3.500 bagere har fået ny overenskomst. Den indholder aftale om en uddannelsesfond, som kun kommer medlemmer af NNF til gode

Den 26. februar vil det vise sig, om 3.500 bagere er tilfredse med den aftale, deres forbund har indgået med arbejdsgiverne i Bager- og Konditormestre i Danmark.
Siger medlemmerne ja, stiger mindstelønnen med 7,50 kroner om året, så den per 1. marts næste år er på 128,50 kroner i timen.
Jens Peter Bostrup, næstformand i Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet, NNF, er tilfreds med aftalen og ikke mindst med, at den også indeholder oprettelsen af en uddannelsesfond, hvor arbejdsgiverne årligt indbetaler 100 kroner for hver medarbejder.
- Lønmodtagerne skal ikke betale noget til fonden, der starter med en hovedstol på 250.000 kroner. Det særlige ved den er, at der skal ske indbetaling til fonden for alle ansatte, men at det kun er medlemmerne af NNF, der kan nyde godt af midlerne, siger næstformanden til Arbejderen.
Overenskomsten for bagerne indeholder i forvejen bestemmelser om ret til uddannelse, men da medlemmerne hovedsagligt er faglærte bagere, bruges det kun i beskedent omfang.
- Der skal ikke herske tvivl om, at det har været vigtigt for os at sende det signal, at her er en aftale, som kun kommer dem til gode, som også betaler til det faglige fællesskab, indrømmer Jens Peter Bostrup.
Han mener, det bliver op til fondsbestyrelsen, der kommer til at bestå af lige mange repræsentanter fra arbejdsgivere som fagforbund, at sikre at pengene til uddannelse får ben at gå på.
Morten Rasmussen, medlem af det faglige udvalg i Kommunistisk Parti, er knap så begejstret for NNF-overenskomsten.
- Først og fremmest er det ikke en overenskomstmæssig forpligtelse at finansiere uddannelse. Det er en opgave, der påhviler arbejdsgiverne og samfundet. Og uanset om fonden, som i det her tilfælde er betalt udelukkende af arbejdsgiverne, så går penge jo fra noget andet, siger han til Arbejderen.
Samtidig medgiver han, at det er helt fint at lave aftaler, der kun kommer medlemmer af fagforeningerne til gode, men at det er en svær balancegang.
Prisen for NNF-aftalen er mere fleksibel arbejdstid. Arbejdsgiverne kan fremover tilrettelægge arbejdet indenfor en otte ugers periode mod to uger i dag. Og fristen for afvikling af søgnehelligdage bliver forlænget.
- Det er heller ikke vores kop te. Arbejdstiden er i forvejen rigelig fleksibel, slutter Morten Rasmussen.