De fattige er blevet fattigere, fortæller hjælpeorganisationerne. De skyder skylden på indførelsen af lavere kontanthjælpssatser

Frelsens Hær har de sidste seks år oplevet en eksplosiv stigning i antallet af familier, der får julehjælp. Men stigningen skyldes ikke, at de kommer flere ansøgninger.
- Det betyder, at langt flere af ansøgerne er berettigede til støtte, siger informationschef Lars Lydholm fra Frelsens Hær til Arbejderen.
- Så selvom der måske ikke er blevet flere fattige, der søger, er ansøgerne blevet fattigere. Og det hænger jo sammen med indførelsen af de lavere kontanthjælpssatser som for eksempel starthjælp, siger han.

Flygtninge og syge
Regeringens begrundelse for at sænke kontanthjælpen er at øge incitamentet til at komme i arbejde. Men det holder ikke, siger Lars Lydholm.
Frelsens Hær har i år lavet en undersøgelse af de familier, der får julehjælp. Og den viser, at langt de fleste af de familier som får hjælp og som er på kontant- eller starthjælp, har en eller anden form for diagnose, som gør, at de slet ikke kan komme ud på arbejdsmarkedet.
- Der er typisk tale om enlige mødre, som i mange tilfælde har haft arbejde, eller har en lang uddannelse bag sig, siger Lars Lydholm.
- Men så er der sket noget. Det kan være, at enten hun eller børnene er blevet alvorligt syge, har været udsat for en voldsom skilsmisse eller været på krisecenter. Og derfor går de altså ikke bare ud og finder sig et arbejde, som kontanthjælpen vel lægger op til, forklarer han.
Lars Lydholm undrer sig over, hvorfor folk der er syge, overhovedet får kontanthjælp i stedet for pension.

1500 om måneden
Socialrådgiver Inger Marie Warncke, som leder hjælpearbejdet i Kirkens Korshær, har talt med unge mødre, der må klare sig for 1500 kroner om måneden, når de faste udgifter er betalt.
- Vi har oplevet en stigning i antallet af ansøgninger, som nok skyldes, at der er flere på den helt lave kontanthjælp, siger hun til Arbejderen.
- Det kan være folk, der ikke har været i landet så længe, eller som måske har boet nogle år i udlandet.
Også Børnenes Kontor har mange flygtninge- og indvandrerfamilier blandt ansøgerne. Det ses blandt andet ved, har flere af ansøgerne skiftet flæskestegen ud med kylling. Der er mange blandt flygtninge og indvandrere, der er udsatte, siger forretningsfører Rainer Lenze til Arbejderen.
De første tre år i landet får en enlig flygtning i gennemsnit godt 5000 kroner om måneden. Han eller hun kan så søge et tillæg på 1500 kroner for hvert af sine børn. Selvom mange har mere end to børn, kan der dog højest søges to tillæg.
For en enlig mor med flere end to børn giver det cirka 8000 kroner om måneden til husleje, mad og så videre. Når de tre år er gået, overgår hun til den lige så lave starthjælp. Til sammenligning får enlige forsørgere på almindelig kontanthjælp 11.600 kroner.