Der er seks gange større risiko for at blive skudt af politiet i Danmark end i Storbritannien, fastslår Landsforeningen KRIM

af Ole Wugge Christiansen/Monsun
Dansk politi slår mere end seks gange så mange mennesker ihjel som deres britiske kolleger. Det mener Landsforeningen Krim, der har benyttet tal fra Rigsadvokatens beretning og DR Nyhederne samt en artikel fra Independent Police Complaint Commission med titlen 'Shootings by Police Officers in England and Wales since 1985' som kilder.
I de seneste fem år har det britiske politi skudt og dræbt 16 mennesker. I samme periode har dansk politi skudt og dræbt ti personer. Til sammenligning bor der ti gange så mange mennesker i England og Wales, nemlig cirka 52 mod 5,2 millioner personer.
Det får landsforeningen til at konkludere, at mennesker er seks gange mere udsatte for at blive ofre for politiets kugler i Danmark.
KRIMs formand, advokat Claus Bonnez, mener ikke, at forskellen mellem de to lande kan forklares i kriminalitetens grovhed eller lignende.
På foreningens hjemmeside, påpeger han, at der i Storbritanien registreres både mere og grovere kriminalitet end i Danmark. Han henviser blandt andet til sidste års bombeangreb mod busser og tog i London, men også til at anden grov kriminalitet taler for, at der kan være flere grunde for politiet til at skyde i Storbritanien.
Krim mener, at det overdrevne skyderi i Danmark kan hænge sammen med, at dansk politi slipper godt fra skudepisoderne, mens kontrollen med politiet i Storbritanien er langt skrappere.

Ti gange flere disciplinærsager
Krim har tidligere påpeget, at der rejser mere end ti gange så mange disciplinærsager mod britiske politifolk som mod danske.
Landsforeningen sammenlignede de britiske klagestatistikker for årene 2003 og 2004 mod det tilsvarende danske tal. I Danmark førte under to procent af klager mod politifolk til disciplinærsag, mens det tilsvarende tal for Storbritanien var 16-18 procent.
I Storbritannien blev der rejst disciplinærsager i 1.588 tilfælde i 2003/2004, som udgjorde 18 procent af klagerne. Det tilsvarende tal for Danmark var seks ud af 366 klager i 2003 og seks ud af 424 klager i 2004.
Krim mener, at problemet hænger sammen med, at det i Danmark er politifolk, der undersøger sager om politifolk, mens det i Storbritannien er uvildige klagenævn, Independent Police Complaints Commission. Foreningen afviser, at forklaringen skal søges i, at det danske politi skulle være bedre end det britiske.

Udvalg skal se på behandling om klager
Justitsminister Lene Espersen er i disse dage i gang med at nedsætte et udvalg, der skal se på den nuværende ordning til behandling af klager over politiet. I kommissoriet for udvalget hedder det blandt andet, at udvalget skal tage stilling til, at der i de sidste år har været kritik af 'at klageordningen ikke i tilstrækkelig grad sikrer en uvildig behandling af klager over politiet. Også den lange sagsbehandlingstid i visse sager har været kritiseret'.
Amnesty International i Danmark blev i oktober måned inviteret til at deltage i udvalget, blandt andet på baggrund af organisationens hårde kritik af det danske klagesystem. Amnesty har flere gange peget på behovet for et uafhængigt organ, der er adskilt fra politi og anklagemyndighed, og som af egen drift kan efterforske sager om mulige menneskerettighedskrænkelser og andre overgreb begået af politifolk i Danmark.

Amnesty siger nej
Amnesty har dog takket nej til at deltage i udvalget. Det sker, efter at Lene Espersen skriftligt har afvist Amnesty Internationals opfordring til i første omgang at lade uvildige eksperter foretage en detaljeret gennemgang af den nuværende praksis på området med udgangspunkt i et antal afgjorte politiklagesager. Amnesty klager desuden over, at udvalget synes at blive 'systemtungt'.
I et svarbrev fra den 25. oktober skriver generalsekretær Lars Normann Jørgensen på organisationens vegne, at udvalget ikke er 'sammensat på en måde, som i tilstrækkelig grad tilgodeser ønsket om den uvildige vurdering af ordningen, der er behov for'.
Organisationen beklager desuden at udvalget ikke skal lave en gennemgang af en række konkrete klagesager, som grundlag for arbejdet.
'I et udvalg som udtrykkeligt ikke skal inddrage de konkrete afgørelser, som er truffet i den tid, som ordningen har fungeret, har vi vanskeligt ved at se vores funktion som medlem', skriver Lars Normann Jørgensen i svaret.
Det er endnu uvist, hvem justitsminister Lene Espersen i stedet vil udpege som medlem af udvalget som erstatning af Amnesty International. Udvalgets sammensætning ventes at blive offentliggjort i denne uge.

Artiklen er hentet fra www.modkraft.dk