Det er helt naturligt og positivt, at de store industrivirksomheder har haft afgørende indflydelse på ændringer på uddannelsesområdet, mener Niels Egelund

Da PISA-undersøgelserne af den danske folkeskole skyllede ind over uddannelsesdebatten red dr. pæd. og institutleder ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Niels Egelund, øverst på bølgen. Som formand for bestyrelsen for Danmarks PISA-konsortium og eneste repræsentant for det pædagogiske område i Globaliseringsrådet har hans indflydelse på den uddannelsespolitiske dagsorden været stor. Bertel Haarder kalder ham 'vor tids mest markante debattør, når emnet er skole', mens mange pædagoger og lærere kritiserer ham for at bruge PISA-undersøgelserne politisk og fordrejet.
Arbejderen har spurgt den omdiskuterede professor, hvilke udfordringer han mener, uddannelsesområdet står over for i dag.
- Der er ikke mange job nu, hvor man ikke skal kunne læse og regne. Derfor skal vi først og fremmest sikre, at de unge får nogle helt basale kompetencer, svarer han.
Niels Egelund har især markeret sig ved at kritisere den danske folkeskole for at mangle faglighed. Børnene lærer ikke at læse og regne og alt for mange tabes i uddannelsessystemet. Det gælder især elever af anden etnisk herkomst og socialt udsatte danskere, siger han til Arbejderen.
- Da PISA-undersøgelserne kom, fandt vi for alvor ud af, hvor galt det stod til i den danske folkeskole. Men med indførelsen af nationale test og styrkelsen af evalueringskulturen kan vi tage problemerne i opløbet.
- For eksempel har vi allerede indført sprogscreening i de små klasser, og Folketinget er i øjeblikket ved at behandle et forslag om at screeningerne udføres helt ned i børnehaveklasserne, uddyber han.
Som pædagogikprofessor kan Niels Egelund forklare den pædagogiske baggrund bag regeringens uddannelsesreformer kort og præcist. Det handler om at kunne målrette undervisningen til forskellige niveauer i klassen.
- I Danmark har vi jo det vi kalder enhedsskolen, hvor børn på alle faglige niveauer undervises sammen. Det gør det svært for læreren, at nå både de svage og de stærke. Men med uddannelsesreformerne får læreren bedre muligheder for at undervise de svage og stærke elever forskelligt, siger han.
At globaliseringsrådet har lagt linierne for regeringens uddannelsesstrategi med Niels Egelund som eneste repræsentant for det pædagogiske område, ser han ikke som et problem.
- Jeg har intet at udsætte på processen. Tværtimod har det været meget tilfredsstillende at opleve, hvordan alle lige fra Danfoss til Microsoft og Dansk Industri har været enige om at satse på uddannelsesområdet for at sikre, at vi ikke sakker bagud i den globale konkurrence, siger han.
Langt over halvdelen af rådets medlemmer er industriledere, arbejdsgivere og ministre fra finansområdet. Men Niels Egelund er ikke i tvivl om, at globaliseringsrådet har været det rette forum at diskutere uddannelse i.
- Når de store industrier har været stærkt repræsenteret, har det jo en naturlig sammenhæng med, at de gør så meget for at støtte uddannelsesområdet. Tænk bare på sådan noget som Danfoss University, slutter han.

---

Globaliseringsrådet
Da regeringen i april 2006 offentliggjorde sin globaliseringsstrategi, var det på baggrund af Globaliseringsrådets retningslinier. Rådet er nedsat af regeringen og holdt i 2005 en række møder forud for deres indstilling, hvor de anbefaler regeringen at satse på en reformering af uddannelsessystemet.
Rådets 26 medlemmer tæller:
Syv industriledere fra Microsoft, Danfoss, NanoNord, CO-Industri, Danisco, Carl Bro og Novo Nordisk samt én tidligere nationalbankdirektør.
Seks arbejdsgiverrepræsentanter fra Dansk Industri, Landbrugsraadet, HTS, Handel & Service, Håndværksrådet og DA.
Fem ministre, hvoraf statsministeren er formand og økonomi- og erhvervsministeren næstformand. De har selskab af finansministeren, undervisningsministeren og ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.
Fire undervisere fra hhv. handelsskolen, handelshøjskolen, universitetet og det pædagogiske område, DPU.
Tre repræsentanter for fagbevægelsens landsorganisationer, LO, FTF og Akademikernes Centralorganisation.