Danske børn skal uddannes til at kunne klare sig i den globale konkurrence. Så langt er Helen Nyboe og Niels Egelund enige. Men derefter skilles deres veje

Mens det vigtigste for ham er at teste, om eleverne kan læse og regne, vil hun også sikre, at de kan omsætte deres færdigheder til handling. Arbejderen har talt med professoren, der har været med til at lave de nye uddannelseslove, og seminarielæreren der skal leve med dem dagligt.
En skole for levende mennesker
Børnene skal ikke gøres til objekter på regeringens store regneark. Vi skal tage hensyn til, at det er levende mennesker vi har med at gøre. Ikke objekter der skal tilskæres, så de passer ind i samfundssystemet, fastslår Helen Nyboe.
- Selvfølgelig skal de unge have nogle helt basale færdigheder med sig fra folkeskolen. De skal blandt andet kunne læse og regne og de skal vide noget om verden. Men de skal også kunne forholde sig kritisk til den viden de får. Og så skal vi sikre, at de kan bruge deres viden til noget uden for skolen, siger Helen Nyboe til Arbejderen.
Vi møder hende på Blaagaards Seminarium i Mørkhøj uden for København. Det er et af landets største lærerseminarier, og her underviser Helen Nyboe i de pædagogiske fag. Hun er egentlig uddannet folkeskolelærer. Men efter 15 år i folkeskolen fik hun lyst til at dykke dybere ned i pædagogikkens forudsætninger og uddannede sig som cand.pæd.pæd. på Danmarks Pædagogiske Universitet.
- Der er lavet undersøgelser der viser, at eleverne ikke altid kan overføre den viden de får i skolen til deres øvrige liv. Selv om de for eksempel lærer nogle meget fine metoder til at dividere i matematik, så regner de ud fra deres hverdagsviden, når de står nede supermarkedet og skal sammenligne priser. Og hvad skal man med sin skoleviden, hvis man ikke kan bruge den i praksis, spørger Helen Nyboe, og svarer selv, at det ikke kan være til så meget andet end til at bestå eksaminer.
På det pædagogiske område arbejder man groft sagt med to forskellige forståelser af læring. Det ene er formidlingspædagogikken, hvor man forestiller sig at børnene tilegner sig det, som læreren eller bøgerne fortæller dem, forklarer Helen Nyboe. Det andet er den kritiske eller humanistiske forståelse, som lægger vægt på, at børnene selv tilegner sig deres viden, og at man altså ikke uden videre kan gå ud fra, at de overtager den viden læreren underviser i.
- Vi kan jo alle sammen lære noget uden ad og lire det af, når vi skal til eksamen. Men det er først i det øjeblik, vi skal til at handle på baggrund af vores viden, at vi kan se om vi faktisk forstår det, vi har fået formidlet, siger Helen Nyboe.
- Derfor er det vigtigt, at eleverne selv arbejder med forskellige problemstillinger i folkeskolen. Det er igennem deres handlen vi kan se, om den viden de har tilegnet sig, er blevet en del af deres egen viden.

Den nye formålsparagraf
Helen Nyboe er glad for, at danske unge i dag hævder sig ved deres selvstændighed, kreativitet og samarbejdsevne. Det er det særegne, vi kan bidrage med i den globale konkurrence. Men hun er bekymret for, om de gode resultater kan fastholdes med den nye folkeskolelov. Selvstændigheden og samarbejdsevnen opbygges nemlig, når det er eleverne selv der udforsker de områder, de skal lære om.
- I folkeskolens gamle formålsparagraf stod der at skolen skulle skabe rammer for elevernes egen tilegnelse af læring. Nu står der, at skolen skal give dem kundskaber og færdigheder. Det peger i retning af formidlingspædagogikken.
Hensynet til elevens alsidige
personlige udvikling er også fjernet fra den nye formålsparagraf, der alene taler om elevens alsidige udvikling.
- Vi skal nu bygge på viden og færdigheder og måske ikke tage så meget hensyn til netop den personlige udvikling, konstaterer Helen Nyboe.

Test og kanon
- Selv om Bertel Haarder prøver at nedtone de nye tests betydning, så er jeg alligevel bekymret for, om konkurrence og nationale mål pludselig bliver vigtigere end elevernes udvikling, fortsætter Helen Nyboe. Hun henviser til erfaringer fra England, hvor skolerne får tilskud efter elevernes karakterer, og hvor de bedst placerede skoler derfor kan tiltrække lærere med højere løn. Det har sociale konsekvenser.
Testene hænger snævert sammen med de kanoner undervisningsministeriet har udgivet for de såkaldt boglige fag som dansk og historie. Kanontanken er en af Bertel Haarders gamle kæpheste, fortæller Helen Nyboe.
- Ligesom med testene er det jo, fordi han mener, at der er noget indhold som er mere væsenligt end andet at overlevere. Det kan jeg sagtens følge ham i, og meget af det der er taget med i de nye kanoner, ville eleverne nok være blevet undervist i under alle omstændigheder, siger hun.
- Man skal bare gøre sig klart, at udvælgelsen er blevet bindende, og at dem der sidder og vælger, hvad eleverne skal lære, ofte er udpeget af ministeren og hans embedsmænd. Som lærer må man sørge for, via sin faglige og pædagogiske viden, at kanonstoffet ikke kommer til at stå alene.

Haarders fingeraftryk
De studerende på Blaagaards Seminarium skal ikke kun forholde sig til lovændringerne i folkeskolen. Til august træder også den ny læreruddannelseslov i kraft. Nu bliver der ikke undervist lige meget i alle lærernes linjefag længere. De bliver delt op i store, mellemstore og små fag. Alle studerende skal have et af de store fag, dansk, matematik eller naturfagene. Derefter kan de vælge to-tre linjefag blandt de mellemstore eller små fag.
- Det er en klar tilkendegivelse af, hvad man synes det er vigtigt, folkeskolerne kan undervise i. Man kan tydeligt se Bertel Haardes forkærlighed for historie, som sammen med idræt og engelsk udgør de mellemstore fag, mens de praktisk-musiske fag som musik og billedkunst sammen med samfundsfag kun er små, forklarer Helen Nyboe.
Nogle seminariefag afskaffes helt. Et af dem er 'skolen i samfundet', et fag som Helen Nyboe selv underviser i.
- Man kan frygte, at fagligheden i de mindre fag forringes. Samtidig vil de studerende have en tendens til at søge over mod de fag, der giver status i folkeskolen, altså eksamensfagene, siger hun.
- Det kan gøre, at undervisningen i folkeskolen bliver mere bogligt præget og at man nedprioriterer de fag, der kunne være med til at udvikle kreativitet.
For en udenforstående kan det undre, at samfundsfag ikke er blevet regnet med blandt de øvrige boglige fag.
- Men vi har en undervisningsminister som synes, at historie er det vigtigste, og at samfundsfag ikke er så vigtigt, konstaterer Helen Nyboe.
Både i folkeskolen og i resten af uddannelsessystemet skal gruppeeksaminerne afskaffes. Det bekymrer Helen Nyboe, at eksamensformen bliver mere individuel.
- Når man skal samarbejde i en gruppe, skal man forklare sig og diskutere, hvilket øger refleksionen - den proces giver en masse. Med de nye eksamensformer kommer der mere fokus på den individuelle præstation og karakter.

Økonomiske hensyn styrer
Regeringens ændringer på uddannelsesområdet sker hovedsagligt på baggrund af anbefalinger fra Globaliseringsrådet, hvor industri og arbejdsgivere er stærkt overrepræsenterede i forhold til fagfolk fra undervisningsområdet.
- At vi lægger hele vores uddannelsestænkning over i Globaliseringsrådet, har selvfølgelig en betydning. For der snakker man jo økonomi og konkurrenceevne i forhold til andre lande. Det gør, at økonomien kommer til at spille en større rolle for uddannelsesområdet end samfundets værdier og idealer, siger Helen Nyboe.
Den økonomiske tænkning fungerer godt sammen med formidlingspædagogikken. Elevernes muligheder for selv at tage stilling og handle formindskes og uddannelsens resultater bliver nemmere at kalkulere med. På den måde gøres børnene til objekter på regeringens store regneark.
- Det sker, hvis den kulturelle viden, vi har i samfundet, skal overleveres til de næste udelukkende for at børnene skal tilpasse sig et samfund, hvor de kan være til gavn for arbejdslivet og de økonomiske interesser, påpeger Helen Nyboe og fastslår:
- Vi skal tage hensyn til, at det er levende mennesker vi har med at gøre. Ikke objekter der skal tilskæres, så de passer ind i samfundssystemet.

---

Reformer
- Folkeskolen får ny formålsparagraf. I den gamle står, at skolen skal fremme elevernes tilegnelse af kundskaber og færdigheder der medvirker til elevens alsidige personlige udvikling. Nu skal skolen give eleverne kundskaber og færdigheder der blandt andet forbereder dem til videre uddannelse.
- Gruppeeksaminer afskaffes og der indføres nationale test, kanon for de sproglige fag og niveaudelt undervisning.
- Børnehaveklassen gøres obligatorisk og tilføjes egentlig skoleundervisning, mens 10. klasse i højere grad målrettes de svageste elever.
- Læreruddannelsen fagspecialiseres, så de studerende ikke længere skal have fag fra både den naturvidenskablige og humanistiske eller praktisk-musiske faggruppe. Liniefagene får forskellig størrelse og dansk og matematik aldersspecialiseres. Alle linjefagene gøres større. Naturfagene opprioriteres kraftigt, mens samfundsfag og de praktisk-musiske fag kun udvides minimalt. Undervisningsministeriet fastsætter centrale emner for linjefagene.