Kaos og ventetid prægede afprøvning af folkeskolens nationale test i december. Danmarks Lærerforening frygter fortsatte faglige og praktiske problemer

Der var taget timer ud af den planlagte undervisning, lærerne havde været på kursus og computere og internet var lukket af for resten af skolen, da 6. og 8. klasser på 235 skoler landet over for en måned siden skulle prøvekøre de nye nationale test, som skal indføres i folkeskolen i år.
Men hele systemet gik ned, og eleverne måtte vente i en halv time før de opgav. Afprøvningen af matematiktesten blev i stedet udskudt til midten af december, mens læseprøven må vente til februar.
Alligevel forventer undervisningsministeriet, at de nationale test bliver klar til brug før sommerferien i år. Det glæder pædagogisk konsulent i Danmarks Lærerforening, Jesper Støier, sig ikke til.
Han frygter både praktiske og faglige problemer med de nye test og påpeger, at selvom Undervisningsministeriet siger, at de nye test kun tager 45 minutter om året, kommer dertil administrationstid, når testen skal gennemgåes, gentages på grund af sygefravær, med bookning af computere og lokaler og så videre.
- Prøvekørslen af testene har jo været præget af en del tekniske vanskeligheder. Det viser, at det med at tro, at man bare skal ned i computerlokalet i en enkelt lektion og så kører hele systemet, er for naivt, siger Jesper Støier til Arbejderen.
- Lærerne vil nok være nødt til at booke skolens edb-lokale hele dagen for at sikre, at alle eleverne kommer igennem testen, og det griber alt andet lige ind i mange af klassernes planlægning. De vanskeligheder, det vil afstedkomme, vil vi særligt kunne se i år, hvor de nationale test er blevet lagt samtidig med folkeskolens afgangsprøver.

---

Vilkårlig paratviden
De nationale test er baseret på computersystemer, som stiller eleven en lang række spørgsmål, der skal besvares i løbet af 45 minutter. Det var de spørgsmål, der skulle afprøves på eleverne i december. Når testene får premiere før sommerferien i år, er de blevet udbygget, så eleverne på baggrund af deres svar bliver automatisk placeret på et fagligt niveau, der bestemmer sværhedsgraden af de næste spørgsmål. Men mange af spørgsmålene er der 50 procents chance for at svare rigtigt på, og det har ført til kritik af systemets faglige indplacering som værende vilkårlig og upræcis.
Kritikken kommer blandt andet fra professor ved Syddansk Universitet, Christen Sørensen, der også har stillet spørgsmålstegn ved politikernes faglige belæg for testene.
- Hvis du placerer en elev foran en edb-skærm og vedkommende både skal læse og overveje 50-60 spørgsmål på 45 minutter, så siger det sig selv, at der ikke kan blive andet end paratviden der bliver testet, sagde han til Arbejderen i december.
Han understregede dengang, at beslutningen om at indføre de nationale test blev truffet, uden man havde undersøgt om de virker.
- Oven i købet accepterer forligspartierne, at det gennemføres over hele linjen, uden at der er gjort forsøg på at sandsynliggøre, at det konkret besluttede testdesign vil føre til forbedrede præstationer uden samtidig at føre til forringelser på andre områder, sagde han.

---

Kun til kontrol
Jesper Støier tilslutter sig kritikken. Han tvivler på, at den tid de nationale test tager, giver et brugbart udbytte for skolerne.
- Da Folketinget diskuterede testene, blev de præsenteret som et pædagogisk værktøj, der skulle hjælpe lærerne til at blive klogere på, hvor den enkelte elev har problemer og hvordan de skal gribe problemerne an efterfølgende. Men i udbudsarbejdet med testene har man måtte erkende, at det var for ambitiøst. Man kan ikke lave test, der både er gode til kontrol og til at lære noget af, og det lærerne kan bruge de nationale test til er meget begrænset, fastslår han.
Danmarks Lærerforening har forholdt sig skeptisk siden idéen om nationale test opstod. De frygter, at testene bliver styrende for undervisningen, sådan som erfaringerne fra andre lande viser.
- Det må vel også være meningen, at testene og deres resultater skal påvirke lærernes daglige arbejde, mener Jesper Støier.
- Ellers giver det jo ingen mening at tage dem, tilføjer han, og understreger, at man så kan spørge, om testene giver et reelt billede af, hvordan eleverne klarer sig fagligt.
- Udover at de ikke indgår som en naturlig del af undervisningen, dækker de også kun en meget lille del af fagenes mål. Og når undervisningen prioriteres efter testene, sker det jo på bekostning af noget andet, siger Jesper Støier.
- Når undervisningsministeriet siger, at eleverne skal være bedre til at læse, kan man jo kun være enig. Men spørgsmålet er, om de her test vil gøre dem bedre til det, eller om de kun kan bruges til kontrol.