Regeringens reform af selskabsskatten giver i år kapitalejerne en skattegevinst på næsten otte milliarder kroner, og på sigt en gevinst på 3,3 milliarder kroner årligt

Lukning af et skattehul, hvor der årligt vil strømme 15 milliarder kroner ud, og tilpasning til en EU-dom fra sidste efterår. Det er ifølge regeringen baggrunden for at selskabsskatten skal sættes ned, samtidig med at der saneres i fradragene.
Skattehullet er reelt nok. Da TDC med Henning Dyremose i spidsen blev solgt til til fem amerikanske og engelske kapitalfonde, var Dyremoses 'salgs-salær' på et tocifret millionbeløb blot en mindre post. De nye ejere udbetalte straks et rekord-udbytte på 43,5 milliarder kroner til aktionærerne - det vil sige hovedsagelig til sig selv. Og da de var hovedaktionærer, er beløbet skattefrit.
Dermed er TDC`s egenkapital på 45 milliarder kroner bragt ned på noget nær nul, og koncernen har optaget store lån - hos de nye ejere - for at holde skruen i vandet. Lån, hvis renter selvfølgelig kan trækkes fra i skat. Der er så meget at trække fra, at TDC trods milliardoverskud ikke skal betale skat. Og de nye ejeres renteindtægter er kanaliseret derhen, hvor beskatningen er lavest.

Rentegynger og skattekarussel
Derfor vil regeringen nu sanere i rentefradragene, så de for renteudgifter over 10 millioner kroner kun har en værdi på 12,1 procent mod nu 28 procent. Aktieudbytter på over 100.000 kroner skal fremover beskattes med 47,5 mod nu 43 procent.
Men samtidig vil regeringen sænke selskabsskatten drastisk , fra nu 28 til kun 22 procent. Det bringer Danmark på Østeuropæisk niveau, hvad selskabsskatten angår.

To spørgsmål
Regeringens lovudkast efterlader to store spørgsmål:
Har regeringens skattereform, som henter mindre til statskassen fra selskabsskatten og mere fra de beskårne rentefradrag og afskrivningsregler, en balance mellem rentegyngerne og skattekarussellen?
Og kan de beskårne fradragsmuligheder overhovedet bremse kapitalfondenes skattecirkus?

Minus på 7,9 milliarder
Til det første spørgsmål svarer Frithiof Hagen, økonom i AErådet, klart nej.
- I år vil der være et minus i statskassen på hele 7,9 milliarder kroner. På langt sigt vil underskuddet være på 3,3 milliarder kroner årligt. Det fremgår tydeligt af bemærkningerne til lovudkastet. Så der er absolut ikke balance, siger Frithiof Hagen til Arbejderen.
- Regeringen prøver at forplumre disse kendsgerninger med, at pengene kommer ind ad andre kanaler. Men selv om der kommer penge tilbage til statskassen, for eksempel på grund af, at virksomhederne får flere penge mellem hænderne til for eksempel investeringer, ændrer det jo ikke ved, at de netto får et milliardtilskud fra statskassen.
Når minusset for statskassen løber op på hele 7,9 milliarder kroner i år, skyldes det at sænkningen af selskabsskatten allerede får gyldighed fra i år, mens rentefradrag og aktiebeskatning først træder i kraft til næste år.
- Det vil nok friste en del med store aktiebeholdninger mange til at sælge aktierne i år, for at hive gevinsten hjem inden den højere beskatning træder i kraft. Det er jo også en del af begrundelsen for, at regeringen regner med et rekordstort 'tilbageløb' til statskassen i år, fra beskatning af de solgte aktier, sigter Frithiof Hagen.

Nye skattehuller
Til det andet spørgsmål svarer skatteeksperten Christen Amby lige så klart nej. Der er masser af nye skattehuller i regeringens lovudkast, mener han.
Christen Amby peger for eksempel på, at de nye ejere af TDC blot kan sælge alle TDC` telefoncentraler til et leasingselskab i udlandet, og derefter lade TDC lease dem igen. Salget vil nedbringe TDC`s gæ.ld og dermed de renteudgifter, som nu får forringet deres fradragsværdi - mens udgifterne til at lease telefoncentralerne stadig vil være fuldt fradragsberettiget.
Ifølge Christen Amby belønner nedsættelsen af selskabsskatten desuden netop de selskaber, som spekulerer i den i forvejen lempelige danske selskabsskatteregler. Således har kapitalfonden Macquarie Airports, der har opkøbt aktiemajoriteten i Københavns Lufthavne, udsigt til en engangsgevinst på 160 millioner kroner, fordi Københavns Lufthavne har en udskudt skat på cirka 750 millioner kroner, som nu skal sænkes med de seks procentpoint.
- De virksomheder, der har presset skatten ned til de laveste og udskudt skat, bliver belønnet af regeringen, siger Christen Amby til dagbladet Politiken.