Lokalråd støtter de unges kamp for flere ungdomshuse. Men kommunen river mulighederne ned
Københavns Kommune har masser af huse, hvis tomme lokaler råber på aktive, unge mennesker. Den nyligt besatte Grøndals Vænge Allé 13 og Fragtmandshallerne på Nørrebro er eksempler.
Ved Utterslev Torv i Københavns Nordvest-kvarter ligger endnu et. Den Gule Gård er en stor, smuk bygning med aner tilbage til middelalderen. Da kommunen i 2002 opførte en folkeskole på nabogrunden, blev gården eksproprieret for at kunne bruges til skolens 10. klasser.
Men kommunen forsømte sit løfte, og den fredede bygning fik lov at forfalde så grelt, at den nu skal kondemneres. Selv om den gældende lokalplan siger, at den kan bruges til unge-formål.
- Det er kommunens ansvar at bevare sine fredede bygninger. Det har man misligholdt, siger ungdomshusordfører Morten Kabell, som sidder i Borgerrepræsentationen for Enhedslisten. Han vil nu undersøge, om bygningen kan reddes.
- Den kunne sagtens sættes i stand, og sikkert for det halve af hvad kommunen vurderer, det vil koste. Problemet er, at man ikke ønsker et ungdomshus, siger Alex Heick (R).
Han er formand for Bispebjerg Lokalråd, og markerede sig ved at gå i spidsen for beboerråd og andre lokale ved at byde Initiativet for Flere Ungdomshuse velkommen, da de sidste måned besatte et hus i hans kvarter.
- Vi har diskuteret problematikken i lokalrådet, og der er en meget positiv stemning over for de unge, siger han.
- Hvis vi i Bispebjerg bydel var en selvstændig kommune, så fandt vi en løsning.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278