Kitt Danris er mor til to og på kontanthjælp. Hendes højeste ønske er en uddannelse

af Karin Rønnebæk
Vi har aftalt at mødes foran Amagercenteret klokken 11. Hun er præcis. Iført kort, rød jakke og cowboybukser. Hun rækker forsigtigt hånden frem og hilser. Vi sætter os ind på den nærmeste café med kaffe og danskvand.
Kitt Danris er en af de mange unge, enlige mødre, der figurerer i en undersøgelse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Undersøgelsen viser, at Kitt og hendes jævnaldrende medsøstre har stor sandsynlighed for blive fastlåst i kontanthjælpssystemet.
Undersøgelse fulgte 9.000 mødre uden uddannelse i årene 1994-2003. Halvdelen af dem, der var enlige mødre i 1994, modtog i 2003 kontanthjælp eller førtidspension.
Tal og statistikker er én ting, virkeligheden en anden. I Kitt Danris` hjem på kommoden i Kastrup står en gipsafstøbning. Det er et aftryk af hendes mave fra dengang hun ventede Silas. Kitt var 17 år og gravid for første gang.
- I starten var jeg meget usikker på, om jeg ville have barnet. Men da jeg først havde taget beslutningen, var jeg ikke i tvivl. Fødsel var en ubeskrivelig og meget god følelse. Det gjorde meget ondt, men fem minutter efter ville jeg gerne have en til - hvis det var det!, siger hun og smiler.
Kitt Danris er født og opvokset i Kastrup i en lille familie, bestående af mor, lillesøster og en moster. Det er alt. Hendes far har hun aldrig haft den store tilknytning til.
- Nu er han død, så det bliver der ikke meget af nu, siger hun.

Kampen
Da Kitt havde født sit første barn, boede hun og hendes daværende kæreste med drengen Silas på otte kvadratmeter hjemme hos hendes mor. Pladsen var trang på de otte kvadratmeter store værelse. En uholdbar situation.
Hver anden dag ringede Kitt Danris til kommunen og til sidst gav det bonus. Kommunen tilbød hende en to værelses lejlighed. Det var stort set den eneste hjælp hun fik i forbindelse med sin fødsel.
Kommunen gav afslag på hjælp til en barnevogn og andre basale ting i forbindelse med en fødsel. Meget måtte hun låne og børneopsparingen blev hævet og vekslet til babyrekvisitter.
Efter kommunens afslag bevilgede Mødrehjæpen Kitt friplads til at følge den et-årige mødregruppe. Her lavede hun gipsafstøbningen og mødte veninder og ligestillede.
Den dag i dag har Kitt Danris kontakt med Mødrehjælpen, som hjælper og støtter op i svære situationer. Mødrehjælpen hjælp også, da Kitt fødte sit andet barn, datteren Samia.
Men én ting savner hun stadigvæk. En uddannelse.
- Det er jo ikke fordi, jeg ikke gerne vil, siger hun.

Drømmen og håbet
Kitt Danris forlod folkeskolen efter 9. klasse. Siden hun fyldte 18 år har kun været på kontanthjælp. Indimellem har hun haft forskellige småjob. Hun har stået i bagerforretning, arbejdet i børnehave og været på diverse aktiveringsprojekter.
Hun kan godt blive nervøs, når hun tænker på fremtiden. Specielt nu hvor hun venter sit tredje barn. Kitt er gravid i 24 uge og skal efter planen føde til marts. Den manglende uddannelse nager.
- Jeg har ikke lyst til at leve af kontanthjælp resten af mit liv', siger hun.
Siden Kitt Danris var barn, har hun drømt at blive jordemoder eller klinikassistent. Drømmen om at blive jordemoder er foreløbig lagt på hylden, mens håbet om at blive klinikassistent lever.
Bare ikke hos Tårnby Kommune som har givet Kitt afslag på uddannelseshjælp og revalidering.
En tilværelse på SU ville betyde, at Kit ville miste 1500-2000 kroner om måneden. I dag har den lille familie 5.000 kroner til tøj og mad, når de faste udgifter er betalt, så det er udelukket.
Lige nu går den søde ventetid med faste gøremål. Dagen som enlig forsørger starter klokken 6.30, og så går det ellers derud af med madpakkesmøring, tandbørstning og morgenmad. Først følger hun Silas til skole og så Samia i børnehave.
Bagefter er det hjemad til tøjvask, rengøring og opvask og indimellem bliver det til en tur i Amagercenteret med veninden Charlotte, som også er gravid. Kitt skal føde på Hvidovre hospital. Allerede nu ved hun det bliver en dreng.
- Han skal hedde William med dobbelt v, siger hun stolt og smiler.