26 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

EU-parlamentet vedtager kritisk rapport

EU-parlamentet vedtager kritisk rapport

Torsdag, 15. februar, 2007, 00:00:00

Amnesty International kritiserer, at Danmark ikke har støttet en international konvention imod hemmelige fængsler og vilkårlige fængslinger

EU-parlamentet vedtog i går en kritisk rapport om den amerikanske efterretningstjeneste CIA`s hemmelige aktiviteter i EU.
Rapporten, der har været mere end et år undervejs, har forsøgt at afdække CIA`s omkring 1245 hemmelige flyvninger med formodede terrorister til og fra lufthavne i EU-lande samt et netværk af hemmelige fængsler i blandt andet Polen og Rumænien.
382 medlemmer stemte for, 256 stemte imod, mens 74 medlemmer afstod fra at stemme, skriver BBC.
Ifølge rapporten var Italien, Storbritannien og Tyskland blandt de 14 lande, som tillod, at CIA benyttede deres luftrum til transport af de hemmelig fanger. Rapporten kritiserer endvidere 11 lande samt EU`s udenrigs- og sikkerhedschef, Javier Solana, for ikke at samarbejde med EU-parlamentets særlige komité, der står bag rapporten.
Endvidere opfordrer parlamentet til, at det overvejes at gennemføre en uafhængig undersøgelse af sagen.
Den danske afdeling af Amnesty International er kritisk overfor den danske regerings håndtering af den betændte sag.
- Vi undrer os over, at den danske regering stadig ikke selv har påtaget sig at gennemføre en grundig undersøgelse af overflyvninger og mulige landinger af fly, som CIA er kendt for at anvende, siger Lars Normann Jørgensen, talsmand for Amnesty International.
Organisationen undrer sig over, at Danmark ikke som Sverige, Finland og Frankrig har skrevet under på en ny international konvention, der forbyder hemmelige fængsler og tvungne forsvindinger, der blev skrevet under af 57 lande 6. februar.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. feb. 2007 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:50

Indland