Det er usikkert om EU-kommissionen vil tillade, at nedslidningsfonden støtter projekter for eksempelvis buschauffører og slagteriarbejdere

af Hans Brinkmann
Loven om nedslidningsfonden blev førstebehandlet i Folketinget i sidste uge.
Formålet med fonden er angiveligt at forebygge nedslidning og sikre, at folk kan blive længere på arbejdsmarkedet. Den er så at sige velfærdsforligets plaster på udskydelsen af efterlønsalderen.
Fonden skal yde støtte til projekter som på forskellig vis kan forebygge nedslidning. Fonden kan bruge op til 200 millioner kroner i 2007, de følgende år kan fonden bruge op til 350 millioner kroner om året.
- Udover at beløbet er latterligt lille i forhold til de enorme problemer med nedslidning, så kommer fonden først og fremmest til at give statsstøtte til virksomhederne. Men vi har en arbejdsmiljølov, som vel skal overholdes, og fonden kommer i virkeligheden til at støtte projekter i virksomheder, hvor Arbejdstilsynet kunne gå ud og give et påbud om at bringe forholdene i orden og lade firmaet selv betale, siger Janne Hansen, Fagligt Ansvars arbejdsmiljøgruppe.

Karambolage med EU
Fonden skal støtte konkrete projekter i virksomhederne, derfor kan den komme i karambolage med EU`s regler om statsstøtte.
I Beskæftigelsesministeriet går man dog ud fra som givet, at fonden kan operere under den såkaldte 'De Mimimis ordning', hvor statsstøtte blot skal anmeldes til EU-kommissionen. Ordningen tillader statsstøtte til enkelt-virksomheder, hvis de får under 1,5 million kroner over tre år.
Men som Dansk Arbejdsgiverforening gør opmærksom på i sit høringssvar til lovforslaget, så er både landbrug og transportsektoren udelukket fra støtte via den ordning.
Derfor er Beskæftigelsesministeriet i samarbejde med Konkurrencestyrelsen i gang med via kontakt til Kommissionen at undersøge mulighederne for, at give støtte ud over de minimis-reglerne. Det betyder, at der blandt andet undersøges, hvordan det er muligt at give støtte til landbrugs- og transportsektoren uden at være i konflikt med reglerne.
Hvis det ikke lykkes, 'vil den paradoksale konsekvens være at virksomheder i flere af de fremhævede nedslidningstruede brancher (transport af passagerer, slagterier og fjerkræslagterier) ikke kan støttes', konstaterer Dansk Arbejdsgiverforening (DA) i sit høringssvar.
- Arbejdsgiverne peger på en knast, og jeg er for en gang skyld enig med dem. Det er ikke kun mig, der kalder fonden for statsstøtte til arbejdsgiverne, det ligger jo også i DA høringssvar. Det er absurd, at det er EU-kommissionen, som beslutter hvilke brancher der kan søge fonden. Vores egen handlefrihed er blokeret, hele loven skal jo godkendes i EU-kommissionen, siger Janne Hansen.

Til gavn for hvem!
- Nogle af de her problemer skal bare løses, statsstøtte eller ej. Jeg kan godt komme i tvivl om, hvad det er vi får igen til samfundet. Hvad får vi for at støtte et projekt i en virksomhed? Forhåbentlig får vi flere friske medborgere, men hvad kommer der reelt tilbage, siger Janne Hansen.
Hun henviser til, at fonden skal støtte helt konkrete projekter.
- Fonden skal jo ikke støtte forskning, så kunne man blot have forøget midlerne til arbejdsmiljøforskning. Det kan sikkert betyde meget på den enkelte virksomhed. Men det er svært at se, hvordan de forbedringer kan komme andre til gode. Og hvorfor er det, at vi pludselig skal til at bruge skattepenge til foranstaltninger, som er nødvendige for at få en virksomhed til at overholde arbejdsmiljøloven, siger hun.
Hun undrer sig også over, at fonden tilsyneladende har fået nogle af de snart nedlagte amters opgaver.
- Fonden skal støtte projekter med genoptræning af handicappede, alkohol- og antirygeprojekter. Opgaver som amterne havde før. Men som har meget lidt med arbejdsmiljøet at gøre, siger Janne Hansen.

Artiklen er hentet fra Fagligt Ansvars hjemmeside.