08 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ungdomssanktion er straf

Ungdomssanktion er straf

Lørdag, 09. december, 2006, 00:00:00

Hvis unge idømmes ungdomssanktion betyder det to år under opsyn - noget af tiden på institution. Derimod kan en fængslesdom betyde frihed

Efter fem år med den særlige strafform for unge mellem 15 og 17 år - ungdomssanktionen - viser det sig at den ikke virker. Flere end fire ud af fem unge laver ny kriminalitet mens de afsoner.
Tallene kommer fra Justitsministeriets Forskningsenhed, som har evalueret de første 148 ungdomssanktioner, der er idømt. De dårlige resultater får nu socialminister Eva Kjer Hansen til at bebude ændringer som skal forbedre ungdomssanktionen.
Lisbeth Hansen, forsker ved Teori og Metodecentret, har været med til at udarbejde en stor rapport om de børn og unge, der bliver anbragt på de sikrede institutioner, blandt andet som en del af ungdomssanktionen.
Efter hendes opfattelse er det vigtigste, at man får overvejet, hvad det er for unge, som bliver idømt ungdomssanktion, siger hun til Arbejderen.
Ungdomssanktionen indebærer, at den unge skal undergive sig to års socialpædagogisk behandling under tilsyn af kommunen. Det to-årige forløb er opdelt i tre faser, som starter med et ophold på en sikret indstitution pg slutter med en udslusningsfase.
Lisbeth Hansen påpeger, at de unge opfatter ungdomssanktionen som en ekstra straf.
- Hvis for eksempel to jævnaldrende unge sammen begår kriminalitet kan man få en situation, hvor den ene har en social profil, som betyder at han idømmes ungdomssanktion, som varer to år fra den dag dommen falder. Den anden har ikke den samme sociale profil og idømmes for eksempel seks måneders fængsel. Hvis de to unge har siddet varetægtsfængslet i to måneder trækkes det fra fængselsdommen. Det betyder, at den unge, som har fået en fængselsdom, kan løslades en måned senere, hvor halvdelen af straffen er udstået, forklarer hun.
- Den unge, som har fået en fængslesdom, kan så at sige komme videre med sit liv efter en måned, mens den unge, som er idømt ungdomssanktion, vil være frihedsberøvet i længere tid og måske langt fra familie og øvrigt netværk i to år.
Da regeringen indførte ungdomssanktionen forestillede man sig, at 35 unge om året ville blive omfattet af den. Nu viser tallene at man bruger den overfor omkring 100 unge om året.
- Det skyldes blandt andet at der sideløbende er sket stramninger på strafområdet. Flere er nu omfattet af målgruppen, forklarer Lisbeth Hansen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. dec. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:54

Indland