Arbejdsrettens dommere har endnu ikke sat dato på hvornår de vil afsige dom i den principielle gebyrsag. Dommen vil også gribe ind i overenskomstforhandlingerne
Der vil sandsynligvis gå en rum tid, før det er afgjort om det er i strid med de fagretlige regler at fagforeninger kræver hos arbejdsgiverne for hver uorganiseret arbejder, de har ansat.under overenskomsten. Sagen var til behandling i Arbejdsretten tirsdag, men dommerne undlod at fastsætte en dato for domsafsigelsen i den meget principielle sag.
- Typisk plejer dommerne at afsætte en måneds tid til sådanne sager. men vi fik at vide, at vi ville få besked om datoen senere, siger LO-konsulent Steven Vallik til Arbejderen. Han fører sagen på vegne af Forbundet Træ-Industri-Byg.
Den konkrete sag drejer sig om at TIB Sydjylland har forelagt byggevirksomheden G.S.G Aps en tiltrædelsesoverenskomst, som pålægger virksomheden at betale et gebyr på 300 kroner for hver ansat , der ikke er medlem af TIB, men arbejder under TIB`s overenskomst.
Det blev en lang dag i Arbejdsretten, fortæller Steven Vallik
- Vi redegjorde detaljeret for det store arbejde, en fagforening laver for at forhandle og håndhæve overenskomsten, sikre den nødvendige faglige uddannelse af tillidsfolk, sikre et godt arbejdsmiljø, og og holde sig ajour med og påvirke den lovgivning, der har betydning for medlemmerne, fortæller Steven Vallik.
Flere vidner fra TIB-afdelingen og TIB`s bygningsgruppe-formand Peter hougaard Nielsen var indkaldt for at redegøre for, hvorfor et gebyr på 300 om måneden var en rimelig betaling for det store arbejde.
Kristelig Arbejdsgiverforening, der fører sagen på vegne azf byggevirksomheden, påstår at gebyret er i strid med de nye paragraffer i foreningsfrihedsloven, der blev indført efter at den Europæiske Menneskerettighedsdomstol dømte eksklusivaftalerne for ulovlige.
Ifølge de nye paragraffer er det forbudt at lægge vægt på medlemskab/ikke medlemskab af foreninger ved ansættelser og fyringer, samt ved anvisning af arbejdskraft. Men Steven Vallik har svært ved at se, at gebyret har noget som helst med det at gøre.
- Der bliver ikke stillet krav om at de ansatte skal organiseres i TIB. Kun at de skal betale for den service og de goder, forbund og fagforening sikrer dem, siger LO-konsulenten.
Steven Vallik peger også på, at da eksklusivaftalerne for praktiserende læger blev ophævet sammen med eksklusivaftalerne på det private arbejdsmarked, blev der indføjet en bestemmelse i sundhedslovgivningen om, at læger der ønsker at tiltræde aftalen mellem det offentlig og Praktiserende Lægers Organisation, men ikke er medlem af PLO, kan pålægges et gebyr.
Det viser jo, at regeringen, der står bag lovgivningen mods eksklusivaftaler, ikke har haft i tankerne at forbyde gebyrer for det arbejde,de faglige organisationer udfører, pointerer Steven Vallik.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278