Dansk Arbejdsgiverforening ønsker mere mobil arbejdskraft. Men danske arbejdere er de mest mobile i hele EU, viser ny EU-undersøgelse

En ny EU-undersøgelse viser, at kun 1,5 procent af EU-landenes arbejdsstyrke har job i et andet EU-land. Det vidner om manglende dynamik og uudnyttede ressourcer i europæisk økonomi, mener Søren Friis Larsen chefkonsulent i Danmarks næststørste arbejdsgiverforening Dansk Erhverv.
- Der skal flyttes langt mere rundt - mellem job, mellem offentligt og privat, mellem brancher og mellem lande, mener han.
Men undersøgelsen afslører også, at danske arbejdere er de suverænt mest mobile EU. Ifølge undersøgelsen, foretaget af Eurobarometer, har 15 procent af den danske arbejdsstyrke skiftet job indenfor det seneste år, og over 70 procent forventer at skifte job inden for de kommende fem år.
Der er kort sagt ikke noget at komme efter, mener Niels Ploug, forskningschef hos Socialforskningsinstituttet.
- De stramme rådighedskrav hænger sammen med den relativt høje dagpengesats i Danmark, men det er tvivlsomt, hvor stor effekten vil være af yderligere stramninger, siger Niels Ploug til FTF`s tidsskrift Resonans.
Med en arbejdsløshed på fire procent er der ikke meget mere at tage af, mener forskningschefen.
- Man kan konstatere, at det er en myte, at danskerne ikke gider arbejde. Danskerne vil godt arbejde, men problemet har været, at der ikke har været arbejde. Danskerne er faktisk vilde med at arbejde, og de gør det, når jobbet er der.
Den samme vurdering har økonomiprofessor Per Kongshøj Madsen fra Aalborg Universitet. Han advarer mod at stramme dagpengereglerne yderligere , sådan som de Konservatives Lars Barfoed har foreslået.
- Det er også vigtigt at sørge for, at folk kan flytte sig fagligt ved at øge deres kompetence. Derfor skal vi fastholde vores høje voksen- og videreuddannelsesniveau her i landet, siger Per Kongshøj Madsen til Resonans.
Her ligger Danmark ifølge økonomiprofessoren i top, fordi arbejdsmarkedsuddannelserne i vidt omfang finansieres af det offentlige. Det vil regeringen med LO`s accept, dog forsøge at få ændret ved de nuværende overenskomstforhandlinger. ved at føre et par milliarder overenskomst-kroner over i uddannelsesfonde, der skal stå fore en væsentlig del af finansieringen.
Arbejdsgiverne ser dog ud til at få deres bidrag til fondene finansieret af statskassen via en påtænkt nedsættelse af selskabsskatten.