Østre Landsret skal de næste to måneder gruble over, om lovligheden af krigen i Irak er noget, menigmand skal have lov til at få rettens vurdering af
Efter tre uger med retsmøder fra morgen til sen eftermiddag, trak de tre domsmænd i Østre Landsret sig onsdag tilbage for at tænke. Tænke over argumenter for og imod at lade 26 borgere få afprøvet ved en domstol om det var i strid med grundloven at sende danske soldater i krig mod Irak.
Afgørelsen i sagen kommer først om små to måneder - den 11. april.
De 26 sagsøgere har fortalt retten, hvorfor de ønsker få afklaret, om den danske deltagelse i krigen mod Irak var lovlig ifølge grundloven.
- Stort set alle sagkyndige er enige om, at grundloven er overtrådt. Hvis ikke grundloven beskytter os borgere mod, at et tilfældigt folketingsflertal bryder loven, hvad gør så? Derfor er jeg meget optimistisk og overbevist om, at vi får lov til at føre sagen, siger en af sagsøgerne, Ulla Sandbæk til Arbejderen.
Hun var i Irak tre uger før krigen startede. Da hun kom hjem skrev hun læserbreve og advarede mod at løse konflikten med militære midler, hvorefter hun blev kaldt Saddam-elsker. Dengang var hun medlem af EU-parlamentet og er overbevist om, at hun blev aflyttet af Politiets Efterretningstjeneste (PET).
En anden sagsøger tog til i Irak under krigen for at være menneskeskjold mod amerikanernes bomber. Da han kom hjem, deltog han i fredsdemonstrationer og kom med i Grundlovskomitéen 2003. Som følge af hans aktiviteter føler han sig nu også overvåget af PET.
- Mange danskeres hverdag har ændret sig efter at Danmark gik i krig. Selvfølgelig er nogle af de aktive i fredsbevægelsen blevet overvåget af PET. Politiet og PET har da også fået flere muligheder for overvågning og aflytning, siger sagsøgernes advokat Bjørn Elmquist til Arbejderen.
Under hele retssagen har dét vigtigste vidne manglet: Sagens hovedperson, Anders Fogh Rasmussen. Det skuffer sagsøgernes advokater
- Når du er hovedperson i en verserende retssag, skal du møde op og lade dig afhøre under strafansvar. Det er vigtigt, at retten får mulighed for at stille spørgsmål. Det duer ikke bare at læse fotokopier med citater fra statsministeren op. I Folketingssalen er statsministeren jo som et stykke håndsæbe: Her forsøger han konstant at glide udenom. Det er noget andet i en retssal, siger Bjørn Elmquist.
Heller ikke statsministerens forsvarer har været særlig behjælpelig med at få kastet lys på sagen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278