Amerikanske skoleelever stresser over test efter stor skolereform, som minder om Haarders
Det er ikke kun i Danmark, at skolen reformeres med krav om flere test og målbare resultater. Også i USA slås lærerne med de stigende præstationskrav.
Siden Bush-administrationen i 2005 indførte sin storstilede skolereform 'No Child Left Behind' (intet barn må hægtes af) er stressniveauet øget betragteligt for både lærere og elever. Samtidig øges forskellen på skolerne.
Det viser en stor undersøgelse af reformens virkninger, skriver bladet Folkeskolen.
De amerikanske læreres største problem er, at undervisningsmaterialerne og præstationskravene er blevet standardiseret i hver af de amerikanske stater - akkurat som det er tanken bag de nationale test og kanon herhjemme.
I USA har det betydet, at lærerne i de socialt belastede områderne bliver tvunget til at forlange samme resultater af deres elever som lærerne i de rige kvarterer.
Men eleverne har ikke de samme muligheder for at lære, og derfor øger kravene uligheden i skolernes anseelse, fortæller de amerikanske lærere.
- Eleverne her har meget større bekymringer, end hvorvidt de kan læse og skrive. En elev fra 2. klasse fortalte, at han ikke havde sovet godt, fordi der havde været skyderier om natten. Det er den virkelighed, vi skal tage højde for i undervisningen, fortæller viceinspektør Alfredo Ortiz fra Hillcrest Elementary School i det indre Los Angeles i undersøgelsen.
- Vores børn er ikke lige så motiverede for at lære som børn i mindre belastede kvarterer, men de er ikke 'hægtet af' skolesystemet med vilje. Det er ydre omstændigheder, der gør det, siger viceinspektøren.
Alfredo Ortiz beklager, at landets undervisningsministerium kun evaluerer hvorvidt skolerne lever op til præstationskravene, og ikke om deres testresultater i øvrigt viser, at eleverne har gjort fremskridt.
I Danmark oplyser Undervisningsministeriet til Arbejderen, at man ikke har set den amerikanske undersøgelse, men at vores nationale test er af en helt ny type, og derfor ikke kan sammenlignes med de amerikanske.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278