USA`s venner kan udvikle deres atomprogrammer, mens lande som Nordkorea og Iran straffes når de gør det samme
Senatet i Washington har nu godkendt en aftale, hvorefter USA kan sælge atomteknologi og atombrændsel til Indien. Præsident Bush har underskrevet aftalen med Indien for et halvt år siden, men kongressen i Washington har hidtil haft forbehold. Natten til fredag vedtog Senatet dog aftalen med visse justeringer. 85 stemte for, 12 imod.
Aftalen viser, at USA`s atompolitik ikke er styret af principper, men af magtinteresser. USA`s venner kan udvikle deres atomprogrammer, mens lande som Nordkorea og Iran udsættes for sanktioner og krigstrusler når de gør det samme.
Indien har ikke underskrevet Ikke-Sprednings-Aftalen (NPT) og USA har opretholdt et forbud mod salg af atomteknologi til Indien siden landet blev en atomvåbenmagt for 30 år siden.
Når USA nu ophæver forbudet, skyldes det ikke, at Indien er gået med i NPT. USA og Indien har indgået en aftale om at Indiens civile atomsektor skal inspiceres af FN`s atominspektører fra Atomenergiagenturet (IAEA), men Indiens atomvåben holdes fortsat uden for inspektion.
Kritikere har påpeget, at USA med denne aftale gør Indien til en hovedallieret i sin inddæmning af Kina, som USA i sin planlægning beskriver som den største konkurrent internationalt. Denne kritik bliver bekræftet at senator Richard Luger fra Republikanerne:
- Denne aftale et det vigtigste, strategiske, diplomatiske initiativ, som præsident Bush har taget, siger Luger ifølge Al-Jazeera.
Der er frygt for at Kina og Pakistan nu vil udvide deres atomvåbenprogrammer.
Pakistan har forsøgt at få en tilsvarende aftale på plads med USA om udvikling og forsyning af sit civile atomprogram. Landet står som Inden uden for NPT-traktaten og har også atomvåben. USA har afvist Pakistans ønske.
Nu er politikere i Washington bekymrede for at Kinas præsident Hu Jintao siger ja til at udvide Kinas samarbejde med Pakistan om at udvikle landets udnyttelse af atomkraft. Allerede i næste uge skal Hu Jintao besøge Pakistan, skriver Financial Times.
- Hvis USA kan levere atomreaktorer til Indien under, hvad man kalder passende sikkerhedsforanstaltninger, hvorfor gælder så ikke samme logik for kinesiske reaktorer til Pakistan, siger en pakistansk embedsmand ved IAEA til avisen.
Pakistan signalerer tilsyneladende, at man betragter Indiens aftale med USA som en trussel.
Samme dag, som Senatet vedtog aftalen prøveaffyrede Pakistan en mellemdistanceraket, som er beregnet til at bære atomsprænghoveder.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278