09 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

4300 protester mod plan

4300 protester mod plan

Tirsdag, 05. december, 2006, 00:00:00

Bygningssynet vil frede 55 boliger på Christiania. Syv af dem har Slots- og Ejendomsstyrelsen indstillet til nedrivning

- Vi har fået 7-800 reelle høringssvar, og omkring 3500 underskrevne standardsvar. Det vurderede Slots- og Ejendomsstyrelsen (SES) i fredags, hvor høringsfristen for deres omstridte plejeplan for voldområdet på Christiania udløb.
- Nu går vi høringssvarene igennem, og ser hvad vi kan bruge. Så regner vi med at have en endelig plan klar i slutningen i februar næste år, siger Nikolaj Tomasen fra SES til Arbejderen.
SES plejeplan sigter på at genoprette voldanlæggets historiske udtryk, som det blandt andet kan ses på Kastellet i dag. Det skal ske ved omfattende rydning af den selvgroede natur og beplantning med tjørn og brombær. Samtidig anbefales den omdiskuterede nedrivning af 53 huse på voldanlægget.
Når SES har gennemgået høringssvarene skal den endelige plan indstilles til Kulturarvsstyrelsen under Kulturministeriet.
Kulturministeriet har samtidig modtaget en indstilling fra deres rådgivende fredningsudvalg, Det Særlige Bygningssyn. De mener, at i alt 55 bygninger på Christiania bør fredes. Heraf er de syv blandt den nedrivningstruede voldbebyggelse.

Ufravigelige krav
Plejeplanen er en del af udmøntningen af SES` omfattende 'Plan for Christianiaområdet', som blev forelagt Christiania på fristadens 35 års fødselsdag den 26. september. Den plan har Christianitterne ikke kunnet svare hverken ja eller nej til.
- Vi har fire krav, vi ikke vil fravige, siger Mette Prag fra Christianias forhandlergruppe til Arbejderen.
- Det er for det første spørgsmålet om lejekontrakten for den fond, der skal drive erhvervs- og kulturlokalerne. SES lægger op til, at den skal udløbe efter ti år. Det er alt for kort tid, mener vi. Derfor har vi foreslået kontrakten forlænget til 30 år.
- Så kan vi ikke gå med til, at ventelisten for nytilflyttere udelukkende skal bygge på anciennitet. Det sociale netværk på Christiania er jo betinget af, at det er engagerede folk, der kan stå inde for Christianias grundlag, der flytter ind. Derfor er vi nødt til at kunne vurdere deres arbejde i området og have en samtale med dem, siger Mette Prag.
- Derudover skal voldplejeplanen revideres, så der tages hensyn til mangfoldigheden og Christianias kulturelle lag respekteres på lige fod med de historiske lag, planen henviser til.
- Endelig holder vi fast i, at de 24.000 kvadratmeter der i alt skal bebygges (når man regner de ryddede områder med, red.), er alt for mange. Vi vurderer, at der højst kan blive plads til 12.000. Og så skal nybyggeriet have de samme ejerforhold som resten af Christiania. Vi kan ikke acceptere, at det bliver ejer- eller andelslejligheder.

Landsretten er sidste mulighed
Christianias forhandlergruppe har nu planlagt en møderække med Slots- og Ejendomsstyrelsen. Her vil de prøve at finde en fælles løsning, som så skal fremlægges for Christianias basisdemokrati. Hvis løsningen kan godkendes, vil Christiania som planlagt etablere sig med en fond og et boligselskab.
Hvis ikke christianitterne kan blive enige med SES, vil de lægge sag an mod staten omkring opsigelsen af den rammeaftale, Christiania indgik med staten i 1992. Det er den, der indtil nu har sikret Christiania brugsret til området.
- Og vi mener slet ikke den kan opsiges, slutter Mette Prag. Vi har jo overholdt vores del af aftalen om vedligeholdelse og betaling af skatter og afgifter.


Det vil SES
* En almen boligorganisation overtager en stor del af boligerne på området.
* En fond skal administrere bygninger med erhverv og sociale og kulturelle aktiviteter. Der betales en 'markedsmæssig husleje' for erhverv, mens lejen for lokaler til sociale og kulturelle aktiviteter bliver mindre.
* Der betales husleje efter almindeligt gældende principper. Nuværende beboere får tilbudt en lavere leje.
* Der indføres ventelister til lejeboligerne efter ancienitet.
* De gamle kasernebygninger istandsættes.
* Voldanlægget føres tilbage til sit historiske udseende. Beboere, hvis huse skal rives ned, får tilbudt kompensation og et nyt sted at bo. Det tilstræbes, at de kan genhuses på Christiania.
* 20.000 boligkvadratmeter udbydes til nybyggeri. Det kan være til ejerboliger, private andelsboliger eller almene boliger.
* Finansieringen af istandsættelser og 'genopretning' af voldanlægget skal ske ved de 224 millioner staten forventer i indtægt fra salg af bygninger og byggegrunde.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. dec. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:54

Indland