Landets lønmodtagere kommer til at betale et halvt procentpoint for meget i skat, og arbejdsløse mister penge, fordi Thor Pedersen har fiflet med arbejdsløshedstallene

Som lønmodtager kommer du til næste år til at betale et halvt procentpoint for meget i skat, og som førtidspensionist bliver du franarret omkring en tusse. Det nogle af resultaterne af, at finansministeren har snydt på vægten under udarbejdelsen af finanslovsforslaget for 2007. I dag skal skatteministeren stå til ansvar i Folketingets Skatteudvalg for sit 'skattesnyderi'.
- Thor Pedersen har brugt forældede tal for skønnet over arbejdsløsheden til næste år. I finanslovsforslaget hævder han, at han har brugt august-tal. Men hvis man ser på de opgivne tal, stammer de snarere fra maj, hvor arbejdsløsheden blev skønnet meget højere, siger Enhedslistens finansordfører Frank Aaen til Arbejderen.
Når arbejdsløshedstallet har betydning for skatteprocent, skyldes det, at det såkaldte arbejdsmarkedsbidrag på otte procent, også kaldet bruttoskatten, skal sættes ned, hvis indtægterne herfra ser ud til at ville overstige statens udgifter til dagpenge, efterløn, kontanthjælp, førtidspension med mere. Og nye tal fremlagt i forbindelse med ændringsforslag til finansloven viser, at overskuddet i fonden til næste år vil være på 3,2 milliarder kroner, ikke mindst som følge af faldende udgifter til arbejdsløshedsforsikring
Det ville ifølge finansministerens egne, helt dugfriske oplysninger føre til, at arbejdsmarkedsbidraget skulle sættes ned fra otte til 7,5 procent. Og da bidraget betales af bruttoindkomsten, ville det være noget der kunne mærkes.
Desuden betyder en sådan skattenedsættelse samtidig, at satserne for dagpenge, førtidspension med mere skal sættes op, da de følger indkomstudviklingen. I stedet for de budgetterede 2,4 procent burde de stige med tre procent, viser finansministeriets egne beregninger.
- Nu går vi i Enhedslisten ikke ind for skattelettelser, som hovedsageligt gavner de rige. Men pengene, som nu havner i statskassen, kunne jo øremærkes til en ekstra forhøjelse af overførselsindkomsterne, eller en forøgelse af lønmodtagernes bundfradrag, foreslår Frank Aaen.
Han har kaldt ministeren til samråd om sagen i Folketingets skatteudvalg i morgen.

Også snydt på vægten før
Det er ikke første gang, der er lagt ekstraudgifter over på Arbejdsmarkedsfonden for at sikre, at den ikke får overskud.
Det største skridt i den retning blev taget med den såkaldte Pinsepakke i 1998, hvor blandt andet udgifterne til førtidspension, revalidering, skåne- og fleksjob blev overført til fonden, der ellers ville være begyndt at give milliardoverskud.
Oprindelig bidrog også arbejdsgiverne til fonden, men deres bidrag blev gradvist afskaffet i sidste halvdel af 90`erne.