Alle kappes nu om at kommentere LO-formand Hans Jensens ¤¤OK-udspil¤¤ på 3,5-4 procent som ¤¤ansvarligt¤¤. Hans Jensen har da heller ikke grebet tallet ud af den blå luft

af Helge Knudsen
Det var ikke en uforberedt LO-formand, der onsdag i sidste uge i DR 1 magasinet 'Penge' kom med en 'prognose' på resultatet af overenskomstforhandlingerne.
Hans Jensen sagde i DR1`s magasin 'Penge', at et resultat på 10.000-11.000 kroner mere om året hverken vil ødelægge konkurrenceevnen, jobfremgangen eller reallønnen. Hans tal stammer næsten ord til andet fra den analyse, som 'Erhvervsbladet' havde offentliggjort dagen forinden.
Avisen havde sat Danske Banks økonomer til at regne på tallene. Og kunne citere Danske Banks cheføkonom Steen Bocian for, at en lønstigning på 3,5 procent - svarende til Hans Jensens kronebeløb - ville være acceptabelt. Højere lønstigninger vil derimod koste i både konkurrenceevne og arbejdspladser.
Steen Bocian kan oven i købet sætte tal på tabet af arbejdspladser: Hver procentpoint ud over de 3,5 procent vil koste 10.000 arbejdspladser.
Altså ifølge Steen Bocian og Danske Bank.
Når Danske Banks økonomer nærmest på brøkdele kan forudse, hvad lønstigninger fører til, skyldes det at de benytter en beregningsmetode, hvor hver krone i lønstigninger per definition skal dækkes ind af produktivitetsstigninger, og hvor alt der ikke bliver dækket ind ad den vej, automatisk omsættes til prisstigninger.
Denne automatik strider ellers imod en anden af den borgerlige økonomis grundteser, nemlig at prisdannelsen regulerer sig selv i et spil mellem udbud og efterspørgsel. En øget efterspørgsel skulle således blot betyde øget produktion - så priserne stabiliserer sig på det gamle niveau, og med flere arbejdspladser som den endelige gevinst!
Når LO-formanden alligevel bruger de borgerlige økonomers skrækscenarier til at mane til løntilbageholdenhed, skyldes det i høj grad, at også LO`s økonomer - og AErådet, der er oprettet af og finansieret af LO og LO-forbundene - har annammet ikke blot den borgerlige økonomis modeller, men også den politik, den skal fremme.
Og hvis nogen skulle være i tvivl om, hvad overenskomstresultatet bliver, kan blot klikke sig ind på LO`s og AErådets hjemmesider, og og konsultere deres lønprognoser for de kommende to år. De ligger pænt ved siden af hinanden på henholdsvis 3,6 og 3,5 procent.
Det er et godt stykke under hvad vismændene, OECD og regeringen har spået, påpeger Ugebrevet Mandag Morgen. Ifølge ugebrevet kan det antyde en vis insiderviden om, hvad overenskomstresultatet lander på.
Den insider-viden synes dog ikke at omfatte stemningen på landets arbejdspladser. Som det fremgår ar Arbejderens dækning lyder kravet på langt højere lønstigninger, og vilje til at lægge styrke bag kravet. Her kan tilliden til, hvad førsteårsstuderende i nationaløkonomi lærer, åbenbart ligge på et meget lille sted.