De 26 sagsøgere skal ikke have betænkeligheder ved at sætte Fogh under anklage, mener professor i statsforfatningsret Ole Espersen

Både grundloven og den internationale folkeret er på vej ud på en glidebane, hvis Fogh, Blair og Bush slipper af sted med angrebskrige mod suveræne stater uden om FN. Alligevel stod Dannebrog og FN-flaget på hel, da Grundlovskomitéen af 2003 tirsdag fyldte Fællessalen på Christiansborg med op mod 200 deltagere.
Høringen var en optakt til den retssag som indledes på mandag: 26 danskere kræver rettens ord for, om det var lovligt eller ulovligt, da et snævert flertal i Folketinget sendte Danmark i krig mod Irak.
Borgerne - der spænder lige fra en ung bibliotekar, en viceborgmester over en akupunktør til en professor - skal ikke have nogen betænkeligheder ved at sætte selveste statsministeren på anklagebænken, mener den tidligere justitsminister og professor dr. jur. i statsforfatningsret, Ole Espersen.
- Det er usædvanligt, at anklage en statsminister som er blevet valgt to gange af et flertal i befolkningen. Skal han virkelig slæbes for retten? Kan vi være det bekendt, spørger Espersen og giver selv svaret:
- Der findes intet alternativ end en retssag. Modsat andre lande har Danmark ikke et forfatningsråd, der kan vurdere om forfatningen er overholdt. Og der er ingen regler for at beskytte et mindretal i Folketinget. Det er selvfølgelig meningen, at grundloven skal kontrolleres. Ellers kan den jo ikke beskytte befolkningen. Så er den blot et stykke papir.

Ulovlig invasion
At sende Danmark i krig er en alvorlig sag. Alligevel er selve folketingsbeslutningen, der gjorde Danmark til en del af angrebskrigen mod Irak, en af de mest kortfattede beslutninger, som Folketinget har vedtaget:
'Folketinget meddelte den 21. marts 2003 sit samtykke til, at danske militære styrker stilles til rådighed for en multinational indsats i Irak', hedder det i den korte beslutning B118.
- Tidligere beslutninger om at sende Danmark i krig har henvist til FN-beslutninger og forklaret baggrunden for, hvorfor man kan bruge grundlovens paragraf 19. Det var ikke tilfældet denne gang, da et lille flertal stemte for angrebskrigen mod Irak, siger Ole Espersen.
Måske var der en grund til, at regeringen ikke havde travlt med at henvise til hverken grundloven eller FN i sin krigsbeslutning: Skulle nogen stadig være i tvivl om, hvorvidt FN kunne bruges som figenblad for invasionen af Irak, så fik Ole Espersen med et enkelt tryk på en knap, det efterhånden berømte citat fra FN`s generalsekretær Kofi Annan op på to store lærreder i højre og venstre side af fællessalen:
'Invasionen i Irak var ikke i overensstemmelse med de Forenede Nationers Pagt! Den var ulovlig.' (BBC den 16. september 2004). Også den svenske og norske statsminister advarede forud for krigen mod, at et angreb på Irak ville stride mod folkeretten.

Hypotetisk krig
Men en ting er at have ret - noget helt andet er at få ret. Indtil videre har statsministeren og hans forsvarer, kammeradvokaten, gjort alt for at undgå, at krigens lovlighed bliver prøvet ved en domstol. I sit processkrift til sagsøgerne kalder kammeradvokaten, det for et 'hypotetisk og abstrakt' spørgsmål, om den danske deltagelse i Irak-krigen er i strid med grundloven.
- Vi befinder os midt i en situation, hvor vi hver eneste dag kan høre og se krigens gru i fjernsyn og radio. Det er rystende, at kammeradvokaten kan kalde spørgsmålet om krigens lovlighed for 'hypotetisk og abstrakt', siger den ene ad de to advokater, Christian Harlang, som fører grundlovssagen.