Vesten lægger op til den endelige opdeling af det tidligere Jugoslavien, når Kosovo i praksis får uafhængighed
Der er tilfredshed i Det Hvide Hus i Washington DC, i Paris og NATO`s hovedkvarter i Monks i Bruxelles. Finlands tidligere præsident Martti Ahtisaari foreslår, at Kosovo bliver selvstændigt på længere sigt.
I fredags fremlagde Ahtisaari planen for den såkaldte kontaktgruppe på et møde i den østrigske hovedstad Wien. Kontaktgruppen består af USA, Rusland, Storbritannien, Frankrig, Italien og Tyskland. Men både Kosovo eller Serbien må pænt vente til fredag, før de ser udspillet fra Athisaari, som på vegne af FN har strikket planen sammen. Udspillet kommer otte år efter, at NATO med USA i spidsen angreb Jugoslavien og besatte Kosovo.
Kosovo skal fortsat i en periode være et FN-protektorat under NATO`s overherredømme, men skal gradvist opnå selvstændighed og anskaffe sig et flag, nationalmelodi, en forfatning og en hær, trænet af NATO, skriver euobserver.com
Kosovo skal have ret til at ansøge om medlemsskab af EU, FN, Den Internationale Valutafond og Verdensbanken, men altså ikke selvstændighed i første omgang. Det er imidlertid en formssag, idet forslaget i praksis betyder, at styret i Kosovo kan optræde som en selvstændig nation.
Planen bliver næppe budt velkommen i Serbien eller blandt Kosovos serbiske mindretal, der i dag består af omkring 175.000. Hovedparten af de serbiske indbyggere flygtede, da NATO-tropperne besatte området.
Som plaster på såret får det serbiske mindretal et vist selvstyre. De skal selv opbygge et lokalt politikorps i de serbiske områder, de kommer også selv til at stå for opbygning af et uddannelsessystem og et sundhedsvæsen. Endelig skal de have ret til at modtage økonomisk bistand fra Serbien, hvis penge vel at mærke kanaliseres via styret i Pristina, den kommende hovedstad.
Planen er stik imod løfterne fra FN efter krigen i 1999, og den kan udløse nye spændinger i den to millioner store befolkning, hvor etniske albanere udgør 82 procent, fem procent er serbere. De sidste 13 procent består blandt andet af en stor gruppe romaer. Så sent som i efteråret udbrød der etniske konflikter mellem serbere og albanere.
Kosovoalbanerne har siden krigens start krævet løsrivelse fra Serbien, men tilbage i 1999 garanterede FN`s Sikkerhedsråd Serbiens territoriale integritet gennem resolution 1244. Det albanske flertal kan imidlertid følge modellen fra opløsningen af det øvrige Jugoslavien, hvor Kroatien, Slovenien og Bosnien erklærede sig selvstændige, hvorefter flere EU-lande og USA anerkendte dem som selvstændige stater.
Forhandlingerne med Kosovo og Serbien skal efter planen starte fredag og afsluttes i marts, hvor den endelige plan skal godkendes af Sikkerhedsrådet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278