De private udgifter til sundhed er steget væsentligt mere end de offentlige, viser ny analyse fra Folketingets økonomigruppe

Mens de private sundhedsudgifter faldt svagt i løbet af 70`erne, er de siden 1982 steget støt fra ni milliarder til 19,2 milliarder i 2005. Det er stigning på 95 procent siden 1971.
Til sammenligning er de offentlige udgifter i samme periode kun steget med 69 procent.
De private udgifter dækker over 8,2 milliarder til læger og tandlæger, 5,5 milliarder til medicin, 3,2 milliarder til briller og høreapparater og 2,3 milliarder til sygehuse.
En del af de private sundhedsudgifterne bliver betalt via staten, mens resten af stigningen skyldes øget brugerbetaling, forklarer leder af økonomigruppen Niels Hoffmeyer til Arbejderen.
Per Clausen (Ø) fra Folketingets Sundhedsudvalg, som analysen er stilet til, mener, at det er en tendens, der vil fortsætte.
- En del af stigningen dækker jo over det øgede antal sundhedsopgaver, der bliver udført privat og betalt af staten. Der vil vi se en kraftig vækst, siger han til Arbejderen.
Antallet af operationer udført på privathospitaler eller private klinikker er steget fra 2000-2005. Det er en konsekvens af regeringens politik om at betale for private operationer ved mere end en måneds ventetid på behandling, forklarer Per Clausen.
Per Clausen beklager, at det ikke er muligt at udlede mere præcist, hvor meget af stigningen der skyldes licitation og hvor meget der skyldes øget brugerbetaling. Derfor vil han nu bede Folketingets økonomigruppe om en uddybning af analysen.
Samtidig understreger han, at selvom der ikke generelt er indført øget brugerbetaling på sundhedsområdet, er behovet steget, indenfor de områder hvor borgerne selv betaler.
- Det er netop de områder, hvor mange mener, at det er urimeligt, folk selv skal betale, siger han. Derfor har Enhedslisten nu stillet forslag om at afskaffe brugerbetaling på tandbehandling for kontanthjælpsmodtagere og pensionister.