Professor ved Syddansk Universitet sætter spørgsmålstegn ved effekten af de nationale test, som elever skal gennemgå ti af i løbet af årene i folkeskolen

Var det meningen at de nationale test kun skulle teste paratviden?
Det spørgsmål stiller Christen Sørensen, professor ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi på Syddansk Universitet, efter at han har gennemgået det materiale, der er tilgængeligt om de nationale test. Professorens konklusion er klar.
- Hvis du placerer en elev foran en edb-skærm og vedkommende skal både læse og overveje 50-60 spørgsmål på 45 minutter, så siger det sig selv, at det ikke kan blive andet end paratviden, der bliver testet, siger han til Arbejderen.
Testene er en direkte udløber af de seneste to forlig på folkeskoleområdet fra september 2005 og marts 2006. Under forhandlingerne lød det gentagne gange fra Undervisningsminister Bertel Haarder, at testene skal være et værktøj for læreren. Det skal være med til at sikre overblik over elevens faglige niveau og gøre læreren i stand til at målrette undervisningen ud fra elevens behov og forudsætninger.
Men testsystemet, der er it-baseret, åbner for, at resultaterne kan ende med at give et forkert eller tilfældigt billede af, hvad den enkelte elev rent faktisk kan, advarer Christen Sørensen.
- Maskinen skriver resultatet ud på basis af de svar, den har modtaget. Maskinen kan ikke selv tænke. Der er halvtreds procents chance for at svare rigtigt, hvis der er to svarmuligheder, selvom du ikke aner svaret. Og så ryger du op på et forkert niveau, forklarer han.
Stig Andersen, næstformand i Danmarks Lærerforening, vil ikke sige, at han er overrasket.
- Vi har hele vejen igennem været skeptiske. Og nu tyder det på at testene ikke engang lever op til de krav, forligspartierne har stillet i udsigt, siger næstformanden til Arbejderen.
Han mener, der ligger en fare for at undervisningen vil rette sig ind efter testene, som erfaringer fra andre lande peger på.
- Det bliver lettere at være lærer, men det giver ikke bedre undervisning og vi får ikke dygtigere elever ud af det. Det er en farlig udvikling for det danske samfund og for vores muligheder for at klare os internationalt, fastslår Stig Andersen.
Christen Sørensen kalder den hjemlige beslutningsproces om de nationale test for 'lidet flatterende'.
- Beslutningen er accepteret, uden at der er belæg for om de nationale test virker. Oven i købet accepterer forligspartierne, at det gennemføres over hele linjen uden at der er gjort forsøg på at sandsynliggøre, at det konkret besluttede testdesign vil føre til forbedrede præstationer uden samtidig at føre til forringelser på andre områder, siger professoren.
Han giver to mulige forklaringer på, at det er endt sådan.
- De politisk ansvarlige blæser på faglige resultater, hvis disse strider imod deres forudfattede mening. En anden og efter min mening mere nærliggende mulighed er, at det faglige niveau i topledelsen i Undervisningsministeriet er så ringe, at det politisk opportune får alt for meget spillerum, siger Christen Sørensen.