Den libanesiske premierminister Fouad Siniora og FN underskriver aftale om international domstol for mordet på Rafiq Hariri. Præsidenten protesterer

FN og Libanons regering har underskrevet en aftale om oprettelsen af en international domstol, selv om regeringen er i strid med landets forfatning.
Domstolen skal retsforfølge de personer, der menes at stå bag mordet på Libanons tidligere premierminister Rafiq Hariri for to år siden.
FN Sikkerhedsråd vedtog en resolution om domstolen allerede i november sidste år, siden er den blevet en varm kartoffel i Libanon i striden mellem landets pro-vestlige regering og oppositionen, der består af Hizbollah, Amal-partiet, Den Frie Patriotiske Front og Libanons Kommunistiske Parti.
Oppositionen er ikke imod, at de eventuelle bagmænd til drabet op Hariri bliver retsforfulgt. Den mener imidlertid, at resterne af den libanesiske samlingsregering politiserer domstolen.
Den samme anklage kommer de tilbageværende pro-vestlige ministre mod oppositionen, der forlod samlingsregeringen i begyndelsen af november sidste år. Blandt de seks ministre, der forlod regeringen, er samtlige ministre, som tilhører den shiitske retning. Dermed er regeringen ikke længere i overensstemmelse med forfatningen.
FN har opereret i kulissen af den politiske konflikt i Libanon. I sidste uge skrev Fouad Siniora til FN og bad om, at domstolen blev oprettet under kapitel syv i FN-pagten, skriver det libanesiske dagblad Daily Star.
Dagen før aftalen blev underskrevet, modtog FN`s generalsekretær Ban Ki-moon et brev fra Libanons præsident Emile Lahoud. Her opfordrer Lahoud Ban Ki-moon til at se bort fra Sinioras breve og især anmodningen om at oprette domstolen under kapitel syv. Men FN valgte altså at se bort fra præsidentens opfordring.
Siniora og regeringen skal imidlertid have aftalen godkendt i parlamentet og underskrevet af præsidenten, og det kan vare en del tid endnu. Sinora har bedt om et ekstraordinært møde i parlamentet.
Men det har parlamentets formand, Nahib Berri, afvist, og parlamentet mødes først i marts måned. Desuden har Emile Lahoud allerede sidste år afvist at underskrive love, som er vedtaget uden de seks ministre, der forlod regeringen med henvisning til, at det vil være i strid med forfatningen.