Hver femte mellem 16 og 19 år er udenfor uddannelsessystemet, advarer Dansk Industri. Vejleder kritiserer arbejdsgiverne for ikke at gøre noget selv

20 procent af de 16-19-årige, der gik ud af grundskolen i 2005, er ikke kommet i gang med en uddannelse. Og den største del af dem er unge med dansk baggrund og veluddannede forældre.
Det viser en undersøgelse, som Dansk Industri står bag.
Konkret drejer det sig om 38.400 unge, der forlod skolen for halvandet år siden, og som i dag står udenfor uddannelsessystemet. Af dem har 4.500 indvandrerbaggrund, mens 33.900 er af dansk oprindelse og ofte børn af veluddannede forældre.
Tallene får Dansk Industri til at kræve mere fokus på de unge, som ikke tilhører de såkaldte risikogruppe som indvandrere og unge af ufaglærte forældre.
Men det vil være helt forkert at flytte fokus fra risikogrupperne, mener Margit Laursen, der er vejleder i Ungdommens Uddannelsesvejledning i Roskilde.
- Det er de bogligt svage og dem med en svag familiemæssig baggrund, vi skal have fokus på. De bogligt stærke unge er måske ikke i gang med en uddannelse endnu, men kommer det senere. Mange unge har ikke travlt med at komme i gang med en uddannelse, de er så bange for at træffe det forkerte valg, siger hun til Arbejderen.
Margit Laursen mener, at den reform der blev gennemført på de tekniske skoler i 2000, har været med til at give de bogligt svage elever flere problemer. Her blev indført et fælles grundforløb, hvorefter eleverne skal vælge hvilken linje de vil have.
- Det betyder, at eleverne bliver deres egen uddannelsesplanlægger, de har ikke et fast hold at følge og bliver ikke holdt så meget i hånden, samtidig er de tekniske skoler blevet mere boglige, forklarer Margit Laursen.
Hun har en række bud på, hvad der skal til for at få de udsatte unge til at gennemføre en uddannelse: En fastere struktur, ikke så mange valg, bedre vejledning og mindre boglighed. Og så er der problemerne med manglende praktikpladser som får mange unge til at droppe ud af erhvervsskolerne.
- Hvis Dansk Industri sørgede for, at mestrene var forpligtigede til at tage lærlinge, ville meget løse sig.
Christa If Jensen, der er formand for erhvervsvejlederne i Landsforbundet af Voksen og Ungdomsundervisere, genkender problemet med unge, der har veluddannede forældre, men som ikke selv går i gang med en uddannelse. Hun har igennem ti år arbejdet som erhvervsvejleder på Arbejdsformidlingen i Køge.
- Mange kommer ikke videre, fordi de er vænnet til et højt forbrug og sætter sig tidligt i dyrt hus og får børn. De skal have et job for at klare det, de kan ikke overskue at komme på SU eller elevløn, siger Christa If Jensen til Arbejderen.
Hun understreger, at hun kun taler ud fra egne erfaringer og ikke har tal på hvor stor en gruppe unge, det drejer sig om.