Megen hjælp fra LO får arbejderne ikke ved disse overenskomstforhandlinger, tværtimod havde det været bedre, om de helt havde holdt kæft

af Johnny Laugesen
Det kan være svært at finde et passende ord for LO`s optræden i medierne for tiden. Forræder er et stærkt ord, man jo helst ikke vil bruge, om dem der skulle være fagbevægelsens fortalere. Alligevel ligger det først for, når man skal beskrive deres optræden i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.
Først går Hans Jensen ud i pressen og anbefaler en fire procents lønforhøjelse. Måske efter aftale med nogle af dem der er i gang med forhandlinger, for forholdet er det, at LO slet ikke forhandler noget som helst, og tidligst kommer til det, hvis overenskomstforhandlingerne kuldsejler på de forskellige overenskomstområder. Så hvad LO synes er rimeligt, er i virkeligheden ret uinteressant lige nu.
Da hans udtalelser ikke falder i god jord hos en række medlemmer, laver LO`s nyhedsbrev A4 et interview med overvismanden, der overraskende nok er enig med Hans Jensen i, at der af hensyn til konkurrencen og beskæftigelsen ikke er plads til større forhøjelser end de fire procent LO anbefalede.

Det store skyts
Og i denne uge er det store skyts kommet frem. Nu viser en ny undersøgelse i A4, at arbejderne er meget ansvarlige. Ikke nogen nyhed, det har de altid været, men i LO`s øjne er de det fordi, de sagtens kan forstå, at man ikke kan kræve højere lønninger, end konkurrencen fra udlandet kan bære. Arbejderne bør droppe lønfesten til fordel for jobfesten. Og for at underbygge påstanden er der interview med en såkaldt arbejdsmarkedsforsker, som naturligvis også er enig med LO.
Nu kan Hans Jensen jo godt foreslå en regulering af lønnen på fire procent. Han tjener selv 1,6 millioner kroner om året, så en regulering vil betyde en lønforhøjelse på 64.000 kroner. De lavtlønnede vil opnå højst otte tusind kroner, men kan så glæde sig over at de udviser samfundssind

Samlende krav
Megen hjælp fra LO får arbejderne ikke ved disse overenskomstforhandlinger, tværtimod havde det været bedre, om de helt havde holdt kæft. Så havde de ikke skadet forhandlingerne, de forhandlinger som helt fra starten har været tilrettelagt forkert, der mangler nogle koordinerede fælles hovedkrav, som forhandlerne kan stå fast på.
Mindstelønskravet skulle havde været et hovedkrav. En kraftig regulering af denne vil have en afsmittende virkning på hele lønudviklingen.
En nedsættelse af arbejdstiden, ikke mindst for arbejdere på skift, skulle havde været fælles krav og også højere feriebetaling er tiltrængt.
Jeg frygter at de lavtlønnede bliver den store taber.
Topledelsen i fagbevægelsen bærer ansvaret for den måde forhandlingerne gennemføres på. Jeg håber de gør min store skepsis til skamme, ellers kan de godt begynde at lave nye bugetoverslag for økonomien i deres fagforeninger. Medlemsflugten vil tage til.

Johnny Laugesen er tidligere formand for Metal afdeling 12.