Det er gået ned med grøn energi fra vand- og vindkraft, ned med forsyningssikkerheden - men op med priserne efter at private holdt indtog i dit elselskab

Den el, der kommer ud af din stikkontakt, er den samme. Men efter at EU har liberaliseret det europæiske elmarked, er din elregning blevet dyrere.
Det afslører den EU-kritiske tænketank Agenda, der har fået to energiprofessorer til at se på den danske energiforsyning efter opgøret med de forbrugerejede elselskaber. Det er der kommet en 40 sider lang rapport ud af: 'Problematisk liberalisering af elektricitets-markedet i EU'.
- Vi håber på at få genetableret den politiske debat af, hvor vi vil hen med vores miljø og energiforsyning. Det er ikke nok med at miljøministeren forsøger at udstråle 'handlekraft' og lover energibesparelser og mindre CO2-udledning. Hvis de miljømål vi sætter os skal blive til noget, er vi nødt til samtidig at tage en grundlæggende debat om, hvordan vi indretter vores energi-sektor, altså hvem skal eje den og hvordan skal der produceres, siger den ene af de to forskere, Frede Hvelplund, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.
Det er første gang, at der laves en sammenfattende, kritisk evaluering af det danske liberaliserede elmarked.

Monopoler støvsuger
Med EU`s liberalisering blev der åbnet op for en bølge af opkøb og fusioner af de nationale elselskaber på tværs af landegrænserne. Blandt de store internationale opkøbere, som har støvsuget EU-landene for elproducenter, er tyske E.ON, svenske Vattenfall, franske EdF og italienske ENEL.
- Hvis udviklingen fortsætter vil elproduktionen og elforsyningen i EU-landene om få år være domineret af nogle få, kæmpestore selskaber, advarer Hvelplund overfor Arbejderen.
I dag kontrollerer de fem største selskaber næsten 60 procent af el-produktionen i EU.
De store energigiganter nøjes ikke med at sætte sig på produktionen. De opkøber også el-nettet, som fører strømmen fra producenten og hjem til dig. Eksempelvis ejer tyske E.ON - med EU-kommissionens velsignelse - store dele af det tyske ledningsnet. Hvis det samme selskab er ejer af hele kæden fra produktion over distribution til transmission, kan det stort set selv sætte prisen på el, lyder advarslen fra de to energiprofessorer.
I Danmark har det statsejede DONG sat sig på 50 procent af den danske elproduktion. Samtidig har et flertal i Folketinget givet trafikministeren frie hænder til at sælge op til halvdelen af DONG`s aktier til private.

Hellere kulsort end grøn
Energisektoren er den sektor, der bidrager mest til den globale opvarmning på grund af sin massive udledning af CO2 når der afbrændes olie og kul.
Før energiproduktionen blev lagt i hænderne på aktieselskabernes bestyrelser og lukkede direktionsmøder, havde de folkevalgte politikere mulighed for at sætte sit præg på, hvordan elektriciteten skulle produceres
'Inden liberaliseringen var det danske el-system ejet af forbrugere og kommuner og baseret på et tæt samarbejde mellem el-selskaberne og de regulerende myndigheder. Ministerierne producerede langsigtede energiplaner for den danske energi-forsyning. Der var en betydelig samfundsplanlægning af forsyningsudviklingen, både hvad angår kvantitet og kvalitet, herunder hvilke brændsler der skulle anvendes', konstaterer de to energiforskere.
Udover Frede Hvelplund er det Niels I. Meyer, som er professor i energiplanlægning og vedvarende energi ved Danmarks Tekniske Universitet.
Der kunne skrues op for vindmøllerne og ned for kullene. Men nu er det slut med den offentlige styring.
- Med liberaliseringen er udviklingen i princippet overgivet til de kommercielle markedskræfter. Det udelukker, at myndighederne i samme omfang som tidligere kan styre udviklingen af el-forsyningen, advarer Hvelplund.
Vindmøller, solceller og anden vedvarende energi bliver taberne, når strøm skal produceres på markedsvilkår.
- Det nuværende energimarked bliver gennem direkte og inddirekte støtteordninger skævvredet til fordel for olie, kul og atomkraft. Desuden er en række af de vedvarende energi-former ikke færdigudviklede og derfor ikke konkurrencedygtige på EU 'frie marked', konstaterer Hvelplund.
Også de nye private energimonopoler gør deres for at holde den vedvarende energi væk.
- Det store selskaber baserer næsten udelukkende deres elproduktion på kul. Det er her deres knowhow ligger og de har investeret mange penge i kulminedrift. Derfor begynder de ikke pludselig at lægge om til vindmøller. Desto større disse selskaber bliver og mere de sætter sig på produktionen, desto sværere bliver for den vedvarende energi, konstaterer Frede Hvelplund.

Hvis strømmen sætter ud!
Også forsyningssikkerheden risikerer at lide skade når det bliver de store monopoler, der bestemmer over elprodktionen og hvordan overskuddet skal bruges.
Der er nødt til at være en vis mængde kapacitet i overskud: Hvis et værk falder ud af drift, skal et andet kunne tage over så alle fortsat er sikret strøm. Denne reservekapacitet har været faldende i Danmark de seneste år fordi gamle værker er blevet skrottet. Men det er dyrt og kræver langsigtede investeringer at bygge nye kraftværker.
- Det er svært at sikre at der bliver lagt penge til side til nybyggeri af kraftværker i et system, der bygger på at der skal sikres profit til aktionærerne. Det er højst uvist om de nye private monopoler vil sikre den nødvendige forsyningskapacitet i tide.

Dyrere el for familien jensen
I 1999-2000 blev elmarkedet liberaliseret herhjemme og store selskaber, som svenske Vattenfall tyske E.ON sluppet løs i Danmark. Siden da er prisen på el steget med cirka 15 procent for industrien og 19 procent for private husholdninger.
Men på sigt vil prisen falde for nogle - nemlig for virksomheder som er storforbrugerne af elektricitet. I Storbritannien (som allerede i 1989 begyndte at liberalisere sit elmarked) er priserne for de private husstande steget med fem procent, mens priserne for de store industribrugere er faldet med 22 procent. Når el`en bliver solgt efter de frie markedskræfters logik, kan dem der bruger meget el nemlig forhandle sig frem til prisrabatter.

Lobby afviser problemer
Lobbyorganisationen for de danske elproducenter, Dansk Energi, afviser blankt at liberaliseringen er en fiasko.
- Elpriserne er ganske rigtigt steget de seneste år, men at kalde liberaliseringen af energimarkedet for et flop er helt ude i skoven!Selvfølgelig er alt ikke fryd og gammen på det europæiske energimarked. Det politiske svar er dog ikke at vende tilbage til fortidens planøkonomi, men at komme videre med liberaliseringen af energimarkedet, lyder det fra vicedirektør i Dansk Energi, Lars Aagaard.
Måske er det ikke så underligt, at direktøren er vred. Netop Dansk Energi prydede nemlig forsiden på Dansk Industris ugebrev i august 1998 med overskriften 'Sådan sparer Danmark 50 milliarder kroner på ti år'. Den prangende overskrift henviste til en artikel om gevinsten ved at liberalisere det danske elmarked.

Læs hele analysen af den danske elsektor ovenpå EU`s liberalisering på www.nyagenda.dk