Trods manglende tilslutning i forsøgs-kommunerne, fastholder Venstre forslaget om at hjemmehjælps-brugere skal have mulighed for at være arbejdsgivere
36 borgere ud af 1.900 i Horsens Kommune har siden 2003 gjort brug af ordningen med selv at ansætte sin hjemmehjælper.
- Det tyder på, at der ikke er særlig interesse for ordningen, udtaler Lillian Pedersen, næstformand for Ældrerådet i Ny Horsens Kommune, til DR Kanal 94.
Hun synes derfor det er en dårlig idé, når Venstre som et led i kvalitetsreformen foreslår ordningen udvidet til hele landet.
Socialministeriet erkender selv, at succes`en er beskeden.
'Selvom ordningen nu har kørt i længere tid, og der er kommet flere borgere i ordningen, så må det - som ved midtvejsevalueringen - konstateres, at grundlaget for at vurdere perspektiverne i ordningen er forholdsvist spinkelt', står der i en evaluering af ordningen gennemført i starten af året.
Konklusionen baserer sig på det faktum, at kun beskedne 58 personer på evalueringstidspunktet havde takket ja til muligheden for selv at vælge, hvem der skal vaske op, købe ind eller ordne andre praktiske gøremål, hvornår det skal ske, og hvordan det skal ske.
Forsøgets beskedne succes får da også Kirsten Feld, formand for Foreningen af Ældreråd, til at være meget forsigtig med sin fulde opbakning til ideen.
- Det er værd at prøve, men man skal være opmærksom på faldgruberne, og at det kun vil være en meget lille gruppe, der kan administrere det her i praksis, siger hun til Arbejderen og fortsætter:
- Det skal vel stadig foregå i tæt samarbejde med en visitation og nok så vigtigt - kommunen har stadig forpligtelsen til at kontrollerer og revurdere hjælpen, så det hele tiden sikres, at hjælpen er afmålt brugerens behov.
Administrerende direktør i Ældresagen, Bjarne Hastrup, afviser ikke, at der findes brugere, også blandt de ældre, der kan 'nyde godt af den her form for frihedsgrad'.
- Men vi skal være klare på, at ingen ældre får hjælp fra det offentlige med mindre vedkommende er meget svag, siger han til Arbejderen.
Han mener, at det kræver en meget stærk bruger eller nogle meget stærke pårørende for at det kan fungere i praksis. Ordningen vil under alle omstændigheder kræve, at der lægges beslag på ressourcer til administration frem for direkte hjælp og pleje til borgeren.
Bjarne Hastrup foreslår, at ordningen sættes i værk som forsøg, og at man på basis af erfaringerne i Danmark og erfaringerne fra Holland gennemanalyserer resultaterne, inden ordningen eventuelt gøres permanent.
Det er stadig ikke lykkedes at få en kommentar fra Venstre til forslaget.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278