Operation Dagsværk slog på deres stormøde i december fast, at de fortsat ønsker at bevæge sig i en mere politisk retning

Udover bistandspolitik vil de unge også arbejde med emner som social retfærdighed, mangfoldighed og bæredygtighed. De fleste kender Operation Dagsværk som gymnasieelevernes ulandsorganisation, der én gang om året samler ind til unge mennesker i et af verdens fattige lande. Men Operation Dagsværk kan mere end det. Ida Buhl har siddet i Operation Dagsværks bestyrelse og arbejdet for organisationen det sidste halve år, hun fortæller her om de gennemgribende forandringer, der er sket i Operation Dagsværk de seneste år.
Operation Dagsværk har indtil nu defineret sig som en bistandspolitisk organisation.
- Vi beskæftiger os selvfølgelig også hovedsageligt med bistandspolitik, men vi har længe arbejdet med mange andre emner, fortæller Ida Buhl.
Det var grunden til, at elever fra landets gymnasier på et stormøde i december besluttede, at Operation Dagsværk nu skal være en oplysnings- og solidaritetsorganisation, der også beskæftiger sig med politiske emner.
- Det kommer måske ikke til at ændre vores politik særligt meget, fordi vi i forvejen var begyndt at arbejde mere med andre politiske emner, siger Ida Buhl.
- Men det interessante er, at eleverne støtter op om den udvikling, der er i organisationen og direkte siger, at det er den slags organisation, de vil have.

Støtteerklæringer
I løbet af det sidste år har Operation Dagsværk støttet både Ungdomshuset og de protesterende lærere i Oaxaca i Mexico, selvom dette ikke har meget af gøre med bistandspolitik.
I 2001 gik Operation Dagsværks indsamlede penge til et projekt i Chiapas i Mexico, og da der udbrød uroligheder i landet i maj sidste år, var Operation Dagsværk på den mexicanske ambassade og protestere over politivolden overfor de demonstrerende lærere i Oaxaca.
- Vi har selvfølgelig en holdning til den politiske situation i de lande, vi arbejder i, forklarer Ida Buhl, der derfor ikke mener, at der var noget underligt i, at Operation Dagsværk blandede sig i situationen i Oaxaca.
- Og med hensyn til Ungdomshuset, så lavede vi en støtteerklæring, fordi vi går ind for mangfoldighed, forklarer Ida Buhl.
- Vi mener ikke det er rimeligt, at vi går ud og kæmper for mangfoldighed i andre lande, hvis vi ikke samtidig kæmper for mangfoldighed i vores eget land, forklarer hun.
Men der er en grænse for, hvad Operation Dagsværk skal blande sig i.
- I vores politiske papir har vi besluttet, hvad vi mener, og hvad vi mener noget om. Vi går ind for oplysning, stillingtagen, handling, social retfærdighed, frihed, mangfoldighed og bæredygtighed og vi kan selvfølgelig ikke lave en støtteerklæring, der ikke tager udgangspunkt heri.

Konservativ kritik
Politiseringen af Operation Dagsværk har fremprovokeret en kritik fra Konservativ Ungdom. De oprettede optil indsamlingsdagen i november hjemmesiden www.dropod.dk, hvor de, som navnet afslører, opfordrer til, at eleverne skal droppe Operation Dagsværk og lade være med at samle ind til projektet. Kritikken går på, at Operation Dagsværk har venstreorienterede samarbejdspartnere og oplægsholdere, og at de desuden er politiske.
- Ja gu er vi politiske, udbryder Ida Buhl.
- Men det betyder jo ikke, at vi er partipolitiske, forklarer hun. Hun mener, at hjemmesidens konservative bagmænd hellere skulle dukke op på stormøderne, hvor kampagner og samarbejdspartnere bliver demokratisk besluttet.
- Vi kan tilbagevise alle de kritikpunkter, de fremfører på hjemmesiden, så de skulle hellere komme og tale med os om det.

Demokratisk forankring
Også internt i organisationen er der sket ændringer.
- Vi har lavet nogle tiltag for at styrke nærdemokratiet i Operation Dagsværk. Vi har haft problemer med, at der var for stor afstand fra eleverne til bestyrelsen og sekretariatet. Derfor vil vi nu forsøge at give Operation Dagsværk grupperne ude på skolerne mere indflydelse i bestyrelsen og vi vil inddrage eleverne mere i kampagnerne, fortæller Ida Buhl.
- Vi ønsker en flad struktur for at sikre, at elevere føler ejerskab for vores projekter og for organisationen.
- Gennemsigtighed er også vigtigt. Vi har et mål, der hedder: 'Alle ved alt'. Alle aktive i Operation Dagsværk skal have adgang til alle de oplysninger, de har brug for.
Decentralisering, flad struktur og nærdemokrati er noget, der ofte er forsøgt indført i Operation Dagsværk, men i år er det mere gennemarbejdet, og der er blevet lagt flere kræfter i det, oplyser Ida Buhl.
- Jeg tror helt sikkert, at der kommer til at ske nogle forandringer denne gang, siger hun.

Oplysning frem for indsamling
En vigtig debat i Operation Dagsværk er, hvad man skal vægte højst - oplysning og stillingtagen eller indsamlingen.
- Vi kunne sikkert godt samle flere penge ind, hvis vi for eksempel samlede ind til Dafur, fordi det er en problematik, alle kender og kan støtte, mener Ida Buhl.
- Men vi vælger nogle mere kontroversielle problemstillinger, fordi vi synes der mangler fokus på dem, forklarer hun.
I år har Operation Dagsværk valgt, at pengene skal gå til Guaran’ indianerne i den bolivianske jungle. De skal have muligheden for en uddannelse og lære at læse og skrive deres eget sprog. Denne målsætning har Operation Dagsværk til fælles med landets venstreorienterede præsident Evo Morales. Uoverensstemmelser mellem udviklingsminister Ulla Tørnæs og Evo Morales var ellers lige ved at koste landet ulandsbistanden fra Danmark, da Evo Morales blev valgt. Hans og Ulla Tørnæs` opfattelse af god statsførelse stemte ikke overens.
Operation Dagsværk har ikke den slags problemer med regeringen.
- Vi støtter indianerne og det gør regeringen også. Det er jo bare positivt og det giver projektet bedre mulighed for at overleve, når vi trækker os ud af det om tre år, siger Ida Buhl.
I Danmark er det altså ikke noget problem for Operation Dagsværk at blande sig i politik, mens søsterorganisationen i Norge er meget lidt politisk. Til gengæld er de bedre til at samle penge ind.
- Det er fedt, at de i Norge kan samle så mange penge ind, men vi kan noget andet. Og nu har stormødet altså slået fast, at vi skal være debatskabende og politiske, understreger Ida Buhl.
I Operation Dagsværks vedtægter fremgår det, at formålet med organisationen er at styrke solidariteten og øge forståelsen mellem de fattige og undertrykte dele af verden og eleverne på de danske gymnasiale uddannelser.
- Så faktisk bør indsamlingen slet ikke være hovedprioritet. Den skal ses som et middel til at styrke solidariteten og øge forståelsen, mener Ida Buhl.

Dansk Vinkel
Sidste år udvidede Operation Dagsværk sin kampagne, så den ikke kun handlede om projektlandet Sydafrika, men også om Danmark.
- Vi skal ikke bare kritisere problemstillinger i andre lande, vi skal også relatere dem til det samfund, vi selv lever i, og de problemer, der er i Danmark.
I Sydafrika er problemerne eftervirkninger af apartheid, men i Danmark er der også fordomme og adskillelse, mener Ida Buhl.
- Sydafrika er et ekstremt eksempel på, hvor galt det kan gå, men vi skal ikke føle os for hellige.
- Sydafrika skal ikke bare blive ligesom Danmark, for her er der også alt for mange fordomme og alt for meget afstand mellem folk. Det er noget begge lande skal væk fra, mener hun.
Derfor var sidste års tema fordomme, og der blev sat fokus på, hvilke fordomme danskere har overfor hinanden og andre.
- Vi bliver nødt til at tage stilling til forholdene i Danmark, hvis de skal kunne ændre sig, mener Ida Buhl.
Operation Dagsværk opfordrer også til at se indad. I en udtalelse fra stormødet opfordrer de alle, der har deltaget i indsamlingen, til at hjælpe integrationen på vej og nedbryde fordommene ved at omgåes folk med en anden etnisk oprindelse, end de selv har.
Dette års kampagne i Bolivia får også en dansk vinkel, men det ligger endnu ikke fast, hvad temaet bliver.

Nej tak Tørnæs
Operation Dagsværk er heller ikke bange for at rette en kritik imod Christiansborg. De har tidligere på året været i karambolage med udviklingsminister Ulla Tørnæs. De protesterede over, at hun fjernede de penge, som bistandsoganisationerne hidtil havde fået til oplysning. Dermed fjernede hun en stor del af Operation Dagsværks økonomiske grundlag, men faktisk lykkedes det dem, i modsætning til mange andre bistandsorganisationer, at få nogle af støttekronerne tilbage.
I forbindelse med Ulla Tørnæs` initiativ 'Dilemmaer i ulandsbistanden', langede Operation Dagsværk igen ud efter udviklingsministeren. Sammen med store dele af Folketinget og diverse bistandsorganisationer rettede de en kraftig kritik af initiativet. I en udtalelse vedtaget på deres stormøde sagde de nej tak til Ulla Tørnæs` 'kendisshow'.
Kritikken fik ministeren til at ændre i konceptet, så de fem kendte mennesker ikke længere får lov at vælge fem udviklingsprojekter, der skal have dansk ulandsbistand. De skal i stedet indstille fem projekter til Danida, der så tager den endelige beslutning.

planlægning
Selvom Operation Dagsværk ikke længere kun er en bistandsorganisation, bruger de stadig en overvejende del af deres kræfter på at forberede og afholde OD-dagen hvor årets indsamling gennemføres. På OD-dagen holder størstedelen af gymnasieeleverne og efterhånden også en del elever på andre gymnasiale uddannelser fri fra skolearbejdet for i stedet at tjene penge til Operation Dagsværks projekt.
Nu, hvor dette års projekt er besluttet, starter planlægningen af årets OD-dag. Om to uger går turen til den bolivianske jungle for et par af Operation Dagsværks aktive. De skal besøge Guaran’ indianerne og det projekt, de netop har besluttet at støtte. Der skal tages højde for mange ting. Noget af det der er vigtigt for Operation Dagsværk, når projektet skal planlægges, er, at målgruppen bliver inddraget. Desuden skal samarbejdsorganisationen have indblik i den lokale kultur, de politiske forhold og religion, og ikke mindst skal der gøres noget ved de grundliggende årsager til problemerne.
Bagefter skal der produceres undervisningsmaterialer, laves oplysningskampagne med diasshow og så skal der besøges en masse skoler. OD-dagen bliver den 7. november i år. På hjemmesiden www.od.dk vil der løbende være opdateringer om kampagnen.