EF-domstolen har underkendt danske regler, der skal forhindre selskaber i at spekulere i rentefradrag. Det åbner for skattespekulation i milliardklassen

- Vi står der, hvor der er slået et hul i kassen, og hvis vi ikke gør noget nu, så begynder pengene at løbe ud.
Sådan lød det fra skatteminister Kristian Jensen i slutningen af oktober, efter at EF-domstolen havde trukket tæppet væk under en dansk skatteregel, der forhindrer danske selskaber i at låne penge til sig selv med skattegevinst, fordi renter er fradragsberettigede.
Proppen skulle have været sat i det nye hul med et lovforslag, som i går blev vedtaget af Folketinget som et hasteindgreb. Det lukker et andet skattehul, der også har kostet statskassen milliarder. Men det griber ikke ind overfor det hul, som EF-dommen har åbnet. Og det vil blive meget svært at 'gøre noget', vurderer skatteeksperter.
- Skatteministeren har et kæmpe problem, for der er ingen løsninger, der ligger lige til højrebenet. Han kan lave justeringer, kan redde en smule skatteprovenu, men den store systematiske lovændring, der gør, at Danmark kan slippe uden om EF-dommen, findes formentlig ikke, siger Lars Wøldike, partner i BDO Skat, til Jyllands-Posten.
EF-domstolens afgørelse betyder, at en dansk virksomhed kan lave et datterselskab i for eksempel Irland, hvor renteindtægter kun beskattes med 12,5 procent. Datterselskabet låner penge til det danske moderselskab, der kan trække renterne fra i skat - og dermed sænke sin skattebetaling væsentligt.
- Det betyder, at virksomhederne har fået legal mulighed for at nedsætte selskabsskatten til Danmark markant ved at oprette datterselskaber i udlandet, og lige nu står vi til at miste et milliardbeløb,' sagde Kristian Jensen til Jyllands-Posten, lige efter EF-domstolens afgørelse.
I dag er han tavs.