altså risikere, at 3F's hjemmeside så kan lukkes af politiet.
Det synes jeg kunne være rart at få en udredning om: Hvad er egentlig konsekvenserne? Og selvfølgelig også her få en politisk melding fra, om statsministeren og justitsministeren finder, at det er en acceptabel retstilstand.

Magnus Heunicke (S):
Ja tak. Det er bare kort, fordi jeg synes, at det centrale her må jo være - og det er lidt også det, Frank Aaen nævner - det er det, at justitsministeren sagde, at det var helt i orden at citere fra dokumentet, når det var redaktionelt, og det er jeg i hvert fald glad for, at det bliver slået fast her, at det er i orden, at man redaktionelt beskæftiger sig med det. Men så er der åbenbart et eller andet sted sket en vurdering af, at når det er dagbladet Arbejderen, der gør det, jamen så er det ikke redaktionelt, så er det kun en opfordring, der bliver sendt videre. Kunne man ikke formode, at man på dagbladet Arbejderen havde et ønske om, at man som læser på deres hjemmeside ville danne sig et indtryk af: Hvordan så denne her opfordring ud i sin helhed?
Og der er det jo så spørgsmålet, der gør, at ... der viser, at man kan jo ikke overføre det, at man har en dommerkendelse på et niveau, op til at sige, at så er dommerkendelsen gældende, når det gælder, at pressen i sin dokumentation også trykker samme dokument. Den link kan jeg ikke helt forstå; den vil jeg gerne have forklaret.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
.....Det bliver ... altså, det, jeg synes er lidt mærkeligt ved det her samråd, det er, at det bliver sådan nærmest fremstillet, som om det er regeringen, der er ude at beslaglægge dokumenter og tage stilling til det ene og det andet og det tredje. Det gør vi jo slet ikke. Altså, vi sidder stille og roligt og lader politiet arbejde og domstolene arbejde, og det blander vi os ikke i. Og det synes jeg egentlig også burde være oppositionens holdning, at det går man ikke og blander sig i politiets arbejde.

Justitsministeren (Lene Espersen):
Ja tak. Og jeg vil godt starte med at svare Frank Aaen, fordi at jeg må sige, at jeg bliver nærmest lidt forvirret af at høre hr. Frank Aaens spørgsmål, fordi det lyder, som om at nu er det bare sådan nogle administrative procedurer, der er sat i værk, og nu bliver ting bare beslaglagt uden om alt, hvad der hedder et retssamfund.
Altså, lovgivningen er utrolig klar på det her område. Vi har en medieansvarslov, der begrænser ansvaret i en lang række sager, og i forhold til det, vi normalt kender i dagligdagen, der fungerer medieansvarsloven og fungerer ganske godt. Men man har så sagt, da man i sin tid lovgav og lavede en medieansvarslov, at når det gælder de mest alvorlige forbrydelser i vores samfund, så gælder det almindelige strafferetlige system. Og det må jeg jo så også sige sådan ud fra sådan en logisk tankegang, at det lyder jo også meget fornuftigt, at man alligevel har lavet den sondring.
Det betyder så altså, at når det er en alvorlig forbrydelse, jamen så træder alle de helt almindelige retsprincipper i anvendelse, som vi kender i resten af vores retssamfund.
.....Til Magnus Heunicke .....
Man har fået kendelse på, at der er nogle dokumenter, der skulle beslaglægges, og i forhold til dagbladet Arbejderen er der altså tale om, at det har været en fuldstændig gengivelse af de dokumenter, som man har fået byrettens og landsrettens ord for kunne beslaglægges, det er de dokumenter, der så kommer frem på hjemmesiden. Der er altså ikke tale om en redaktionel omtale, men om en gengivelse af dokumenter, som to retsinstanser har truffet beslutning kunne beslaglægges. Og det synes jeg altså, det synes jeg på mange måder er med til at forklare meget godt hændelsesforløbet i denne her sag......

Line Barfod (EL):
Jamen for så lige at tage det sidste først. Altså, det er jo blevet meget udbredt, at medier på deres hjemmesider eller som optryk i aviserne bringer dokumenter i deres helhed som dokumentation, hvad enten det er dokumentation for at påvise oversættelsesfejl, eller det er dokumentation for at påvise: Hvad er det for nogle ytringer, folk er blevet dømt for ved domstolene eller andet?
Altså, dengang Hizb-ut-Tahrir blev dømt for deres løbeseddel, der var jo også mange, der gengav løbesedlen, så man kunne læse teksten; selv om nogle var blevet dømt for at komme med de ytringer, så gengav man alligevel som dokumentation den tekst. Og det kan jeg forstå, at det er justitsministerens holdning, at medierne fremover ikke må bringe dokumentation, så offentligheden kan se, hvad det er, domstolene har taget stilling til. Det synes jeg er interessant, hvis det er den retsstilling, justitsministeren ønsker, der skal være i landet......

Ordstyrer (Frank Aaen):
Ja tak. Vi nærmer os den time, vi i hvert fald forsøgte at holde os inden for, og jeg vil sige - jeg har også skrevet mig selv på - at det ville jo fremme afslutningen af samrådet i god tid, hvis det er sådan, at vi kan få et klokkeklart svar på, om regeringen vil arbejde for, at alle indgreb i mediers udgivelse sker kun efter en dommerkendelse.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
.....Nu synes jeg, at det hele skal ses i lyset af, at det at medvirke til terrorfinansiering faktisk, og det betragter jeg da som en meget alvorlig forbrydelse, hvis det afgøres ved retten, at der er tale om medvirken til terrorfinansiering, så er det faktisk en meget alvorlig forbrydelse. Det håber jeg alle her er enige om, at det er det.
I sådan en situation har jeg bestemt ingen anledning til at kritisere politiet for at, hvad skal vi sige, at yde lidt oplysningsvirksomhed. Jeg hører da tit snak om, at politiet bør også gå ind i forebyggende arbejde. Jeg synes da, det er klogt at forebygge, at nogen sådan uforvarende kommer ud i noget snavs, specielt når vi taler om så alvorlig en sag som mulig medvirken til terrorfinansiering - jeg siger mulig, fordi det skal vi ikke afgøre, det er ved retten - det har jeg ingen kritik af politiet for, det må jeg altså sige.
.....Og til Frank Aaens spørgsmål: Jeg synes, jeg har svaret med det her. Altså, der er tale om, at der er afsagt kendelse ved to retsinstanser. På det grundlag agerer politiet. For så vidt angår der, hvor man kommer med opfordringer, jamen der er det en opfordring, og den kan folk jo lytte til med den indstilling, man nu har til den slags. Det er det, der er i den sag.

Justitsministeren (Lene Espersen):
.....Men der, hvor den afgørende forskel er, Line, og svaret på dit spørgsmål, det er jo, at der, hvor problemet opstår rent strafferetligt, det er jo, hvis det er selve offentliggørelsen, der er problemet. Og det er det, der er problemet i den her sag. Det er jo selve offentliggørelsen af de dokumenter, der i sig selv er strafbart. Og derfor kan man altså ikke sige, at medierne omkostningsfrit bare kan fortsætte og gøre præcis det samme, som retten ved to instanser har taget stilling til kunne beslaglægges......

Line Barfod (EL):
Jeg vil gerne have svar på mit spørgsmål. Nu prøver jeg at gøre det endnu mere konkret: Hvis nu nogle aviser i morgen gerne ville bringe som dokumentation - ved siden af deres reportage fra det her samråd - gerne ville bringe en oprørsappel, og politiet i dag får nys om, at det er der nogle aviser, der har tænkt sig at gøre, ville ministeren, både justitsministeren og altså statsministeren, synes, at så var det helt i orden, at politiet kontaktede trykkeri, kiosker, avisbude og internetudbydere og sagde: Hvis I er medvirkende til, at disse aviser udkommer med den dokumentation, så kan I risikere at blive sigtet for medvirken til terrorfinansiering? Ville statsministeren og justitsministeren synes, at det var en acceptabel fremgangsmåde fra politiet, og det er sådan, lovgivningen skal være og sådan praksis skal være i Danmark?

Justitsminister Lene Espersen (KF):
Det er jo et fuldstændig teoretisk spørgsmål, det kan jeg overhovedet ikke besvare. Altså, det må jeg bare sige til dig nu.

Hele referatet kan findes på Folketingets hjemmeside (PØU alm. del - bilag 141).