06 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

I Ingenmandsland

I Ingenmandsland

Tirsdag, 02. januar, 2007, 00:00:00

Munir Yousef er irakisk flygtning. Han er én 1.175 afviste asylansøgere som skal forlade Danmark. Og en af de 800, som der bliver samlet underskrifter ind til, med krav om amnesti

af Karin Rønnebæk
Munir Yousef har næsten dagligt kontakt men sin kone og deres to børn. De taler sammen over Messenger på nettet. Familien befinder sig i Jordan. Monir sidder på sit værelse i asylcenteret i Avnstruplejeren.
Ind i mellem, når de taler sammen, slukker Munir kameraet.
- Så spørger de. `Hvor er dit kamera?` Jeg svarer `Det er gået i stykker`. Jeg vil ikke have, at de skal se, at jeg græder.
Dødstrusler tvang i 2001 den kristne familie til at sælge rub og stub og i hast forlade Bagdad. Familien flygtede til Jordan.
Her må familien må leve under jorden på falske papirer. Finder de jordanske myndigheder dem, bliver de sendt retur til Irak.
I et forøg på at skaffe familien en fremtid, sætter Munir Yousef kursen mod det forjættede Europa, Hans kone og deres to børn bliver tilbage i Jordan. Det er for risikabelt og dyrt, hvis hele familien skal flygte på samme tid.
Munir vil forsøge at komme til England, hvor hans to brødre allerede er bosat. Men han når aldrig så langt.

Stum af skræk
I fire dage er Munir skjult i en lejlighed i København. Agenten, der skal hjælpe ham videre, dukker aldrig op. Til sidst har Munir ingen anden udvej end at melde sig til det danske politi.
- Jeg husker tydeligt, da jeg gik ind gennem døren til politiet på Hovedbanegården. Jeg rystede over det hele og var stum af skræk. Jeg forventede det værste, men det danske politi var flinke.
Munir tager et dybt sug på sin cigaret og sukker.
Siden Munir kom til Danmark er antallet af asylansøgere mere end halveret. I år 2000 blev hver anden godkendt som flygtning. I dag opnår en ud af fem flygtningestatus.
Samtidig er reglerne for at opnå status som flygtning skærpet i 2002.
De-facto flygtninge, som er personer med krigstraumer og subjektiv frygt, kan ikke længere opnå status som flygtning.

Selvmord
Til februar er det fem år siden Munir flygtede fra Irak og endnu længere siden han så sin familie. En skæbne han deler med 1330 andre asylansøgere som har opholdt sig i mere end tre år på et af landets asylcenter. Et liv der tærer på kræfterne.
I 2005 kunne Røde Kors meddelelse at 24 asylansøgere havde forsøgt at tage deres eget liv i asylcentrene. Mange op til flere gange.
Tanken om selvmord har flere gange har strejfet Muni, selv om han ikke vil sige det direkte. Specielt efter at han modtog Flygtningenævnets endelige afslag på asyl i august. Afslaget sluttede med ordlyden: Såfremt Munir Yousef ikke udrejser frivilligt, kan han udsendes tvangsmæssigt til Irak.
- Min verden brød sammen, da jeg modtog brevet. Jeg har forsøgt at indstille mig på at blive dansker. Jeg har arbejdet og lært det danske sprog. Jeg har forsøgt at bevise, at jeg gerne vil arbejde og leve her, siger Munir fortvivlet.

Fase tre
Med Udlændingestyrelsen afslag befinder Monir Yusef sig nu i den fase der hedder udsendelsesposition, også kaldet fase tre.
Det vil sige, at han lever på motivationsfremmende foranstaltninger der skal bevirke, at han hurtigere rejser ud. Han modtager de mest basale fornødenheder og tre måltider mad i Avnstruplejeren. Intet andet. Og hver Torsdag klokken 11 møder Munir hos politiet og forklare, at han fortsat ikke ønsker at forlade Danmark.
Ud af 594 irakiske asylansøger nægter 564 at forlade Danmark frivilligt og rejse tilbage til Irak. De kan ikke tvangsudsende, fordi de irakiske myndigheder i øjeblikket fraråder hjemsendelse af flygtninge.
Så snart de irakiske myndighederne giver grønt lys, er der ingen der ved, hvornår politiet står klar til at eskorterer Munir og de øvrige afvise asylansøgere ud af Danmark og til en ukendt skæbne.
- I øjeblikket lever jeg fra time til time. Jeg er holdt op med at tænke. Hvis jeg tænker på at jeg skal ud af landet, vil jeg ikke leve. Jeg er en lille mand og har ikke et sted på denne store jord. Hvorfor skulle jeg fortsætte? Jeg lever som død. Min tro forbyder mig selvmord, men jeg har svært ved at se, hvor min fremtid ligger.


Antallet af asylansøgere, som kommer til Danmark, er faldet markant siden år 2000, hvor 12.512 mennesker søgte asyl.
I 2005 var tallet dalet til 2281 asylansøgere.
Ifølge en opgørelse fra 2.december i år har 1.175 personer fået afslag på asyl i Danmark og skal udrejse straks.
Danmark er samtidig det land i Norden, som modtager færrest asylansøgere. Mens Danmark modtager 150 flygtninge om måneden, modtager Sverige til sammenligning 2000 ansøgere månedligt.
På verdensplan skønnes det at 10 millioner mennesker er på flugt.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. jan. 2007 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:54

Indland