Massiv kritik af Prüm: Datatilsynet får svært ved at kontrollere brugen af de følsomme registre. Menneskerets-center advarer mod at begrænse tanke- og rejsefrihed.

Prüm-traktaten er ikke oversat til dansk endnu. Alligevel fik de uafhængige jura-eksperter i Advokatsamfundet, Institut for Menneskerettigheder og Datatilsynet blot tolv dage til at give deres kommentarer til justitsministeren!
Men længere tid tog det heller ikke for de uafhængige juridiske eksperter at slå bremserne i overfor Prüm-traktaten.
Alligevel fik justitsministeren i sidste uge grønt lys i Retsudvalget og Europaudvalget til at ministeren kan give Danmarks stemme for at gøre Prüm-traktaten til EU-lov og dermed til dansk lov.

Direkte adgang til DNA og fingeraftryk
Udenlandsk politi skal kunne søge oplysninger om danske statsborgeres fingeraftryk, DNA eller personlige oplysninger om eksempelvis tidligere domme direkte i danske registre. Datatilsynet har '!betydelige betænkninger i forhold til sikring af datatbeskyttelsesniveauet for den enkelte borger!en online-adgang vil gøre det i praksis meget svært at kontrollere, om den modtagende myndighed har brug for oplysningerne!'.
Datatilsynet sætter et stort spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er lovligt for dansk politi at indsamle blodprøver og spyt fra en dansk statsborger som er mistænkt af udenlandsk politi.
Hvis tysk politi ikke finder de oplysninger om en mistænkt, som man var på jagt efter i de danske registre, er dansk politi forpligtet til at anholde og indsamle fingeraftryk og det efterspurgte DNA-materiale (eksempelvis spyt eller blodprøver) fra den efterlyste danske statsborger eller udlænding som opholder sig på dansk jord.
I dag skal udenlandsk politi henvende sig til dansk politi, som vurderer om der er grundlag for overhovedet at udlevere de personfølsomme oplysninger. Hvis det er tilfældet, foretager dansk politi selv søgningen i sit register og udleverer DNA eller fingeraftryk til det udenlandske politi. Men med Prüm-traktaten skal de andre EU-landes politienheder have en direkte adgang til de mest vitale kriminalregistre.
De andre landes politi skal kunne søge i de danske, personfølsomme oplysninger uden at skulle begrunde, hvad oplysningerne skal bruges til og om der er en konkret mistanke.
Også hos Institut for Menneskerettigheder frygter man, at de nye muligheder for indsamling og udveksling af personlige oplysninger vil betyde at politiet vil bruge mere magt og foretage større indgreb overfor borgerne end det er nødvendigt.
- Prüm-traktaten omhandler alle mulige former for politiopgaver - lige fra fodboldkampe over terrorbekæmpelse til at sikre lov og orden ved EU-topmøder. Det er meget forskellige opgaver som kræver meget forskellige løsninger. Men Prüm-samarbejdet skelner ikke og stiller ikke krav til, hvilke magtmidler politiet må bruge ved hvilke forbrydelser, konstaterer Birgitte Kofod Olsen, leder af Institut for Menneskerettigheders nationale afdeling.
- Vi risikerer at åbne op for at politiet i en række situationer kan bruge magtmidler, som slet ikke er nødvendige. Der vil simpelthen blive skudt gråspurve med kanoner. Herhjemme har vi et sundt princip om, at de magtmidler som politiet tager i brug, skal svare til forbrydelsens alvorlighed. Men med Prüm-traktaten risikerer vi, at der indsamles og udveksles en lang række dybt personlige oplysninger bare fordi politiet vil opretholde den offentlige ro og orden ved en fodboldkamp eller et EU-topmøde, advarer Birgitte Kofod Olsen overfor Arbejderen.

Flere i registre
Politiets nye muligheder begrundes med at det skal være nemmere at jagte terrorister og bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet.
Men også almindelige borgere, der ønsker at protestere mod EU, skal kigges i kortene. Personer, der vil 'forstyrre den offentlige ro og orden' , skal sortlistes i nationale arkiver, politiet i andre EU-lande skal have adgang til. 'Der tænkes her navnlig på store sportsbegivenheder og europæiske topmøder', skriver justitsministeriet i et notat om Prüm-traktaten.
- Ifølge Datatilsynet vil Prüm-traktatens uundgåeligt føre til oprettelse af flere registre. Desto flere registre, desto større risiko for fejl. Vi kender allerede de dybt alvorlige konsekvenser af fejl i registre: Eksempelvis er en uskyldig italiensk og en canadisk statsborger blevet udleveret til CIA-tortur efter fejlagtige udveksling af informationer, konstaterer Ole Espersen.

Fri adgang - for politi
Prüm-traktaten åbner ikke op for at registrere nye oplysninger om borgerne. Men det er heller ikke nødvendigt, siger Birgitte Kofod Olsen.
- EU er allerede godt med, når det gælder registrering af politiske oplysninger, som eksempelvis deltagelse i demonstrationer ved EU-topmøder. Det er adgangen til disse oplysninger, som nu bliver voldsomt udvidet. Risikoen for misbrug øges i takt med, at der oprettes flere registre og politimyndigheder fra samtlige EU-lande får adgang til oplysningerne.
Konsekvenserne af at stå i politiets register og blive tjekket kan være, at du ikke får lov til at rejse ud af Danmark, forklarer Birgitte Kofod Olsen.
- Grundlaget for en retsstat er, at mennesker kan tænke og bevæge sig frit. Men de mange oplysninger om dig skal bruges til at udelukke dig fra at tage til eksempelvis Tyskland, hvis politiet mener der er en potentiel risiko for, at du udgør en fare for den offentlige ro og orden.
- I en retsstat skal der være god grund til at registrere og tjekke dine personlige oplysninger. Indgrebet i den personlige frihed skal være så lille som overhovedet muligt. Men det forholder Prüm-traktaten sig slet ikke til. Her får politiet adgang til de samme magtmidler over en bred kam - uanset om det handler om at bekæmpe terrorister eller demonstranter, konstaterer Birgitte Kofod Olsen.

Her kan du læse Prüm-traktaten: www.statewatch.org