Tre ud af de fire terrortiltalte unge i den såkaldte Glostrup-sag blev i går frikendt og løsladt. Dommerne underkendte nævningene

Østre Landsret dannede i går rammen om et juridisk drama i den stort opsatte terrorsag fra Glostrup.
Først kendte nævningene samtlige fire tiltalte skyldige. Ti minutter senere besluttede dommerne i Østre Landsret at underkende nævningenes kendelse, og frikendte og løslod i stedet tre ud af de fire unge - selvom anklageren havde krævet, at de unge blev bag tremmer. Kun den 17-årige Abdul Basit Abu-Lifa blev idømt syv års fængsel for at have været med til at forberede terrorangreb et eller andet sted i Europa.
Juraprofessor ved Københavns Universitet, Eva Smith, er glad for, at dommerne omstødte nævningene:
- En ting er at have et motiv, noget andet er, om de rent faktisk har gjort sig skyldige i en forbrydelse. Vi dømmer jo heller ikke ægtemanden for drab, fordi hans kone er fundet død, og hun havde en elsker. Selvom de unge kan have haft et motiv, kræver det konkrete beviser, hvis de skal dømmes. Dommerne har vurderet, at anklagemyndighedens beviser ikke har været tilstrækkelige, konstaterer Eva Smith overfor Arbejderen og uddyber:
- Hvis dommerne ikke synes, at anklagemyndighedens beviser er i orden, så har de pligt til at gå imod nævningenes beslutning. Der skal være enighed blandt både dommere og nævninge, før en anklaget kan kendes skyldig, konstaterer Eva Smith.
I retten har anklagemyndigheden læst op af skolestile og set radikale videoklip (som er lovlige og offentligt tilgængelige) fra de unges beslaglagte computere.
Hvis anklagemyndigheden holder fast i, at de unge skal kendes skyldige, skal sagen sagen gå helt om - med nye dommere og nye nævninge. Det var ved redaktionens afslutning uvist, om der rejses en ny sag mod de tre frikendte.
- Det er svært at løfte bevisbyrden i terrorsager. Det er svært at bevise, at fire unge pludselig skulle have lyst til at sprænge deres medmennesker i luften. Derfor har anklagemyndigheden brugt en tidligere klasselærer og tidligere skolekammerater som karaktervidner for at beskrive de unge. Det er spørgsmålet, om nævningene har ladet sig påvirke af karaktervidnerne, siger Eva Smith.
Før nævningene onsdag trak sig tilbage for at votere, slog Østre Landsrets retsformand fast, at de fire ikke kan dømmes for terrorisme, alene fordi de har været meget interesseret i Jihad-materiale og ekstremistiske personer.
De fire unge har siddet varetægtsfængslet i 16 måneder siden oktober 2005. Der er tale om fire meget unge mennesker. To af dem er teenagere - en 17-årig og en 18-årig. De sidste to er 20 og 22 år.
Justitsministeren har ingen kommentarer til Østre Landsrets afgørelse.