08 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Intet svar fra Fogh

Intet svar fra Fogh

Onsdag, 06. december, 2006, 00:00:00

Regeringen og Dansk Folkeparti vil ikke svare på, om verden er blevet et mere sikkert sted efter fem års USA-ledet krig mod terror

Har krigen mod terror gjort verden og Danmark til et mere eller mindre sikkert sted?
Dette simple spørgsmål blev stillet igen og igen af Enhedslisten, Radikale, SF og Socialdemokraterne i Folketinget i går. Og lige så mange gange forsøgte regeringen at undvige at svare.
- Det er ikke muligt på en seriøs måde, at svare på spørgsmålet. Men jeg kan konstatere, at efter koalitionen gik ind i Afghanistan, har der ikke været nogle væsentlige terrorangreb mod eksempelvis amerikanske mål, konstaterede statsminister Anders Fogh Rasmussen.
Anledningen til debatten var, at det er mere end fem år siden at USA med Danmarks opbakning indledte sin såkaldte krig mod terror.
Bag debatten stod blandt andre Enhedslistens Line Barfod:
- Spørgsmålet jeg havde håbet, på at få svar på i dag: Er den nuværende strategi mod terrorisme, som Bush fører med Danmark i hælene, den rigtige? Skal Danmark fortsat bakke op om en opdeling i verden i gode og onde og dermed legitimere, at man ikke behøver overholde de grundlæggende menneskerettigheder. Og hvis vi ikke skal den vej, hvilken løsning skal vi så arbejde på, forsøgte Line Barfod igen at spørge statsministeren.
Statsministeren måtte igen på talerstolen - igen med paraderne oppe og uden at forholde sig til om verden er blevet et fredeligere sted efter fem års krig mod terror.
- Jeg er ikke sikker på, at en konliktløsning havde gjort det store indtryk på Taleban. Hvordan skulle man kunne sætte en demokratisk udvikling igang, uden militær tilstedeværelse. Det er ren teori. Taleban ville aldrig frivilligt opgive sin magt og arbejde for frihed og demokrati, fastlog statsministeren.
En enig opposition opfordrede regeringen til arbejde for større lighed og social retfærdighed, samt at oprette en bredt sammensat kommission, som skal sikre det bredest mulige vidensgrundlag for den fremtidige kamp mod terrorisme.
Men sådan et uafhængigt center er der ikke brug for, mente Venstre`s politiske ordfører, Troels Lund Poulsen:
- Vi er godt klædt på. Vi har allerede i dag adgang til flere analyser. Spørgsmålet om, hvordan vi reagerer på terror diskuteres bedst i folketingssalen, slog ordføreren fast.
Til gengæld havde regeringens fremsat sit eget beslutningsforslag som blev vedtaget - uden et oprette et center, og uden en forpligtelse til at bekæmpe terrorisme ved at arbejde for større lighed og social retfærdighed.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. dec. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:54

Indland