Sårbare børn og unge og voksne handicappede bliver taberne, når kommunerne fra nytår overtager en række opgaver fra amterne

500 millioner kroner mindre til udsatte børn og unge og til voksne handicappede.
Det er, hvad kommunerne budgetterer med, når de fra nytår overtager en række døgn- og specialinstitutioner fra amterne, fremgår det af 'Budgetoversigt 2007' fra Kommunernes Landsforening (KL).
- Det er simpelthen så groft. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at man ville spare på de her områder. Ingen af institutionerne har i forvejen for meget, siger Kirsten Nissen til Arbejderen.
Formanden for Socialpædagogernes Landsforbund konstaterer, at kommunerne til næste år skærer 300 millioner kroner af udgifterne til udsatte børn og unge. Besparelserne kommer oveni, at der i år har været 400 millioner kroner mindre at gøre godt med sammenlignet med 2005, hvor de samlede udgifter på området lød på 11,4 milliarder kroner. Kommunerne regner også med at bruge 200 millioner kroner mindre på voksne handicappede i 2007 sammenlignet med i år.
Nogle kommuner har klaget deres nød til Kommunernes Landsforening, men de fastholder, at kommunerne har fået penge, der svarer til, hvad opgaverne har kostet amtet.
- Det må betyde, at kommunerne har valgt at bruge pengene til noget andet, konstaterer Kirsten Nissen.
Hun frygter, at færre udsatte unge får mulighed for at komme i familiepleje eller på døgninstitution. Og at handicappede ikke får den specialiserede hjælp, de har brug for.
Den bekymring afvises som fuldstændig grundløs af KL-formand Erik Fabrin (V). Han mener, at nedskæringerne er en naturlig konsekvens af regeringens anbringelsesreform, der betyder øget fokus på forebyggelse i stedet for anbringelse.
Til spørgsmålet om, hvad der skal ske med de unge, der ikke kan vente på, at forebyggelsesindsatsen slår igennem, siger Fabrin til Politiken:
- Kommunerne skal finde en billigere plads til dem i kommunen i stedet for at købe en dyr plads i en anden kommune.
Den bemærkning bringer for alvor panderynkerne frem hos Kirsten Nissen. Hun gør opmærksom på, at der findes handicappede med så specielle behov, at de ikke kan hjælpes indenfor den enkelte kommunes grænser.
- Jeg er meget nervøs for, at det her er starten på en afspecialisering af det socialpædagogiske arbejde. Et multihandicappet barn uden sprog og total lammet eller en autist skal sikres den specielle behandling og pleje, de har brug for. Det skal økonomi ikke afgøre, fastslår Kirsten Nissen.