Claus Hjort siger, at han tidligere gik ind for at sætte understøttelsen ned, men det gør han ikke i dag. Men sandheden er, at det netop er, hvad han har gjort

af Hans Brinkmann
Arbejdsmarkedspolitikken de seneste fem år har presset de ledige, skabt større social ulighed, svækket arbejdsmarkedets parter og kan på lang sigt skade den lovpriste danske model på arbejdsmarkedet.
Sådan lyder vurderingen i et forskningsnotat, som professor Henning Jørgensen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet har udarbejdet for Ugebrevet A4. Anledningen er, at beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har siddet fem år på posten.
Henning Jørgensen analyserer i notatet 'Arbejdsmarkedspolitik gennem fem år: VK-regeringens indsats' de centrale ændringer på arbejdsmarkedsområdet.
Regeringen har fra starten forfulgt et klart ideologisk mål, og med de små skridts politik har den uden de store sværdslag gennemført et systemskifte.
- Når man analyserer alle udspil og reformer på arbejdsmarkedet siden 2001, er der et klart mønster. Der er sket et markant sporskifte, hvor det traditionelle danske arbejdsmarkedssystem langsomt nedbrydes indefra og erstattes med et privatiseret, kommunaliseret og ulighedsskabende system, fastslår Henning Jørgensen.
I et interview med A4 afviser Claus Hjort kritikken:
- Vi har i Danmark fundet en suveræn model, som gør os rustede til den globale konkurrence, fordi den giver fleksibilitet og betyder, at folk ikke skal gå fra hus og hjem, hvis de bliver arbejdsløse og syge. Dermed tør folk prøve noget nyt, siger han og forsikrer, at han blot har finjusteret modellen.

Svækket sikkerhed
- Fleksibiliteten i det danske system lå - før regeringen kom til - i en politisk accept af, at beskæftigelsespolitikken havde tre ben, siger Ole Jensen fra Fagligt Ansvars beskæftigelsesgruppe.
Dels skulle de ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet, til gengæld fik de et økonomisk sikkerhedsnet og en mulighed for at blive hjulpet med op- eller omkvalificering, hvis det var det, der var brug for.
- Men regeringen har systematisk svækket de to sidste ben i modellen. Claus Hjort siger, at han tidligere gik ind for at sætte understøttelsen ned, men det gør han ikke i dag. Men sandheden er, at det netop er, hvad han har gjort. Dels gennem satspuljen, som hvert år gør dagpengene mindre værd i forhold til lønudviklingen, og dels gennem beskæftigelsesfradraget, som betyder at folk på overførsel betaler mere i skat. Man har ikke rørt satsen, men virkningen er den samme. Det økonomiske sikkerhedsnet er i dag forringet med over 20 procent, siger Ole Jensen.
Han afviser også, at regeringens 'finjustering' har ført til, at folk 'tør prøve noget nyt'.
- For de 80 procent af befolkningen, som kun har en erhvervsuddannelse, ligger det ikke lige for at prøve noget nyt. Hvis de skal over i andre sektorer, så har de brug for omkvalificering. Det er det tredje ben i modellen, som i dag er helt overladt til folk selv. De ledige har fået beskåret deres muligheder for reel opkvalificering. Det styrker jo ikke ligefrem tilliden til at prøve noget nyt, siger han.
- Det eneste ben, der er styrket i modellen, er kravet om at stå til rådighed og tage et hvilket som helst arbejde, uanset om det fører til varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Det eneste tilbud til folk over 30 år er stort set aktivering med løntilskud. Dem under 30 skal til gengæld piskes til at være i uddannelse, det er en helt forkert vej, siger Ole Jensen.

Giv ansvaret tilbage
- Vi kan nå at redde den danske model, som regeringen i sin retorik er så forelsket i. Vi skal genindføre ansvaret i modellen. De ledige skal igen have et ansvar for et reelt valg af deres egen fremtid. I stedet for restriktioner og pisk, skal de tilbydes flere muligheder for enten job eller uddannelse. Claus Hjort svar er hele tiden, at man skal være i arbejde og det er den enkeltes eget ansvar.
- Uanset om det handler om at plukke jordbær eller gå med aviser om natten, så er det mantraet. Men er det hensigtsmæssigt for den enkelte og samfundsmæssigt? Vi taler om et system som håndterer over 500.000 ledige om året, og vi har stadig ikke kunnet skaffe ordinære job, til en stor gruppe. I stedet har man strammet skruen over for dem, der har behov for uddannelse og støtte. Set med lønmodtagerøjne, er der ikke meget velfærd i den politik, siger Ole Jensen.
Til nytår overtager kommunerne en stor del af ansvaret for arbejdsmarkedet. Den øvelse har svækket både fagbevægelsens og arbejdsgivernes ansvar for beskæftigelsespolitikken.
- Men hvorfor skal beskæftigelsen nu være en brik i det kommunale økonomispil? Samtidig er LO/DA blevet reduceret til organisationer med høringsret på lige fod med handicaporganisationerne. Det er langt fra det ansvar og det engagement, som kendetegnede den danske model. Hvis man virkelig vil bevare den danske model, så må man give ansvaret tilbage til arbejdsmarkedets parter, siger Ole Jensen.

Fortsat angreb
- Under den pæne maske fortsætter ministeren med at angribe fagbevægelsen. Så når han siger, at han fortsat vil 'fintune' modellen, så er der grund til at være på vagt. Claus Hjort bliver ved at forsikre, at stramningerne overfor de ledige ikke skyldes han er sadist. I stedet for at fortsætte med at gentage den frase, så kunne han bare indrømme, at han er liberalist.
- Regeringen har indført markedet i arbejdsmarkedspolitikken og en større disciplinering af arbejdskraften. Det er det som er bundlinien efter fem års med VK. Den fortsætter med at udhule den danske model, og det er svært at se, hvad lønmodtagerne vinder ved den udvikling, slutter Ole Jensen.

Artiklen er hentet fra Fagligt Ansvars hjemmeside.