Sammenlignet med det almene gymnasium får handelsgymnasiet 23.000 kroner mindre pr. elev om året. I går protesterede en række gymnasier i Københavns-området
En række handelsgymnasier i Københavns-området nedlagde i går arbejdet og gik med i demonstration til Christiansborg Slotsplads.
Lærere og elever protesterede mod, at handelsgymnasierne får mindre i tilskud end de almene og de tekniske gymnasier. Sammenlignet med det almene gymnasium får handelsgymnasiet 23.000 kroner mindre pr. elev om året.
På et møde i torsdags mellem Handelsskolernes Lærerforening og undervisningsminister Bertel Haarder blev problemstillingen diskuteret og ministeren udtrykte forståelse. Men det er ikke nok, mener Flemming Rasmussen, konstitueret formand for Niels Brocks Handelsgymnasium.
- Der er ikke kommet meldinger om, at regeringen vil øge tilskuddet til handelsgymnasierne i den kommende Finanslov. Tilsyneladende er budskabet ikke trængt igennem, siger han til Arbejderen.
Flemming Rasmussen understreger, at alle de gymnasiale uddannelser er ligeværdige, og derfor er der ingen logisk forklaring på det forskellige tilskud.
I Landssammenslutningen af Handelsskoleelever og Interesseorganisationen for handelsskolernes ledelser (HFI) er der til gengæld stor tiltro til Bertel Haarder. Begger organisationer opfordrer til, at der ikke skal demonstreres mere. I stedet skal Bertel Haarder have arbejdsro.
- Vi kunne sagtens have trykket på aftrækkeren, der er jo tre års frustration derude. Men mit succeskriterium er nået. Bertel Haarder anerkender, at der er problemer med handelsskolernes økonomi, og at vi står forrest i køen, når han har nogle penge at give af, siger HFI-formand Ingo Ørskov til Politiken.dk.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278