Speciallæge, sexolog og oplægsholder Amneh Hawwa fortæller om sit arbejde med indvandrerkvinder i og udenfor sundhedsvæsenet

Amneh Hawwa er en travl kvinde med mange jern i ilden. Om et halvt års tid er hun færdiguddannet speciallæge i gynækologi, et forskningsprojekt om etniske minoriteter og prævention er i opstartsfasen, hun er mor til fire, uddannet sexolog og så arbejder hun på Herlev Hospitals gynækologiske og obstetriske afdeling.
Da Arbejderen mødte hende, havde hun lige være på nattevagt, men ikke desto mindre gav hun sig denne blæsende januareftermiddag tid til et interview om sit arbejde med indvandrerkvinder.
På Herlev Hospitals gynækologiske og obstetriske afdeling har de en integrationsgruppe, som Amneh Hawwa har været med til at opstarte.
- Vi ønsker en multikulturel afdeling, fortæller Amneh Hawwa.
- På afdelingen arbejder vi med integrationsproblematikken og er i gang med at skabe en vidensbank om etniske minoriteter, fordi vi gerne vil have mulighed for at forstå disse patienter bedre - forskellige kulturer kræver nemlig forskellig behandling, mener hun.
På afdelingen bliver der arrangeret temadage og de ansatte bliver undervist i at forstå andre kulturer og løse de konflikter, der opstår, ved hjælp af gensidig respekt.
Amneh Hawwa har erfaringer med fra Odense Universitetshospital, hvor hun tidligere har arbejdet. Her havde de en fremmedpatientgruppe, der arbejdede med de samme problemstillinger.
- Afdelingen satte fokus på etniske minoriteter som patientgruppe og ledelsen var meget interesseret i at lave en politik på område. Nøgleordene var åbenhed og respekt for forskellige kulturer, siger hun. Hospital har mange patienter fra Vollsmose.
- Derfor tog vi kontakt til Sundhedscenter Vollsmose og skabte et samarbejde mellem dem og vores afdeling, fortæller hun og betegner projektet som en succes.

Sundhedssyn
Amneh Hawwa nøjes ikke med at starte debatten om patienter med fremmede kulturer på sin egen afdeling på Herlev Hospital. Hun tager rundt i landet og underviser personalegrupper og studerende i arabisk kultur og sundhedssyn.
Netop den arabiske kultur er Amneh Hawwas speciale. Hun er selv født og opvokset som palæstinenser i Israel. Som 19-årig flyttede hun alene til Danmark, så hun ved af egen erfaring, hvad det vil sige at være indvandrerkvinde i Danmark.
Af patienterne på gynækologisk og obstetrisk afdeling er det også indvandrerkvinderne, der særligt interesserer Amneh Hawwa og integrationsarbejdet er hendes hjertebarn. Men hvad er det for særlige hensyn, der skal tages overfor denne gruppe? Hvilke problemer opstår der, når en tyrkisk kvinde skal gebærde sig i et dansk sundhedsvæsen? Hvad er forskellen på en arabisk og en dansk patient?
Amneh Hawwa retter sig op i stolen og gør sig klar til at skyde med skarpe argumenter. Det mærkes tydeligt, at samtalen har bevæget sig ind på et emne, hun er vant til at diskutere.
- Der opstår let kommunikationsproblemer mellem dansk sundhedspersonale og patienter med anden etnisk baggrund end dansk. Den kan fører til manglende vejledning og misforståelse, forklarer hun.
- Det skyldes selvfølgelig dels sprogvanskeligheder, men mange har også svært ved at forstå patientens anderledes adfærd, og det kan fører til konflikter, mener Amneh Hawwa. Som eksempel nævner hun kostvaner, indstilling til kropskontakt og hvordan man omgåes kroppen.
- Det er også forskelligt fra kultur til kultur, hvad der er tabubelagt og ofte kan blufærdighed være et problem, siger Amneh Hawwa og tilføjer at anderledes familiestrukturer også er en udfordring.
- Det danske personale er ikke vant til, at hele familien blander sig i et familiemedlems sygdom, mens det for eksempel i en arabisk familie er helt normalt, at forældre, søskende, tanter og fætre opholder sig på stuen med den syge og deltager aktivt i sygdomsforløbet, forklarer hun.
Desuden er der, ifølge Amneh Hawwa, stor forskel på, hvordan man opfatter sygdom i forskellige kulturer.
- Hver kultur betragter sundt og sygt på hver sin måde. For eksempel betragter folk fra Mellemøsten det som en sygdom, når de har ondt i musklerne, mens man i Danmark betragter det som en funktionsforstyrrelse, forklarer hun.
- Der er også forskel på, hvordan folk udtrykker smerte. Mennesker fra andre kulturer kan for eksempel være mere udtryksfulde i deres kropslige adfærdsmønster. Det vil sige, at klagen og højlydt jamren er mere normalt, end man er vant til i det danske sundhedsvæsen.
Men Amneh Hawwa mener ikke, at der er én sygdomsopfattelse, der er mere rigtig end andre.
- Sygdomsopfattelse er kulturelt betinget og hver kultur har sin opfattelse, det er meget vigtigt, at man er opmærksom på det i sundhedsvæsenet, mener hun.

Sociale problemer
I sit arbejde på gynækologisk afdeling kommer Amneh Hawwa i kontakt med mange indvandrerkvinder, og også med de mange myter, der eksisterer om denne gruppe. I kraft af sit arbejde mener Amneh Hawwa, at kunne skyde de fleste af disse myter i sænk.
- Man hører ofte i medierne, at størstedelen af indvandrerkvinderne er dårligt integrerede og slet ikke er interesserede i at blive integrerede. At de er undertrykte og udsat for hustruvold og æresdrab. Det er overhovedet ikke det billede, jeg har. Størstedelen af de kvinder, jeg møder, er totalt integrerede. De gør, hvad de kan, for at leve så dansk som muligt, ja de er nærmest assimilerede, fortæller hun.
- Men de meget isolerede og traditionelle kvinder fylder bare mest i pressen, siger hun irriteret.
Amneh Hawwa mener, at man kan dele indvandrerkvinderne ind i tre grupper.
- Den langt største gruppe er de meget integrerede, som jeg lige nævnte. Så er der en ret stor mellemgruppe, der lever med to kulturer og forsøger at få det til at fungere. Den sidste gruppe er de meget isolerede og traditionelle, der ikke taler dansk og ikke gør noget for at blive en del af det danske samfund. Det er hovedsageligt ældre kvinder, der er ulykkelige, fordi de har hjemve, forklarer hun.
Amneh Hawwa medgiver dog, at indvandrerkvinderne står overfor mange reelle problemer.
- Selvfølgelig er det ikke myter det hele, der er også problemer. Men det er ikke på grund af deres kultur, det er sociale problemer, siger hun meget bestemt.
Når indvandrerkvinder ikke kommer ud på arbejdsmarkedet, ikke får en uddannelse, ikke lærer dansk og generelt ikke er velfungerende i det danske samfund, mener Amneh Hawwa altså, at det skyldes sociale problemer.
- For det første er de fleste flygtet fra krig og er måske blevet tortureret. For det andet kommer de til Danmark, bliver isolerede og er socialt og økonomisk belastede. Desuden har mange aldrig haft mulighed for at få en uddannelse, og derfor er de ikke kvalificerede til de 'gode' job i Danmark. Når deres eneste mulighed er at blive rengøringskone, er der ikke noget at sige til, at de hellere vil være på kontanthjælp, udbryder Amneh Hawwa og ser ud til at overveje, om det overhovedet er lovligt at komme med den slags udtalelser!
Ifølge Amneh Hawwa er livet ikke let for mange af indvandrerkvinderne.
- De lider afsavn, de fleste har familie i hjemlandet, som de savner. De er i et fremmed land og savner deres hjemland og den kultur, de kender. Samtidig er de bekymrede for deres børn og for, om de vil bevare deres kultur eller bliver fuldstændig danske.
Til den vold, der foregår i indvandrerhjem, har Amneh Hawwa kun én ting at sige
- Det har intet med kultur at gøre. Vi har lige set eksempler på, at nogle danske mænd også slår deres koner og børn ihjel. Det er meget få mennesker, indvandrere som danskere, der ikke har en bremse, der stopper dem i at gøre den slags frygtelige ting. I langt de fleste familier finder man jo en fredelig løsning på problemerne, pointerer hun.

Social kamp
Amneh Hawwa er træt af, at der altid bliver henvist til kultur, når der er indvandrere involveret i en problemstilling.
- De højreorienterede politikere gør det til en kulturkamp, men det er det ikke. Det er en social kamp eller en klassekamp, om du vil. Når de problemer, indvandrerne står overfor, er sociale og ikke kulturelle problemer, er det også deres sociale forhold og ikke deres kultur, der skal gøres noget ved, mener hun.
Amneh Hawwa forsøger selv at gøre noget aktivt, for den integration og de sociale forbedringer som hun efterspørger. Hun er aktiv i Palæstinensisk Netværk, der forsøger at skabe bedre integration af palæstinensere i Danmark. Desuden har hun i samarbejde med Indvandrerrådgivningen og Etnisk Rådgivningscenter NOOR lavet en oplægsrække for indvandrerkvinder i blandt andet Mjølnerparken og på Korsgade på Nørrebro.
- Jeg underviser dem i krop, sundhed og familieplanlægning, og så snakker vi om, hvad der er et godt og sundt liv, fortæller Amneh Hawwa.
Hun holder også af og til oplæg på mødesteder, i kulturforeninger og kvindeklubber om kulturelle værdier, identitet og integration.
- Kvinderne er så glade for det og ønsker virkelig inderligt at vide mere om disse emner, fortæller Amneh Hawwa og tilføjer, at kvinderne gerne kommer igen, hvis hun holder oplæg det samme sted flere gange.
- Mange af dem har behov for at vide mere om krop og sundhed, mener Amneh Hawwa.
- De er ikke tilfredse med deres tilværelse og bliver syge og ulykkelige af den situation, de er i. Jeg vil gerne være med til at sikre bedre trivsel for disse kvinder, men på lidt længere sigt er det også planen, at det skal være med til at få kvinderne ud af deres ghetto og ud i samfundet, tilføjer hun.
Amneh Hawwa håber på at kunne arbejde videre med indvandrerkvinderne og har søgt integrationsministeriet om støtte til projektet.
- Jeg synes det er rigtig spændende og jeg kan godt lide at være i kontakt med de her kvinder. Vi har jo den samme interesse i, at samfundet bliver indrettet med respekt for forskellige værdier, siger hun og uddyber, at det også går ud over hende som indvandrer og hendes børn, hvis den respekt mangler.

Sværere vilkår
Amneh Hawwa mener, at det er sværere at være indvandrer i Danmark i dag, end da hun kom hertil i 1970`erne.
- Jeg tror det må være svært at komme til Danmark som indvandrer i dag på grund af den samfundsdebat, der finder sted om indvandrere og indvandring. Jeg oplevede det ikke som et problem, da jeg kom til Danmark, fortæller Amneh Hawwa, der opfatter sig selv som verdensborger.
Selvom der i Amneh Hawwas stue ikke er andet end et arabisk te-sæt, gemt lidt af vejen ovenpå en reol, der afslører, at her bor en palæstinenser, føler Amneh Hawwa sig mest som palæstinenser.
- Jeg har en arabisk-palæstinensisk-dansk bevidsthed, men jeg er mest palæstinenser, for det var i Palæstina, min identitet blev skabt, forklarer hun.
Med flere lange uddannelser, et højtstående job og en dansk mand er Amneh Hawwa, hvad man kan betegne som godt integreret og dermed et godt eksempel for andre indvandrerkvinder. Og det er lige præcis, hvad Amneh Hawwa mener, at der er brug for, for at få gang i integrationen.
- Hvis vi skal sikre en god integration af indvandrerkvinderne, kræver det en dialog. De skal selv finde ud af, hvad de ønsker med deres liv, hvad deres drømme og mål er, siger Amneh Hawwa entusiastisk.
- Vi skal støtte de initiativrige indvandrerkvinder, så de kan være gode eksempler for resten, mener hun og foreslår at oprette kvindekollektiver.
- Jeg tror det ville være godt for mange at blive selvstændige erhvervsdrivende. Så skulle de bruge alle de egenskaber, de i forvejen bruger i hjemmet, og finde ud af at de kan bruges i en virksomhed udenfor hjemmet, for eksempel kan de lave og sælge mad, beskriver Amneh Hawwa, og erklærer, at hun gerne ville starte et sådan kollektiv og ansætte indvandrerkvinder.
- Det vigtige er at få dem ud af klientrollen, men det kræver økonomisk og administrativ støtte til de initiativrige kvinder, der er parat til gøre noget ved det, siger Amneh Hawwa.
Som et sidste slag imod 'kulturkampen' slår Amneh Hawwa fast, at det ikke er kulturen, der forhindrer indvandrerkvinderne i at blive selvstændige erhvervsdrivende eller at få en uddannelse.
- Hvis man ser sig om i verden, er der en masse veluddannede folk med forskellige kulturer. Det er ikke kulturen, der er problemer, slutter hun.