Kan et LO-forbund indgå aftaler, der kun gælder for egne medlemmer, må det også være muligt for de gule organisationer, lyder deres logik

Den aftale, NNF lavede i sidste uge på vegne af 3.500 bagere, møder jubel fra uventet kant.
- Vi har allerede taget champagnen frem i Frie Funktionærer efter at have hørt om den nye overenskomst. Det er et fremskridt, vi har ventet længe på, skriver John Hansen, direktør i Frie Funktionærer, på organisationens hjemmeside.
Ifølge NNF-aftalen bliver der oprettet en uddannelsesfond, som kun kan benyttes af medlemmer af LO-forbundet.
Aftalen har fået formanden for Kristelig Fagbevægelse til at beskylde NNF for at bryde med den danske model, som betyder at alle ansatte på en virksomhed er dækket af overenskomsten, uanset hvor de måtte være organsieret.
- Det er usolidarisk, og det er at genetablere eksklusivaftalerne ad bagdøren, lød det fra Søren Fibiger Olsen.
Det er John Hansen fra de Frie Funktionærer ikke enig i. Han mener derimod, at aftalen kan bane vejen for at andre end LO-organisationerne kan aftale overenskomster gældende for alle lønmodtagere.
- Vi har for længe siden i vores forslag til indførelse af en lønmodtagerlov talt for, at overenskomster kun skal gælde for medlemmerne af de forbund, der har indgået overenskomsten, hedder det videre fra John Hansen.
Forbundsformand i NNF, Ole Wehlast, er lodret uening. Han betegner udmeldingen fra Frie Funktionærers direktør som noget 'teoretisk sludder'.
- Vi taler om områdeoverenskomster, som gælder for hele brancher over hele landet. Så længe vi har overenskomsten, er der ikke andre forbund, hverken gule eller LO-forbund, der kan lave aftaler for samme område. Det ligger helt klart, siger Ole Wehlast til Arbejderen.
Skulle det mod forventning lykkes én af de gule organisationer at lave overenskomst på et område, som i forvejen er dækket af en anden faglig organsiation, så må sagen prøves i Arbejdsretten, mener NNF-formanden. Han tvivler på, at ret mange arbejdsgivere vil være interesseret i at forhandle med flere organisationer og have flere forskellige aftaler for sine ansatte.
Jesper Due, arbejdsmarkedsforsker ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, FAOS, på Københavns Universitet, tror heller ikke på det store gennembrud for de gule som forhandlingsmodpart til arbejdsgiverne.
Han mener også, det er for tidligt at spå om konsekvenserne af NNF`s aftale på bagerområdet. Det er uvist, om den smitter af på andre områder. Uddannelsesfonden omfatter kun 3.500 lønmodtagere og endelig er beløbet på 100 kroner per ansat om året småpenge i det store spil.
- Det interessante er i virkeligheden, at aftalen har sat skub i diskussionen om, hvilke goder det skal være muligt for gratisterne at nyde godt af, uden selv at betale til dem, siger arbejdsmarkedsforkeren til Arbejderen.