Produktionsskoler skal på bare tre måneder gøre deres unge elever - der ofte har massive sociale problemer - klar til en erhvervsskole

De udsatte unge på landets produktionsskoler slipper ikke for regeringens pisk, der skal få dem hurtigt igennem uddannelsessystemet.
I dag førstebehandler Folketinget et lovforslag fra undervisningsminister Bertel Haarder, der giver produktionsskolerne lodret ordre til på bare tre måneder at gøre de unge klar til et stresset liv med hårde studier på en handelsskole, teknisk skole eller social- og sundhedsuddannelserne.
De unge bliver som oftest henvist til produktionsskolerne af deres uddannelsesvejleder efter folkeskolen.
- Når først de unge er hos os, er det fordi der er en grund. Det er ofte fordi de har problemer, som er større, end hvad der lige kan fikses på tre måneder. På gymnasierne bruger de unge tre år på at finde ud af hvad de vil. Nu vil regeringen presse nogle af landets mest udsatte unge. Hvor er logikken? spørger Anders Hess, sekretariatsleder i Produktionsskoleforeningen.
Alligevel skal de unge efter blot tre måneder på en produktionsskole kastes ud i to-fem ugers kursus på en erhvervsskole, lyder kravet i Haarders nye lovforslag.
- Skal det i sig selv være et mål for produktionsskolerne fremover? Mange af vores unge kommer netop fra erhvervsskolerne. Her er de enten blevet skoletrætte eller blevet smidt ud. Nu skal de tilbage. Hvis regeringen mener målsætningen om at 95 procent skal have en ungdomsuddannelse alvorligt, er det vigtigt, at der findes alternativer til det etablerede uddannelsessystem. Vi ved, at der er unge, som falder igennem de almindelige uddannelser. De skal fortsat have et alternativ og en chance, siger Anders Hess overfor Arbejderen.
Han understreger, at det tager lang tids overbevisning og mange små sejre, at få motiveret de unge til en erhvervsuddannelse. De risikerer simpelthen at knække halsen, hvis ikke de er klar. Produktionsskolerne er enige i, at målet er, at også de udsatte unge får en uddannelse. Men det skal ske, når de er parat.
- Hvis de skal have noget ud af Haarders to til fem ugers forløb på en erhvervsuddannelse, skal de være motiverede og have overvundet deres sociale og/eller personlige problemer, konstaterer Anders Hess.
Produktionsskolerne tilbyder en såkaldt erhvervsgrunduddannelse (EGU) som et tilbud til unge, som ikke er klar til at gennemføre en egentlig ungdomsuddannelse. EGU`en varer to år - halvandet års praktik og et halvt års skole.
For øjeblikket går der cirka 700 elever på EGU`en. Der kunne godt gå mange flere - men manglen på praktikpladser forhindrer de unge i at komme igang. Alligevel kommer lovforslaget ikke med ét eneste bud på, hvordan der kan sikres flere praktikpladser.