Der skal mere end fire procent på bordet, hvis industriarbejderne skal stemme ja til nye overenskomster, lyder det fra Nordjylland

- De konkrete overenskomstkrav diskuterer vi nu ikke så meget. Vi snakkker mere om den ramme på fire procent, som det hedder sig, at forhandlingerne skal holde sig indenfor. Jeg tror alle her er enige om, at det da er et absolut minimum, siger John Ø. Pedersen, tillidsmand på Korsnäs Packaging i Nørresundby.
Arbejderen er taget ud på et par arbejdspladser for at lodde stemningen. Lige nu begynder de ansatte så småt at drysse ind i kantinen til et kærkomment hvil i produktionen af papiremballage.
Ved et af bordene i kantinen sidder fire kvinder og en enkelt herre. De insisterer på ikke at blive fotograferet, men vil gerne give deres besyv med om overenskomsterne. Inspireret af Arbejderens folder, som er blevet delt ud på bordene i kantinen, siger én af kvinderne.
- Hvis jeg fik den samme hyre som Dyremose, så kunne jeg nøjes med at arbejde et par timer om ugen.
Der falder lynhurtigt en kommentar fra kollegaen overfor. Hun kunne såmænd nøjes med en enkelt times arbejde til Dyremose-sats, fordi hun lever så nøjsomt.
- Jeg vil endda være villig til at arbejde den time om natten, hvis det skulle være, siger hun med et smil om læben.

Natarbejde
Apropos arbejde nat eller aften, så er det meget tydeligt, at det ikke er populært rundt om bordet.
- Det er ikke os arbejdere, der har bedt om at møde på de sindsyge tidspunkter. Det er ikke for almindelige mennesker. Ingen kan i længden holde til at arbejde på skiftehold. Vi hører selv de unge begynde at klage over, at det er for hårdt, og at det forhindrer dem i at leve et normalt liv.
De ansatte på den nordjyske emballagefabrik ser derfor meget gerne, at overenskomstforhandlingerne fører til væsentlige forbedringer for skifteholdsarbejderne. Det gælder både i form af højere tillæg og nedsat arbejdstid. Derimod tror de ikke på øget indflydelse på arbejdstidens tilrettelæggelse.
- Uanset hvor godt det passer ind i den enkeltes liv for en periode at arbejde på skæve tider, så ændrer indflydelse ikke på, at det er skadeligt fysisk såvel som fysisk i det lange løb.
På Korsnäs Packaging er tillægget for arbejde efter klokken 18.00 på godt 32 kroner i timen. Derfor håber tillidsmanden, at forhandlerne denne gang tager kravene om højere betaling og kortere arbejdstid til skifteholdsarbejdere alvorligt.
- De kan ikke være i tvivl om, hvad vi vil have. Og ved de sidste mange overenskomster er det kun pebernødder, der er faldet af til aften- og natarbejdere.

Lukkede forhandlinger
Reelt er det svært at finde ud af, hvad der bliver forhandlet om. Absolut intet slipper ud gennem de lukkede døre.
- Jeg har endda for nylig siddet sammen med nogle af de folk, der er meget tæt på forhandlingerne. De må jo ikke sige noget. Så vi andre kan bare gætte, siger John Ø. Pedersen.
Han gætter på, at parterne ikke bliver enige til på tirsdag, som er sat som deadline på industriens område. Tillidsmanden synes, det virker som om, der er meget langt mellem de krav CO-industri stiller med og så kravene fra arbejdsgiverne i Dansk Industri.
- Uanset hvad det ender med, så vil vi helt sikkert stemme nej til et hvilket som helst resultat, hvis det ikke lever op til vores forventninger på mere end fire procent, lyder slutreplikken fra Nørresundby.

Over fjorden
På den sydlige side af Limfjorden på Aalborg Industries snakkes der også procenter.
Ved et af bordene hedder det bestemt, at der er en udbredt opfattelse af, at fire procent til lønmodtagerne er alt for lidt.
- Uanset hvor godt det går for erhversvlivet, så bliver vores krav jo hver gang mødt med spørgsmålet, om vi er ude på at lukke fabrikken, siger Mikael Neist.
Overfor sidder Leo Flov. Han er enig med sin yngre kollega om, at der denne gang er råd til mere end de fire procent, der er i spil. De lønninger, som direktører og andre ledende personer bevilger sig selv, er ikke ligefrem med til at dæmpe forventningerne.
- Priserne i butikkerne og for at få passet vores børn er ens, hvad enten man tjener 350.000 kroner eller én million om året, lyder den logiske konklusion.

Truslen om udflytning
Aalborg Industries har lige etableret sig med en fabrik i Vietnam. De timelønnede på en af byens store industriarbejdspladser mener, at det udgør en trussel mod deres arbejdsplads.
- Vi ved, at produkterne sælges til samme pris, selv om de er meget billigere at fremstille, Det vil sige, at firmaet tjener meget mere ved at have en fabrik i Vietnam end her, fordi deres lønudgifter er meget lavere end vores, siger Mikael Neist.
Både han og Leo Flov håber, der falder lidt ekstra af til lønmodtagerne ved de igangværende overenskomstforhandlinger, fordi der er penge i virksomhederne som sjældent set. Samtidig har de deres tvivl.
- Men så må vi jo vise dem, at vi er utilfredse med resultatet, mener de to industriarbejdere.