Palæer, slotte og herregårde kan nemt fredes. Når dagligdagens huse skal fredes, bliver Kulturministeriets ekspertudvalg mødt med politisk modstand
Da Borgerrepræsentationen besluttede at give Faderhuset tilladelse til at rive Ungdomshuset ned, skete det selvom huset er registreret i den bevaringsværdige kategori tre i kommunens SAVE-registrering.
Det undrer arkitekten, der har udformet SAFE-systemet, Gregers Algreen-Ussing. Han sidder i Det Særlige Bygningssyn, der rådgiver Kulturministeriet i forbindelse med fredningssager.
Hvis Ungdomshuset er SAVE-registreret mellem et og fire skal en nedrivning nemlig i offentlig procedure, anfører han.
På et borgermøde i mandags begrundede Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam sin beslutning med, at huset kun har kulturhistorisk værdi. Kommunen freder ikke, uden at der også er en arkitektonisk begrundelse, forklarede han.
Men det er noget sludder, siger Gregers Algreen-Ussing til Arbejderen. Det Særlige Bygningssyn har i et notat til kommunen påpeget, hvordan der flere gange er bevaret bygninger alene af kulturhistoriske årsager.
- Hvis en bygning er SAVE-registreret har den både kulturhistorisk og arkitektonisk værdi. De kan ikke adskilles.
- Det er ikke første gang sagkundskaben bliver underkendt af politiske årsager, siger Gregers Algreen-Ussing.
Kulturarvsstyrelsen kan ikke frede en bygning, hvis Det Særlige Bygningssyn ikke har anbefalet det. Til gengæld kan styrelsen godt lade være med at fredde eller ophæve en fredning mod bygningssynets vilje.
- Det plejer ikke at give anledning til konflikter. Men det sidste års tid har der rejst sig en del uenigheder om, hvad det er for en slags bygninger, der bør fredes, forklarer han.
Uenighederne har vist sig omkring Fragtmandshallerne på Nørrebro, som nu nedrives, og omkring Christiania, hvor bygningssynet har ønsket at frede den process, den selvgroede arkitektur er udtryk for.
Til det har Kulturarvsstyrelsen svaret, at fredning er det samme som fastsrysning. Men det passer ikke, siger Gregers Algreen-Ussing.
- Der er masser af eksempler på en fredet arkitektur i udvikling. Kulturministerens eget hus på Gammel Strand er tit bygget om, og hvad med Roskilde Domkirke, hvor der bliver bygget et nyt kapel hver gang en kongelig dør, spørger han.
- Vi har tit på fornemmelsen, at der ligger politiske eller økonomiske overvejelser bag, når ministeriet ikke godtager vores indstilling, siger Gregers Algreen-Ussing.
- Alligevel bruger de faglige argumenter, og så devaluerer de os. Vi er jo udpeget af Kulturministeriet, så man må formode vi er den ypperste ekspertise. Det er usædvanligt, hvis Kulturministeriet kan finde bedre faglige begrundelser for ikke at frede end vi kan, fastslår han.
Rettelse
Ovenfor skriver vi, at kommunen freder bygninger. Det er ikke rigtigt. Fredninger afgøres på statsniveau af Kulturministeriet, mens kommunerne tager stilling til, hvor vidt en bygning er bevaringsværdig.
Københavns Kommune kan godt give tilladelse til at rive Ungdomshuset ned, men den kan ikke begrunde det med, at SAVE registreringen kun omhandler kulturhistorie. Der er også en arkitektonisk begrundelse for, at Ungdomshuset er registreret i den bevaringsværdige kategori tre i SAVE-registret.
Til slut understreger Gregers Algreen-Ussing fra Det Særlige Bygningssyn, at han udtaler sig på egne vegne, når han siger, ' at han fra tid til anden har på fornemmelsen, at der ligger politiske eller økonomiske overvejelser bag, når ministeriet ikke godtager synets indstilling.
Vi beklager både overfor Gregers Algreen-Ussing og vores læsere.
Redaktionen
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278