26 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Smiley-ordning til børnene

Smiley-ordning til børnene

Lørdag, 10. februar, 2007, 00:00:00

Regeringen lagde på sit tredie møde om kvalitetesreformen op til, at vi skal måle og veje vores velfærd langt mere

Fru Hansen skal have større mulighed for at måle resultaterne af hjemmehjælpens arbejde, og forældre skal kunne følge servicen i lille Emmas vuggestue.
Det er hvad regeringen lagde op til på sit tredie møde om den, for mange ukendte, Kvalitetsreform.
Mødet blev afholdt i torsdags under overskriften 'Klare mål og ansvar for resultater'. Fokus var kommunernes opgaver og udfordringer i lyset af kommunalreformen.
Regeringen vil sammen med kommuner og regioner udvikle bedre dokumentation af kvaliteten på alle større service områder. Det skal, ifølge regeringen, ske gennem dokumentation og flere mål, der kan måles direkte på.
På mødet fremlagde regeringen derfor ideer om, at de enkelte daginstitutioner, plejehjem og sygehuse skal offentliggøre oplysninger om deres aktuelle kvalitetsniveau og brugernes tilfredhed med institutionen.
Regeringen foreslog også et kvalitetsmærke til daginstitutioner - en slags smiley ordning, som kendes inden for resturations-området.
Mødet lagde samtidig op til, at regeringen, sammen med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner udarbejder et kodeks med principper for, hvad god service er. Dette kodeks vil blive fremlagt på næste møde om kvalitetsreformen, som foregår den 19 april 2007.
På mødet torsdag deltog en lang række repræsentanter fra offentlige og private institutioner.


Regeringens forslag til Kvalitetsreform
- Udarbejdelse af kodeks for god service.
- Alle kommuner skal fra 2008 opstille nogle få klare og kvantitative målsætninger for alle serviceområder.
- Målinger af kommunernes administrative byrder ved eksisterende love og regler.
- Kvalitetsudviklingsmetode til mindre institutioner.
- Kvalitetsmærkning til institutioner.
- Aftale om målsætninger for skolestart og forhold i ældreplejen mellem kommunerne og regeringen.
- Synliggørels af hvem der udfører sygdomsbehandling billigst.
- Nøgletal til at sammenligne kommuner med.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. feb. 2007 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:50

Indland