Ovenpå filmen ¤¤Den hemmelige Krig¤¤ har den danske regering udarbejdet en redegørelse om Afghanistan-sagen. Enhedslistens folketings-sekretariat har udarbejdet en kritisk gennemgang

af Enhedslistens folketings-sekretariat
1. Betød den amerikanske retsopfattelse, at forudsætningerne for folketingets samtykke til B37, blev afgørende ændret?
Regeringen indrømmer i redegørelsen, at den var orienteret om at USA tolkede Geneve-konventionen således, at Talebansoldaterne ikke ville få krigsfangestatus.
Regeringen mener imidlertid ikke, at USA`s beslutning om denne nytolkning af Genevekonventionen gav anledning til at betvivle at fortsat dansk deltagelse var i strid med det mandat, der blev givet med B37.
Regeringen mener desuden ikke, at det er i modstrid med mandatet, at der blev udleveret fanger til en magt der anvender dødsstraf.

Enhedslisten siger:
USA's beslutning om, at soldater fra den daværende afghanske Taliban-regerings hær ikke skulle have krigsfangestatus, var et grundlæggende opgør med Genevekonventionens principper, der slet ikke opererer med begrebet 'ulovlige kombattanter'. Hvis en fange skal have frataget krigsfangestatus skal det ske som en individuel retslig afgørelse og ikke som en politisk beslutning, som det skete fra USA's side med erklæringen fra den 7. februar 2002.
Fratagelsen af krigsfangestatus er ikke, som regeringen beskriver det, en teknisk detalje. Det var netop fratagelsen af krigsfangestatus som åbnede op for, at fangerne kunne overføres til det juridiske tomrum på Guantanamo-lejren, hvor mange af de tilfangetagne stadig sidder fængslet uden sigtelse eller dom og risikerer dødsstraf.
Regeringen havde som en del af mandatet i B37 lovet at: 'Kombattanter har ret til status som krigsfanger'. USA's beslutning betød, at Taliban-soldaterne, som jo var modpartens kombattanter, ikke skulle have status som krigsfanger.
Derfor skulle regeringen have oplyst folketinget om den ændrede retstilstand og have efterspurgt et nyt mandat, før den udleverede fanger til USA.

2. Overtrådte Danmark sine folkeretlige forpligtelser ved at overlade tilbageholdte til amerikansk varetægt?
Regeringens argument er det samme som på det forrige spørgsmål:
Danmark brød ikke Genevekonventionen ved at udlevere fanger til USA, fordi USA's nytolkning af Genevekonventionen, ikke indebar 'afvigelser i forhold til tilbageholdtes rettigheder af en så vigtig karakter, at man fra dansk side af den grund ikke kunne overlade tilbageholdte personer til de amerikanske styrker'
Desuden mener regeringen ikke, at man havde grund til at mistænke USA for, at fanger blev dårligt behandlet.

Enhedslistens siger:
Der er tale om en helt afgørende afvigelse i forhold til tilbageholdtes rettigheder. Der er denne undtagelse, der åbner op for at de afghanske fanger kunne overføres til Guantanamo-lejrens juridiske tomrum.
Når USA således fratog Taleban-soldaterne deres ret til krigsfangestatus og opfandt begrebet 'ulovlige kombattanter', var der tale om et grundlæggende opgør med Genevkonventionen.
Regeringen var ikke uvidende om, at USA's tolkning ikke var i overensstemmelse med folkeretten. I en verbalnote, som regeringen modtog fra international Røde Kors den 22. Januar 2002, erklærede IRCR overfor regeringen, at begrebet 'illegale kombattanter' ikke giver mening i den humanitære folkeret.
Det er ligeledes ukorrekt når regeringen siger, at den ikke kendte til mistanker om mishandling i lejren da fangerne blev udleveret. Mistankerne havde været omtalt i både dansk og international presse i flere tilfælde og billederne af de ydmygede fanger i Guantanamo var allerede kendt.
Mht. spørgsmålet om dødsstraf snakker regeringen udenom. Danmark er forpligtet af internationale konventioner til ikke at udlevere fanger til lande, hvor de risikerer tortur.
Der er altså grund til at mene, at udleveringen af fanger til USA efter USA's beslutning fra den 7. februar var i strid med Danmarks konventionsmæssige forpligtelser.

3. Overlod danske styrker tilbageholdte personer til amerikansk varetægt ud over de to nævnte tilfælde?
Regeringen konkluderer, at der ikke har været taget flere fanger end de 34 kendte.
Enhedslisten siger:
Regeringen har konkluderet dette på baggrund af gennemsyn af de daglige rapporter fra styrkerne i Afghanistan.
Oppositionen bør have adgang til at gennemlæse alle disse rapporter, for at kunne bekræfte regeringens konklusion.
Desuden bør det undersøges om danskerne i andre tilfælde har medvirket til at tage fanger i samarbejde med amerikanske styrker og hvad disse fangers skæbne i så fald har været.

4. Blev de tilbageholdte mishandlet i amerikansk varetægt?
Regeringen afviser beskyldningerne om, at de 31 fanger er blevet mishandlet. Det sker på baggrund af udtalelser fra USA's forsvarsministerium, danske soldater og en fortrolig, og for Folketinget ukendt, kilde.
Samtidig afviser regeringen en række oplysninger fra ansete menneskerettighedsorganisationer.

Enhedslisten siger:
Regeringens afvisning sker på et meget tyndt grundlag:
- De danske soldater udtaler sig alene om at fangerne ikke blev mishandlet under tilfangetagelsen, hvilket ingen har påstået. Anklagen om mishandling vedrører jo netop opholdet i den amerikanske fangelejr.
- Det er ikke overraskende, at USA selv nægter de kriminelle gerninger.
Regeringen forklarer ikke:
- At menneskerettighedsrapporter og artikler beskriver netop den aktion den 18. februar samstemmende og med udgangspunkt i interviews med ofrene bekræfter overgrebene på de 31 fanger. Der er ikke, som regeringen påstår, tale om én og samme kilde.
- At fangerne selv i filmen 'Den hemmelige Krig' fortæller om mishandlingen.

5. Blev personer, som var tilbageholdt af danske specialoperationsstyrker, overført til Guantanamo?
Regeringen siger at det ikke er tilfældet
Enhedslisten siger:
- I den udstrækning dette er sandt, ændrer det ikke ved det faktum, at de 31 fanger, som blev udleveret til USA, med stor sandsynlighed var blevet fløjet til Guantanamo hvis ikke de havde vist sig at være fra en allieret milits. Det er altså en ren tilfældighed der gør at fanger taget af danske soldater ikke i dag sidder i Guantanamo-lejren.

6. Har regeringen misinformeret Folketinget med oplysningen om, at danske styrker ikke har taget krigsfanger i Afghanistan?
Regeringen siger, at de 31 personer som blev udleveret, på intet tidspunkt havde krigsfangestatus og at Forsvarsministeren således ikke har misinformeret folketinget da han sagde, at Danmark ikke havde taget krigsfanger.
Enhedslisten siger:
Det fremgår af situationsrapporterne af man mistænkte de 31 for at være Taleban-soldater. Der er således ingen tvivl om, at de 31 fanger skulle opfattes som krigsfanger i overensstemmelse med det udsendte magtanvendelsesdirektiv. At det senere viste sig at de ikke var Talebanere ændrer ikke ved dette.
Når forsvarsministeren i 2004 afviste, at der var tale om krigsfanger kan det skyldes, at regeringen på daværende tidspunkt accepterede den amerikanske tolkning af Geneve-konventionen og dermed ikke mente at Taleban-soldater var krigsfanger.

Konklusion
Som det fremgår, tilbageviser regeringens redegørelse langt fra de alvorlige anklager, som fremgik af dokumentarfilmen 'Den hemmelige krig'. Tværtimod bekræfter redegørelsen rent faktisk en række af de anklager der rejses i filmen.
Der er derfor helt nødvendigt, at der gennemføres en uvildig undersøgelse, hvor uafhængige juridiske eksperter besvarer en række centrale spørgsmål:
- Var det i strid med Genevekonventionen at udlevere fanger til USA, når man vidste at USA nægtede disse fanger krigsfangestatus og at de risikerede at blive sendt til Guantanamo?
- Var det i strid med Genevekonventionen, at udlevere fanger til USA, når der i månederne før havde været mistanker om mishandling af fanger og kendte regeringen til disse mistanker?
- Var det i strid med det mandat, der blev givet i B37, at udlevere fanger til USA, når man vidste, at USA nægtede disse fanger krigsfangestatus og at de risikerede at blive sendt til Guantanamo og burde regeringen således med denne viden have bedt om et fornyet mandat?
- Var der tale om misinformation af Folketinget da Forsvarsministeren sagde, at der ikke var taget krigsfanger, når de tilbageholdte 31 i situationen blev opfattet som krigsfanger både af danskerne og amerikanerne?
- Blev de 31 fanger mishandlet? En uvildig undersøgelseskommission må indhente oplysninger fra fangerne selv og fra de menneskerettighedsorganisationer og journalister, der interviewede fangerne på daværende tidspunkt.
Det er også nødvendigt, at der kommer en fremadrettet diskussion om, hvordan situationer som denne kan undgås i fremtiden og hvordan det sikres at folketinget langt tidligere bliver informeret om militære operationer hvor der er taget fanger eller hvor modstandere eller civile er dræbt eller såret.