Det har vakt voldsom kritik, at Cheminova sælger den ekstremt farlige sprøjtegift Parathion til Brasilien. Kritikken kommer blandt andet fra FN`s landbrugsorganisation FAO
Kritiske Aktionærer sørger nu for at sagen kommer op når Cheminovas moderselskab Auriga holder generalforsamling den 24. april næste år. Blandt aktionærerne er blandt andet Århus Universitet og en række pensionskasser som for eksempel LD, ATP, PKA og PFA.
- Det er en skandale, at pensionskasser, der i mange år har udtalt sig om deres høje etik, ikke for længst enten har tvunget Cheminova til at stoppe salget af Parathion eller har solgt deres aktier, siger formanden for Kritiske Aktionærer, Frank Aaen.
Korrektion 30. november 2006
Arbejderen skriver den 28. november, at pensionskassen PKA har aktier i Cheminovas moderselskab Auriga.
PKA oplyser, at det ganske rigtigt fremgår af deres hjemmeside, men at de for nylig har solgt aktierne på grund af de kritiserede forhold.
Redaktionen
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278