Statens overskud for 2006 er endt på over 100 milliarder kroner, men de går ikke til øget velfærd - tværtimod. Der er ellers mere end råd til en genopretning, vurderer økonom

Statsoverskuddet for 2006 ender på den anden side af de 100 milliarder kroner, viser den seneste opgørelse fra Finansministeriet. Men regeringen fastholder sin modstand mod at sætte flere penge af til velfærd. alle pengene skal gå til at nedbringe statsgælden, fastholder finansminister Thor Pedersen.
Det budskab undrer økonom Henrik H. Lund.
- Statsgælden har ikke længere et niveau, der på nogen måde kan kaldes alarmerende., understreger Henrik H. Lund over for Arbejderen.
- Vi er i den situation nu, at vi - selvfølgelig med behørig forsigtighed -kan foretage en genopretning af de klare forringelser af velfærden, der har fundet sted under denne regering. Der er penge til at afskaffe den lave starthjælp, kontanthjælpsloftet med mere. Her har regeringen hentet op til et par milliarder kroner om året, så det ligger bestemt inden for mulighedens grænser, siger Henrik H. Lund.
Der er også råd til at rette op på den udhuling, som overførselsindkomsterne har været udsat for i en længere årrække, blandt andet fordi der er trukket penge ud til satspuljen, vurderer økonomen.
- Udhulingen har ført til en voksende ulighed, og det er vigtigt for sammenhængskraften i samfundet, at den ulighed bliver indsnævret igen.
Endelig skal der gives flere penge til kommunerne, der i en længere årrække har været underlagt et udgiftsloft på 0,5 procent.
- Det er ganske vist nu blevet hævet til én procent, men de øgede midler går hovedsageligt til projekter, som ikke har med velfærdsydelser at gøre. Der er foretaget beregninger, der viser, at hvis det kommunale udgiftsniveau skulle følge med udviklingen i samfundsøkonomien, ville det koste 2-3 milliarder kroner mere om året. Det burde der være råd til, med den bugnende statskasse, mener Henrik H. Lund.
De såkaldt vismænd advarer mod at øge de offentlige udgifter, på grund af faren for en 'overophedning' af økonomien. Et andet ord for, at efterspørgslen efter varer bliver så stor, at erhvervslivet ikke kan følge med på grund af mangel på arbejdskraft.
Manglen på arbejdskraft giver fagbevægelsen gode kort på hånden ved de overenskomstforhandlinger, der starter i dag, vismændene er derfor også fremme med krav om, at regeringen om nødvendigt griber ind.
Men faren for en overophedning ligger et helt andet sted, mener Henrik H. Lund:
- Den største fare er regeringens skattestop. Det har øget købekraften for dem med de højeste indkomster og fast ejendom, og regeringen har med skattestoppet samtidig frivilligt spillet sig en vigtig reguleringsmekanisme for samfundsøkonomien af hænde.