Arbejdsretten afgør i dag om fagforeningerne kan kræve gebyr for ansatte ikke-medlemmer, der nyder godt af overens-komsterne. Sagen kan få principiel betydning

I dag afgør Arbejdsretten en meget principiel sag.
- Den drejer sig om, hvorvidt det er lovligt at kræve arbejdsgiverbetalte gebyrer ind i overenskomsterne, forklarer Steven Vallik til Arbejderen.
Han er konsulent i LO, der skal føre sagen i Arbejdsretten for fagforbundet Træ-Industri-Byg (TIB).

Bidrag til administration
Konkret handler det om, at TIB i et udspil til en tiltrædelsesoverenskomst har krævet, at den sydjyske byggevirksomhed G.S.G. Aps i Lunderskov skal betale et gebyr på 300 kroner om måneden for hver ansat, der ikke er medlemmer af TIB, men arbejder under TIB`s overenskomst.
Det har virksomheden, der er medlem af Kristelig Arbejdsgiverforening, nægtet. G.S.G. Aps har derfor modtaget konfliktvarsel, som er sat i bero, indtil Arbejdsrettens afgørelse i sagen.
Gebyret skal dække de reelle udgifter til administration af overenskomsten. For TIB`s vedkommende bruges en tredjedel af det faglige kontingent på ydelser, der kommer det enkelte medlem til gode. Der imod bruges de resterende to tredjedele af kontingentet til forvaltning af kollektive ydelser. Det er den kollektive del, LO mener der skal kunne lægges gebyr på.

Ide fra svensk overenskomstsystem
Ideen er hentet fra det svenske overenskomstsystem, fortæller Peter Hougård Nielsen, formand for bygningsgruppen i TIB, til Arbejderen.
- De overenskomster, som vi i dag forhandler med Dansk Byggeri, er område-overenskomster og gælder også for dem, der ikke er medlemmer. Og det gælder jo både løn, feriepenge, pension, helligdagsbetaling og lignende. Derfor kan vi ikke have gratister. De, der ikke er medlem, må også betale til overenskomsten, og det kan de kun gøre igennem arbejdsgiveren, siger formanden.
Det er den sydjyske byggevirksomhed som har indklaget TIB for Arbejdsretten. Sagen betragtes som så principiel, at det bliver med udvidet formandskab, det vil sige med tre højesteretsdommere i centrum.
Kristelig Arbejdsgiverforening forventer, at Arbejdsretten vil sige, at det er i strid med den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgørelse i januar sidste år. Og i strid med den lov, det danske folketing som konsekvens heraf vedtog i april 2006, der forbyder, at lønmodtagere kan tvinges ind i bestemte fagforeninger.
- Det har intet med hinanden at gøre. Den her sag forholder sig alene til, at der findes ansatte, som nyder godt af overenskomsterne uden at betale for ydelserne, siger Steven Vallik.

Betydning for fremtiden
LO-konsulenten synes, det er værd at skrive sig bag øret, at mens de uorganiserede arbejdsgivere kun omfatter syv procent af lønmodtagerne på det danske arbejdsmarked, så tegner de sig for over halvdelen af de sager, der indbringes for arbejdsretten via LO.
Hvis Arbejdsretten giver grønt lys for administrationsbidragenen kan det få stor betydning for indgåelsen af fremtidige overenskomster.
- Vinder vi sagen, skal vi naturligvis have drøftet, om administrationsbidrag er noget vi skal satse på mere generelt - altså også i forhold til de store brancheorgansiationer. Men det har ikke været diskuteret endnu, og der kan også være forhold, der taler imod. I første omgang afventer vi Arbejdsrettens dom, siger LO-sekretær Finn Sørensen til Fagbladet 3F.