De sidste ti år er uligheden steget generelt, men mest efter at Fogh blev statsminister. Det skyldes blandt andet boligmarkedet og aktiegevinsterne

Antallet af fattige er fra 1993 til 2004 steget med knap 50.000 personer. Heraf er de 45.000 kommet i Fogh-regeringens tid, fra 2001 til 2004. I årene før, under Nyrup-regeringen, steg antallet af fattige med knap 5.000 personer fra 1993 til 2001.
Det har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE-rådet, beregnet på grundlag af analyser og tal fra Finansministeriet og Danmarks Statistik.
I Danmark har vi ikke nogen officiel fattigdomsgrænse. Derfor har AE-rådet valgt at bruge en grænse, som defineres som 50 procent af medianindkomsten. Den samme opgørelse bruges af Finansministeriet, som dog ikke vil kalde det en fattigdomsgrænse.
En medianindkomst var i 2004 på 160.000 kroner, beregnet efter skat og overførsler, og svarer til den indkomst, som ligger i midten af alle indkomster. 50 procent tjener mere og 50 procent tjener mindre. 50 procent af medianindkomsten svarer altså til 80.000 kroner.
- Når indkomsterne i samfundet stiger generelt, så stiger medianindkomsten også. Når der kommer flere under medianindkomsten betyder det ikke nødvendigvis, at der er flere der tjener mindre, det kan også være fordi der er flere, der tjener mere, forklarer økonom Mikkel Baadsgaard, som står bag beregningerne, til Arbejderen.
Han peger blandt andet på, at der har været en stigning i medianindkomsten på grund af den skattelettelse Fogh-regeringen indførte i 2004, som var målrettet dem i beskæftigelse.
- Tallene viser først og fremmest, at der har været en generel stigning i uligheden de sidste ti år. Hovedforklaringen på, at den vokser mere efter at Fogh-regeringen er kommet til, er udviklingen på boligmarkedet og de stigende aktiegevinsterne, siger Mikkel Baadsgaard.
En anden faktor, som også har indflydelse, er kontanthjælpsloftet, som trådte i kraft 1. januar 2004. Alene fra 2003 til til 2004 steg antallet af fattige med knap 20.000 personer. Heraf skyldes op mod 2.500 indførelse af kontanthjælpsloftet.
Netop kontanthjælpsloftet skal behandles i dag i Folketinget, hvor S, SF, Enhedslisten og Radikale har stillet spørgsmål til beskæftigelsesministeren.
'Hvilke konsekvenser vil regeringen drage af, at adskillige rapporter om kontanthjælpssystemet konkluderer, at kontanthjælpsloftet ikke bringer kontanthjælpsmodtagere i arbejde?' hedder det i spørgsmålet.
- Tallene fra AE-rådet beviser det som regeringen har sagt, at den ikke anser ulighed som et problem. Tværtimod tror regeringen jo, at uligheden får folk i arbejde. Men beskæftigelsesministerens egne tal har for længst dokumenteret, at den politik ikke virker, siger arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov (S) til Arbejderen.